Libertatum

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2017
  • Opdateret: 4 jul. 2017
  • Status: Igang
Der var kun 8 personer i Danmark som hed Dee i November 2016. Jeg var en af dem. Lige nu? Lige nu ved jeg intet. Jeg ved bare at jeg vil væk herfra. Væk fra alting som jeg har. Væk fra det bedre overklasse liv.
-Lad mig nu bare fucking leve!

1Likes
4Kommentarer
368Visninger
AA

2. ForGlemt, Væk og TotaltSmadret

 

Jeg er totalt væk. Sidder her og ryger smøg i stuen, for det har jeg aldrig før gjort. Og det mener jeg! Det er kun fordi, jeg har smidt mig selv ud i skraldespanden. Og ved du hvad? Det har jeg det rent faktisk ret så fucking godt med. For jeg har aldrig følt mig så fri som nu. Jeg kan næsten føle vinden blæse i mit hår, selvom jeg sidder i mit kedelige murstens hus. 

- Fuck de karakterer!

​En lille del af mig selv havde håbet på, at de ikke vil være, som de er nu. En lille del af mig selv ønsker, at jeg var dumpet. Bare for at prøve noget nyt. For livet er konstant kedelig, når man laver det samme vær dag. Jeg tager endnu et hvæs. Røgen river hele min hals op, som en plov der pløjer en mark. 

Men hold kæft jeg elsker det!

 

1.

2.

3.

4.

5.

Sjette smøg.

Vi fik fri klokken 13. Jeg tog hjem klokken 11. Nu er klokken 14. Jeg er imponeret. Over hvad? Over ingenting absolut nul. Jeg stikker smøgen i munden. SUG SUG SUG. Sug nikotinen som om jeg skal dø i morgen. Jeg rejser mig op og går. Åbner døren til huset og smækker den bagefter mig. Aldrig skal jeg kigge tilbage på det perfekte. Eller det næsten perfekte. For hvad betyder perfekt? Lykkelig? Pænt? Jeg aner ikke en skid. Et smukt eksemplar på en dum duksetøs. For hvad har jeg ikke lavet alle de her år? Ingenting. Jeg har været for langt oppe i en lærers røv til at vide, hvad det er, jeg er gået glip af. 

Bare ned af gaden. Skridtene bliver længere og længere. Hurtigere og hurtigere. Bussen skal bare fanges. Endnu en long Viking. Jeg kigger mig omkring, for det her er sidste gang, jeg er her. I den lille mængde af kun 5 mennesker på hele gågaden genkender jeg noget. Det er de blå øjne. De lyser ud fra mængden, selvom der ikke er nogen mængde. Det lyse hår reflekterer sollyset. Han kommer bærende med Meny posen og jeg ser øko æggene stikke op derfra. Jeg har lyst til at brække mig. Ikke for at være ond, sådan er det bare. Det er ikke hans skyld, jeg er bare fucked, og det har jeg det fint med. Han vinker til mig og jeg lader som om jeg ikke ser det. Jeg kan bare ikke alt det her. Jeg kan ikke de her mennesker. De er for gode. For søde. For uskyldig og én million andre ting. Det er ligesom at spise noget med for meget sukker. Det er bare ALT for sødt. Og derfor vinker jeg ikke igen. For jeg har fået en vammel følelse. 

​-Dee!

​Han råber efter mig nu. Jeg kigger ned på mine fødder. En hånd klapper mig på skulderen. Jeg kigger langsomt. meget langsomt! Op på ham. Han ligner ikke en som genkender mig. Han kigger forvirret og giver mig elevator blikket.

-Ku du kigge lidt mere?

​Jeg hvæser af ham. Og han fortjener det, for jeg er så træt af det her. Han rykker øjenbrynene sammen. Og trækker lidt i smilebåndene, inden han kommer med det dummeste spørgsmål, jeg har hørt længe.

​-Er det sådan noget cosplay?

-Ligner det cosplay? For det er det squ ik!

Jeg snapper efter ham. Han trækker sig tilbage, som om jeg lige prøvede at bide ham. Jeg skynder mig at stikke tomlen op fordi bussen kommer. Bare for at distrahere ham fra at tale til mig. Jeg stiger ind i bussen og venter bare på, at den skal føre mig væk. Før han når at reagere er jeg inde.

​-Nej hallo altså?! Hvor skal du hen?

-Hvad står der på bussen?

-Roskilde?

​Jeg svarer ham monotont. Imens han står udenfor og tripper. Han ser bekymret ud, men det er ikke hans job at være det. Bussen sætter langsomt i gang. 

​-Hvorfor? Hvad skal du?! Shit

​Han begynder at løbe med bussen.

​-Fordi jeg har lyst.

​Han stopper op. Og selvom jeg burde være ligeglad, så knækker det et lille flig af mit hjerte. Han står tilbage. Med forvirrede øjne. Han fatter ingenting. Selvom det kun rammer mig lidt, så gør det satans ondt at efterlade ham der ved busstoppestedet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...