Dagbog - Tanker om alt og intet 2017

Hvad der lige sker for mig i 2017 - Men selvfølgelig er det jo ikke sandt og det pure opspind, så hvis du mener at du genkender mig gennem disse tanker, så tager du fejl. Grueligt fejl.

0Likes
0Kommentarer
136Visninger
AA

4. 24. Juni

Godaften

Lørdag aften er for mig dedikeret til vin og hygge med familien eller mig selv. Som sidste weekend hvor jeg hyggede med vin, popcorn og 'Bridget Jones' Dagbog' sidder jeg nu med vin, Doritos og Racio Rebel kørende i flimmerkassen. Og jeg nyder livet. Jeg er færdig på skolen fredag. Endelig. Den fyr som jeg har nævnt skrev først til mig i går, så det er godt. Det der så ikke er så godt at det nu er mig, der har haft sidste besked de sidste fire timer, og selvom det sikkert ikke betyder noget, så begynder mine forsvarsværker med det samme at komme op. For jeg ved at jeg er et fjols, når det angår andre mennesker. Jeg stoler alt for meget på dem og bliver alt for nemt skuffet. Men på den anden side er jeg også utrolig hurtig til at lade de negative og destruktive tanker komme til mig. 

Eksempelvis nu. Som sagt så skrev jeg en besked til ham og ventede fire timer på at han skrev tilbage med en besked, som var næsten umulig at find et godt svar til. Og så tænker jeg med det samme: Okay, nu skal du ikke svare ham, for nu er det hans tur til at vente. Og hvad gør jeg så en time efter er at sende en snap. Den var skjult under at den blev sendt til syv andre, men det var nu mest pyntet på ham. Og hvad gør han så? Sender det mest charmerende halv-selfie, hvilket får det klassiske pigede smil til at glide over mit ansigt (jeg har måske fået lidt for meget vin lige nu). Og da jeg så svarer med noget om vejret (for han skal i hvert fald ikke vide, at jeg mener han er sindssygt charmerende, det får hans enorme selvtillid til at skyde endnu højere op), kører samtalen to tre beskeder, inden det igen er mig, der har sendt sidste besked i fire timer. Og fordi jeg ikke har prøvet sådan noget her før, så ved jeg vitterlig ikke, om det er et godt eller skidt tegn. 

Jeg er bare elendig til menneskekending når det gælder mig selv. Jeg kan godt se, når nogen er nede og har brug for en krammer. Jeg kan også se, når deres tanker er et helt andet sted og de har brug for at være alene. Men når jeg skal prøve at læse hvad andre folk tænker om mig, er jeg så godt som blank. For så begynder min egen lave selvtillid at komme frem og får de laveste tanker frem. For der er umuligt nogen, der kan tænke gode tanker om mig eller have gode hensigter?

Det er nok bare en del af min plan med at beskytte mig selv bedst muligt fra at blive såret. Hvilket nok er den dårligste løsning nogensinde, for hvis jeg ikke bliver såret, betyder det at jeg aldrig har elsket nogen højt nok til at deres handlinger får indflydelse på mit humør. Men på den anden side tror jeg også i perioder, at jeg ikke en gang kan elske, så det er nok lige meget...

Som jeg nævnte først sidder jeg nu og ser Radio Rebel og den film betyder utrolig meget for mig. Så meget at dengang den udkom på Disney Channel så jeg den tre gange efter den oprindelige udsendelse, fordi jeg på en eller anden måde kunne relatere til hovedpersonen. Eller ikke på en eller anden måde. Men på mange måder. Helt seriøst, hvis man har brug for et selvtillidsboost så det siger spar fem, så se den film. Den bringer ideer om stereotyper, det at være fanget i sin boks op og hvordan hende, som man egentlig ikke lægger mærke til, egentlig kommer til at betyde utrolig meget. Den er selvfølgelig også disney, så den er selvfølgelig også fuld af kærlighedsdrama, hvor det ender lykkeligt, men det er nu ikke det vigtigste. 

Det vigtigste budskab i filmen er, at det hele handler om at være sig selv, lige meget hvor meget nogen så går imod en. For der er altid nogen, der vil kunne lide dig for den du er, og det vil åbne flere døre for dig i stedet for at du går og gemmer dig væk. 

Og nu blev jeg lige opslugt af slutningen, hvor pointen bliver fremhævet igen: "Du er 100 % dig selv. Og det er alt hvad Radio Rebel kunne have ønsket. Se på dig selv! Du er hvem du er lige nu, og du er smukkere end nogensinde" (ca. direkte citeret, de er nu noget videre til drengens kærlighedserklæring til hovedpersonen, så min koncentration er ikke helt i top). Og det er vitterlig det vigtigste at huske. Folk vil kunne se gennem dine facader. Folk vil kunne se, hvis du prøver at holde noget tilbage, hvis du prøver at være en anden end du er. Så derfor lad være. 

Måske skulle jeg bare skrive til ham, hvor charmerende jeg egentlig synes han er? Vil det ødelægge illusionen eller gøre det til virkelighed? 

- E

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...