Man har vel lov til drømme.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2017
  • Opdateret: 18 jun. 2017
  • Status: Igang
Hun har alt hvad hun vil have, men er det nu egentlig også det hun vil?

0Likes
0Kommentarer
5Visninger
AA

1. Mig, jeg mener os.

 

Jeg satte mig op i sengen, og sundede mig lidt. Klokken var kun halv fem om morgenen. Min krop var dejligt afslappet, og jeg så rundt i det lille hvide lokale. For en gangs skyld, havde jeg ikke travlt. Jeg havde denne fantastiske morgen, tid til at studere det hele. Hver en lille detalje. Stolen i hjørnet med lammeskindet henover, den indrammede plakat, med det motiverende og livsbekræftende citat, jeg altid læser, imens jeg tager min røde jakke på. Det minder mig om alle de ting, jeg i mit liv har opnået, og hvor meget jeg skal huske at sætte pris på det. Det lyse trægulv, og de mørke knaster. Alt sammen mit. Jeg mener vores.

 

Jeg har en mand. Ikke bare en tilfældig mand. Jeg har verdens bedste mand. Jeg elsker ham overalt på jorden. Og som han ligger her i sengen ved siden af mig, i sine grå calvins, med hovedet smasket ned i puden, det rodede hår, det lille modersmærke ved hans læn, og den muskuløse ryg. Han er fantastisk. Jeg ligger mig op ad ham, helt sammenkrøbet, med mit hovede, placeret på hans brystkasse. Han ligger hans arm omkring mig. Der er koldt udenfor dynen. Han trækker vejret dybt, og jeg kan høre hans tunge, rolige, rytmiske hjertebanken. Jeg lader min hånd glide ned langs hans mave, og lader den ligge ved hans navle ovenpå den Abercrombie t-shirt han har på. Den dufter nyvasket, som hans tøj altid gør. Han strammer sit greb om mig, og slipper så igen. Han kysser mig blidt i håret. Det er blevet ren refleks for ham. Han gør det selv i søvne. Jeg får en varm følelse indeni, og det sitrer i hele min krop. Jeg bliver fuldstændig slap i hele kroppen. Jeg kysser hans bryst, og putter mig tættere ind til ham. Hans varme og hans rolige åndedræt for mig til at slappe af. Det her er den bedste følelse i verden, og jeg nyder et hvert øjeblik. Det er ikke ofte, vi har tid til øjeblikke som disse mere. 

 

Jeg studerer hans ansigt. De markerede kæber, de kraftige, men velformede, øjenbryn. Hans fyldige læber, hans lille skønhedsplet, den lille krølle som er lidt lysere end hans andet hår, som altid falder ned i hans pande, og han næse, som han ofte pointerer er for stor, men som jeg synes er perfekt. Alt ved ham er perfekt. De bedste aftener, er når jeg er sammen med ham. Den bedste tid er når han er ved min side. De bedste grin er, når han griner sammen med mig, det bedste liv, er det jeg deler sammen med ham. 

 

Jeg lukker mine øjne, og svinder langsomt men sikkert ind i en dyb søvn. En sikker søvn. En søvn jeg kun kan være i, når jeg sover med ham ved min side, og en søvn, hvor jeg føler jeg får sovet ordenligt igennem.

 

 

Jeg vågner op med et sæt, da vækkeuret ringer. Han hamre til det, sukker, og vender sig om på siden, med fronten imod mig. Han smiler søvnigt til mig. Vi ligger os, så vi ligger i ske, og jeg mærker hans varme krop imod min ryg. Vi har fri idag. Ingen stress. Ingen bekymringer. Frihed.

 

Han trækker mig tættere ind til sig, og fjerner blidt mit hår fra min hals. Han læner sig ind over mig, og kysser mig på kinden, og derefter finder hans læber vej ned til min hals. Han bidder mig i øret. Hans berøring giver mig en dejlig brændende følelse mod min hud. Jeg smiler til ham. Er livet ikke fantastisk?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...