Det dramatiske kys

Jeg hører den velkendte lyd af toget der kommer nærmere, rejser mig og ligger min mobil i lommen. Mine hænder er svedige og mit hjerte banker. Hele dagen har jeg gået, og glædet mig til at se ham. Hele dagen har jeg gået og planlagt, hvordan jeg i aften vil kysse ham midt på scenen en gang for alle, men nu hvor jeg skal til at se ham i øjnene, har jeg mest bare lyst til at tage hjem, og lade drømmen om at kysse ham, forblive en drøm.

Er der stemning for et kapitel til? Del dine tanker med mig i kommentarfeltet og fortæl mig hvad du synes om historien indtil videre<3

4Likes
2Kommentarer
338Visninger
AA

4. Kapitel 4

Jeg sætter mig ned på det kolde gulv med min ryk op af toiletdøren. Jeg har en klump i halsen på størrelse med en bowlingkugle, og jeg gør alt, hvad jeg kan for ikke at græde.

Der er ikke nogen grund til at græde. Hvad fanden havde jeg regnet med? Troede jeg helt seriøst selv på, at de ville tænke på andre end sig selv i mere end 2 min.?

Jeg kan mærke, at der begynder at trille tåre ned af mine kinder. Jeg tørrer dem hurtigt og bestemt væk med mit ærme.

”Gud hvor er jeg åndsvagt!” vrisser jeg stille til mig selv.   

Jeg prøver at stoppe tårerne, men de bliver ved med at komme, og til sidst giver jeg op.

Jeg trækker mine ben op under mig, lægger it ansigt i mine hænder og giver mig til at græde så lydløst som muligt.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg sidder der. Der på det kolde gulv i min egen lille verden, fyldt med selvmedlidenhed og skuffelse.

Det er først da jeg hører nogle af de andre piger ude foran toilettet, at jeg kigger op og tager en dyb indånding.

Det eneste der ville gøre situationen værre lige nu, ville være hvis jeg skulle til at forklare det til dem. De ville alligevel ikke kunne forstå det.

Alle deres forældre kommer sikkert og ser forestillingen i aften... Deres forældre kommer sikkert med blomster, og tager sikkert en halv milliard billeder, som de kommer til at vise til alle deres venner.

Mine forældre har aldrig været der for mig på den måde. De skændes hele tiden om alt mellem himmel og jord! Seriøst! Min mor kan sætte glasset ind i skabet på den ”forkerte måde”, og så bliver min far sur! Altså helt ærligt! Der er simpelthen så latterligt, at jeg overhoved kunne tro, bare i 1 sekund, at de ville komme og se stykket…

Jeg kan høre, at pigerne snakker om et eller andet, men jeg kan ikke tyde hvad. Lige pludselig bliver der helt stille.

”Xera… Er du der inde?” spørger en af pigerne, og jeg kan næsten se for mig hvordan alle pigerne står og lytter afventende på den anden side af døren.

Jeg svare ikke. Jeg har virkelig ikke lyst til at snakke med nogen lige nu.

”Måske er hun et andet sted?” spørger en af pigerne ”Nej, jeg er 100 på, at jeg så hende, løber her ind” svare en anden.

Gid de bare ville skride…

”Hey… Hvad laver I?”

Det er Alex…

Af alle mennesker, er det ham, jeg helst vil undgå lige nu… Jeg har ikke lyst til, at han ser mig sådan her. Hvad ville han ikke tænke om mig? Han ville sikkert tro, at jeg var sådan et barn der græder over de mindste ting. Det er jeg vel også, nu når jeg tænker over det… Jeg er 14, så tekniskset et barn, og jeg græder over at mine forældre ikke kommer og ser min forestilling… Men jeg ville ikke have, at det er sådan han ser mig.

Der er 2 års mellemrum mellem Alex og jeg. Han er lige blevet 17, og jeg bliver først 15 til september. Normalt tænker jeg ikke rigtig over det, fordi han tit siger at jeg virker så moden af min alder. Det er der mange der siger… Men lige nu føler jeg mig som et barn, og jeg vil ikke have at han skal tro, at jeg ikke er lige så moden som han. Så kan det være, at han ikke har lyst til at være sammen med mig…

”Øh… Vi… Øh…” begynder en af pigerne, men bliver afbrudt af Rosa ”Victoria sagde, at hun så Xera løbe ind på toilettet for noget tid siden, og vi ville bare lige tjekke om hun var okay”

Det er stille et kort øjeblik, og tanken om at de måske er gået når lige at strejfe mig, men så bryder Alex stilheden.

”Gå I bare, jeg skal nok snakke med hende”

”Nej! I skal alle sammen gå!” får jeg lyst til at råbe, men jeg gør det ikke.

Jeg har virkelig ikke lyst til at snakke med Alex lige nu…

”Men…” begynder den samme pige fra før, men bliver igen afbrudt, denne gang af Alex.

”Gå, sagde jeg” siger Alex ret hårdt. Jeg tror, aldrig jeg har hørt ham snakke på den måde før.

Kort efter høre jeg en masse hvisken og skridt på vej væk. Da pigerne er helt væk, banker Alex blidt på døren.

”Xera?”

Jeg svare ikke. Måske hvis jeg ikke siger noget, tror han måske jeg ikke er her inde, og så går han måske.

”Xera, jeg ved godt du er der inde…”

Pis!

”Du behøver ikke at snakke med mig om det der er sket, men du skal bare vide at jeg er lige her, hvis du har brug for et kram”

Jeg ved ikke hvorfor, men i samme øjeblik han siger det bryder jeg ud i gråd igen. Jeg rejser mig og låser døren op. Han åbner forsigtigt døren. Jeg kigger ikke på ham, da han træder ind på toilettet. Jeg står bare hulkende, med mit hoved i mine hænder.

Han siger ingenting han, han lægger bare sine arme omkring mig og trykker mig indtil hans bryst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...