Forever heartbroken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2017
  • Opdateret: 18 jun. 2017
  • Status: Igang
High school er en helt ny start for alle! Det var også en helt ny start fra mig. Goddag mit navn er Laura, og lad mig fortælle jer min historie omkring mødet med en dreng der forandrede hele mit liv.
Bare rolig, det her er ikke en kliché kærlighedsfortælling, det her er real life, og det er grunden til mit hjerte er knust. Følg mit liv, step by step, minut for minut, mistake by mistake.
ps: i still love him

0Likes
0Kommentarer
64Visninger
AA

1. Starten - den nye mig

Hej 
Jeg er Laura. 
High school var noget jeg havde set frem til i lang tid - endelig havde jeg afsluttet folkeskolen, og nu skulle jeg altså bare møde nogle nye mennesker. 
Sommerferien nærmede sig med hastige skridt, og selvom jeg havde ventet spændt på endelig at blive færdig med folkeskolen og komme videre, kunne jeg ikke undgå at fælde en lille tårer da vi hele 9 årgang stod på scenen og vinkede farvel til det der havde været vores hverdag i 10 gode, stabile, og samtidige usikre år. 
En ny fremtid ventede på og alle, og vi havde ingen idé om hvor vi ville ende. Hvilke personer det ville være med. Om vi ville passe ind. Om det nu var det rigtige valg man havde truffet. Kort sagt. Der ventede os en rimelig usikker fremtid, men vi var klar til at gå det i måde. Uden tvivl. 
Hvis jeg nu bare havde vidst hvilken turbulens der var på vej mod min retning, så kunne det være det store smil, var blevet til en lidt mere usikkert smil, fra min side af. 

---- 

Jeg fik vidst kun nævn mit navn. Hej, igen. Navnet er som sagt Laura, jeg er 17 år, og jeg skal altså starte på hhx efter sommerferien, jeg kan simpelthen bare ikke vente!! For at i lige kan få forestille jer mig, så lad mig lige lave en beskrivelse af mig selv. 
Jeg ser således ud. 

Basic facts 
-167 høj 
-grønne øjne 
-lang sort hår (bølget) 
-Mit BMI tal siger jeg er "normalvægtig", dog hælder jeg mere til det undervægtige end modsat.

Ydre facts 
-Jeg går rimelig meget op i mode, ergo min tøjstil følger lidt det moderne 
-Hverdagstøj ish; sorte stramme jeans, bælte, basic trøje, boots eller sneakers. 

I tænker nu nok, hende der... Hun lyder sgu arrogant. Men mine kære læser, tro om. Det er jeg ikke. Det rigtigt at jeg ikke er bange for at sige min mening højt, men jeg er altid bange for at såre nogen. Jeg går rigtig meget op i at alle omkring mig har det godt. Jeg er sådan rigtig good girl. Går op i skolen, holder mine venner tætte, lytter altid til mine forældre, og den vigtigste af dem alle..... Sørger ALTID for ikke at falde for den forkerte fyr.... indtil jeg så lige gjorde det... dumme dumme dumme mig......... Lad mig nu fortælle jer hvordan det skete, og altså historien bag hele denne historie. Læn dig godt tilbage. Hav nogle snacks ved din side. Vær mentalt klar på at du kan støde ind i nogle "kæresteproblemer" som du måske døjer med lige nu. Jeg kan desværre ikke give dig et svar på dit problem, men jeg kan fortælle dig hvordan jeg tacklede mine problemer. 

And to all my single ladies, enjoy your free time. 

---------------

FØRSTE DAG I HIGH SCHOOL! 
Jeg var så nervøs. Alt kunne gå galt. Åh nej, hvor skal jeg være? Hvad nu hvis folk ikke gider snakke med mig? Hvad nu hvis jeg ikke kan lide dem? Hvordan skifter man linje? Jeg skal også lige sørger for at få gode karakter!! ARHHH! 
Jeg glæder mig samtidig lidt til at møde de andre.. 
Føelser:
-ARHHHHH!!
-shit
-Spændt 
-Glad
-Bange 

Jeg trådte ind i mit "nye" lokale, satte mig ned, og kiggede rundt. Nye ansigter, mindst ligeså nervøse så mig. Jeg skulle jo nå at snakke med alle. Dagen gik bedere end forventet, og jeg nåede faktisk rundt til en masse søde mennesker. Jeg faldt mere til ro, og tingene begyndte at falde på plads. 
SÅ var et nyt kapitel i mit liv startet... Et kapitel jeg havde set frem til, men et kapitel som for altid vil være skrevet i mit hjerte. 

--------

Dagene gik og gik, og inden jeg havde nået at se mig om var det første halve år af 1g slut, og vi manglede nu kun 5 måneder før vi kunne kalde os 2g'er, WUPWUPPPP!! 
Men kære læsere, venner, bekendte, mm... Det er her det gik galt, ligenuuuu, ligenu nu her efter ferien. 

Mig og Simon fra min klasse havde egentlig ikke snakkede så meget sammen, men til denne gymfest som lå på fredagen efter juleferien var slut, faldt vi to unge fulde mennesker i en dyb dyb samtale. Om alt. Samtalen blev ved, og vi nød virkelig hinandens selvskab. Klokken blev 01, og jeg afsluttede samtalen med et kram og et kæmpe smil på læben. 

Klokken 01:40 
besked modtaget fra 
Simon: Dejligt at snakke med dig i dag! 
Mig: I ligemåde det var virkelig hyggeligt :)) 
Simon: Det underligt vi ikke har snakket så meget sammen før? 
Mig: JA? nå, men altså, det ikke forsent nu, hehe 
Simon: Det rigtigt ;) skal du til at sove nu?
Mig: Ja, jeg havde lige lagt mig i seng, hvorfor? 
Simon: Ingenting, vi snakkes, sov godt søde <3 
Mig: I ligemåde :) <3 

---

Min damer og herre, dette var første samtale, og ja... Hyggeligt. Jeg sov godt den nat, men jeg tænkte ikke på Simon. Jeg var sikker på at vi ville komme i skole mandag morgen, og så ville denne episode være glemt. Vi ville nok smile til hinanden fordi vi trods alt gik i klasse sammen, men det var ikke sådan at jeg havde et godt øje til ham eller noget. Det var bare rent hygge. 

Okay venner, denne person Simon er en vigtig person. I skal lige have lidt info om ham. 
Basic facts: 
180 høj 
brunt hår (kort i siderne, langt på toppen, i ved, det hår 80% af dks unge drenge ejer) 
blå øjne 

Ydre facts: 
Rimelig pænt tøjstil faktisk, (stramme sorte hullede jeans, med sneakers, og en basic deminjakke) 
Rimelig trimmet krop, (six pack!!, men samtidig ikke for "stor") 

Utrolig flirtende (kommer vi meget mere ind på !!(DETTE ER PROBLEMET))!!

-----

Så ja, nu kender i Simon. 
Mandag morgen, vi startede dagen ud med idræt. Det skal lige siges at Simon også skrev til mig søndag og fortalte at han "glædede sig til at se mig mandag morgen". Jeg spotter hurtig Simon, og hans blik er vendt mod mig, jeg sender ham et smil, og sætter mig ned igen.. Tænker ikke så meget længere over det.. Som sagt, vi havde gået i klasse sammen i 6 måneder, og vi havde slet ikke lagt mærke til hinanden. 
Idræt timen sluttede, og Simon står pludselig ved siden af mig. 

SAMTALE: 
Simon: Når jamen, tak for kram (ironisk) 
Mig: *Griner stille* skulle det være en anden gang
Simon: *Krammer mig* 
Mig: *Krammer igen* (Han dufter egentlig godt)

--------

Mig og Simon endte med at sidde ved siden af hinanden i Mat.. Og igen faldt vi en dyb snak, bare sådan om alt. Med dyb snak mener jeg ikke filosofiske ting, og skolerealterede emner. Men de der samtaler hvor man bare det bare går som ping, pong. Sådan en blanding af lidt seriøst snak, lidt useriøs snak, lidt fnis, lidt grin, lidt flabet svar frem og tilbage. Lidt øjenkontakt... lidt, lidt lidt... Ja i forstår mig godt. 

Jeg tog hjem. Vi skrev sammen, igen. Mest skole stuff. 

Forestil jer... Det her blev ved de næste 3 måneder. Og ja vi blev selvfølgelig tættere. Men ikke sådan "kæreste tætte", sådan. Bedste venner agtig tættere. 

Vi begyndte at fortælle hinanden hemmeligheder, vi sad sammen. Det blev en vane at skrive sammen cirka hverdag, det blev en vane at kramme og sige "heeeeejjjjjjjjj" når man mødtes om morgenen, og kramme og sige "vi ses, elller vent LAURAAAA, vil du have lift hjem", og mig som bare drillede og sagde "nej tak, turde ikke kører med dig". Men bare rolig, kørte altid med ham hjem. Vi hørte høj musik, grinede, og lavede sjov i bilen. Sådan en ven jeg tit havde ønsket mig. En ven i verdensklasse, MEN samtidig var alt det her lidt for godt til at være sandt. Vi havde altså kun snakket sammen i 3 måneder og vi klingede bare så godt (som venner, heheh). 

Efter 5 måneder var sommerferien altså kommet, og vi lovede hinanden at vi lige ville catche op i sommerferien. Jeg var egenlig forberedt på at vores venskab nok ville fade lidt ud, netop fordi vi begge havde vildt travlt i sommerferien og vi kunne derfor ikke nå at ses. 
Vi skrev dog sammen. 

Hov fik jeg fortalt.... Simon fik en kæreste, og jeg var så glad på hans vegne, wuhuhuhhuuhuh!!!! 

--------

Sommerferien nåede til vejs ende, og det hed nu 2G!!!! Jeg kom ind på skolen, spændt, og glad, yes nu skal jeg se alle mine venner. Og der stod han.. Simon. Og jeg fik den der følelse man ikke må få når man kun er venner, den der hvor maven lige slår en koldbøt. Hans øjne lyste, juhu, big hug. Jeg tænkte ikke længe over den følelse jeg fik, jeg var sikker på det kun var "one time" og nok fordi jeg virkelig havde savnet at snakke med ham, den gik væk igen hurtigt. 

Skoledagen sluttede 

SAMTALE 
Simon: Da jeg så dig i dag, mærkede jeg virkelig hvor meget jeg havde savnet dig! 
Mig: Nurrh, hahah i ligemåde (ikke fortæl om følelsen, arhhhh) 
Simon: Jeg vil aldrig miste dig som ven okay? 
Mig: (hvor kom den fra hahha?) ARH, ikke sig sådan noget, hellere ikke mig, me and you forever omg.... 
Simon: Præcis søde!! forever, seriøst 

!!SAMTALEN BLEV DYBERE, VI KOM IND PÅ FØELESER DONT KNOW WHY OMG!!

Mig: Vi skal lige love hinanden at vi aldrig nogensinde må få følelser for hinanden fordi det ødelægger så meget!!
Simon: 100% enig, det skal bare ikke ske!!!!
Mig: Godt, *sender kram og kindkys* 
Simon: *Sender kæmpe kram, og smiler* 

---- 

Venner hør, kender i det der når man egentlig har aftalt at man ikke skal have noget, men så er man bare sammen med den her person hele tiden. Og man har så meget tilfælles med dem, og man deler bare alle ens hemmeligheder med dem fordi man stoler på dem (ham og alle mine andre veninder self, men altså han var ligesom den eneste dreng) 
Og han delte ligeledes hans egne hemmeligheder med mig. Vi var med til at vælge hinandens tøj på en dag, og vi guide hinanden mod det bedste... Så altså, ligemeget hvor meget man ikke ønskede det, så fik man stadig følelser for den her person.. Jeg fortalte det selvfølgelig ikke til ham, og det var hellere ikke sådan "stærke følelser", men altså, det var der. Men jeg sagde IKKE noget, fordi hvis det ikke var gensidigt, så ville det virkelig være dumt på alle mulige måder hahahaha. 

MEN SÅ GIK DET FANMDE GALT TIL EN FEST ARHHH SHIT (skal lige siges at det ikke var min skyld) 


LÆS MED NÆSTE GANG HVOR JEG AFSLØRE DET 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...