Randers

Hvordan ville du føle hvis du hele dit lange liv, er blevet fortalt af du ingen familie har. Men af det så pludselig viser sig af du er en prinsesse.? 19 årige calvia (C) lever helst i skyggen og holder sig helst udenfor problemer. Hun er ikke just den mest populære, Og holder sig faktisk mest for sig selv. Hun har en enkel veninde (Sarah). Men C s liv vender pludselig på hovedet. Og hun må holde sine kort tæt ind til kroppen, når man er endt i et spil hvor de fleste "mennesker" ikke har rendt mel i posen.

0Likes
0Kommentarer
25Visninger

1. I ly af natten

En mørk skygge forføgler mig gemmen skoven, jeg gisper efter vejret mens jeg desparart forsøger at slippe væk fra det der end måtte jagte mig.

Det løber mig koldt ned af ryggen,  forpustet søger  jeg tilflugt bag et stort egetræ.  I  det samme dæmper der sig en uhyggelig stilhed.

Det eneste der kan høres er mit eget heftige hjerte der galopere afsted i fuld galop,  jeg kæmper for at få min vejrtrækning under kontrol,  jeg ligger mit  hoved i skødet et kort øjeblik,  jeg får et chok da en lyd pludselig bryder stilheden, det hele bliver igen skummel't. 

Jeg forsøger at holde overblikket, for et sekund stikker jeg hovedet frem fra træet.

Jeg  kigger mig omkring. I det samme bliver en hånd brutalt lagt på min skulder, jeg når kun lige kort at dreje hovedet, før jeg bliver kastet fremover.  

Et hårdt slag rammer min mave, alt luft forsvinder da jeg  hårdt rammer jorden.

ODesperat kæmper jeg med at få min gipsen under kontrol, mens jeg samtidig skære gramaser over de smertefulde mavesmerter. Samtidigt træder en person frem foran mig, jeg bemærker de brune grå støvler.  Jeg bider tænderne sammen og spøger så , 

''Hvem fanden er du?, og endnu mere vigtigt hvad fanden er det enligt du har gang i '' 

En svag dunken fylder pludselig skoven, den bliver højre og højre, og til sidst forsvinder skoven i en tåge, jeg  gisper efter vejret da tågen forsvinder og jeg ser et hvidt loft. 

I en hurtigt bevægelse har jeg sat mig op, kort tager jeg mig  til hovedet,  kigger mig omkring, og ånder lettet op da jeg genkender mit værelse,  jeg gnider mig i øjnene tager efter ud efter min I Phone der er nydeligt placeret  på mit meget antikke og gamle blå natbord.  

Som ventet har jeg en ubesvaret besked fra Sara,  Sarah er min bedste og mest betroede veninde, 

''Godmorgen C, håber ikke jeg vækker dig snutte, men der er fest hos Ray i aften. Og jeg regner med du gerne ville med?, PS ham og Jamie er færdige ^^''

Et stort smil breder sig på min mundvige, da jeg læser den sidste del er mit hjerte ved af sprænges af glæde,  jeg skal til fest, og ikke bare en helt almindelig fest, en fest hos Ray felish.  jeg må bare svare Sarah med det samme.

''ER DET SANDT, er ham den fyr som jeg har været vild med siden vi gik i 6 klasse, omg vi skal så meget til den fest, :) <3 '' 

Efter og ha besvaret hendes SMS, ser jeg kort på klokken.  Jeg må se af få fat på hvis jeg ville nå skolebussen,

Jeg ligger mobilen fra mig på mit skrivebord, og går derefter i krig med mit tøjskab.  

Jeg rodder rundt i mellem mine mange bunker af diverse tøj, først synes det umuligt for mig af finde noget jeg føler jeg ville ha på.  

Men til sidst ender det i et par flotte stramme blå jeans, og en ærmeløs trøje med huller i skulderne.

Da jeg er klædt på og tilfreds har kigget efter i spejlet,  går jeg videre til min Make up,  Lidt Mascara og optegnenede øjenbryn, lige håret i en løs hestehale, og bum så er vi klar til skole.

Jeg svinger min sorte læderjakke  over skuldrene, derefter tager jeg  mine ankel støvler på,  det banker samtidig på døren, 

''Jaer,'' 

Jeg kan høre på min stemme af jeg nok er en smule irriteret, men jeg føler måske bare af jeg intet privatliv har.

Det er en af de ulemper der følger med, når man som jeg selv er forældreløs og dermed ingen familie har,  det i sig selv er slemt nok, jeg har fået fortalt gemmen de 19 lange år jeg har været her, af min familie er døde.

På trods af alle pædagogerne konstant prøver og overbevise mig om de ikke længere er her, så føler jeg af jeg alligevel nærvær fra dem. 

''Der er morgenmad om 10 min '' 

Jeg binder det sidste snørebånd på mine støvler og svinger støvlen ned, hvorefter jeg svare

''Ok. Nej tak skal ikke ha nogen morgemad''

Jeg kan høre en kort suken hvor efter der bliver stille, jeg griber ud efter min mobil og ligge den i min lomme, hvorefter jeg tager mine høretelefoner og putter dem ned samme sted, afsted med mig.

Da jeg træder ud for og låse min dør, bemærker jeg hvor stille der enligt er. Hvilket er meget mærkeligt da der altid plejer at være larm , jeg trækker på skulderen og fortsætter ud af døren

Idet samme spænder to drenge forbi.

Jeg griber ud efter den mindste som hedder Colin, da han er nærmest.

"Hvad fanden løber du for Colin?"

Spøger jeg mistroisk og drejer ham i mit retning så vi har øjenkontakt, han prøver og undgå mig.

Collin , gider du svare mig .? ""

Han kigger ned i gulvet , der er tydeligvis noget han ikke ville fortælle mig, men jeg kan bare ikke helt regne ud hvad.

Collin plejer altid at være meget snaksalig og slet ikke til af lukke munden på, jeg kan mærke han ryster.

"Collin er du okay. "

Jeg sætter mig på hug foran ham, så vores hoved er i samme højde, jeg løfter blidt hans hoved op, jeg kan se noget virkelig har skræmt ham,

"Collin, jeg kan se der er noget der galt, "

Han kigger kort på mig, hvorefter han nikker kort, han bøjer hovedet igen.

Derefter peger han med rystende hænder hen i retning af døren.

Jeg rejser mig op, kigger kort i retning, da jeg drejer hovedet tilbage for af se til Collin er han væk, han må være smuttet mens jeg vendte hovedet.

"Børn, altså virkelig "

Jeg sukker lettere opgivende på skulderen og går videre, en dejlig frisk morgen sol møder mit ansigt da jeg træder udenfor, jeg smiler kort hvorefter jeg putter mine høretelefoner i ørene,

Jeg går og nynner lidt med på musikken, og er helt i min egen verden, i det samme sker der noget, en mærkelig uforklarlig følelse finder vej til mig krop, det er næsten som om noget holder øje med mig.

Jeg stopper flere gange undervejs og kigger bagud, men der er intet af se. Jeg ryster opgivende på hovedet hvorefter jeg går videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...