Crown of Glass ♚ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2017
  • Opdateret: 1 jan. 2018
  • Status: Igang
Spin-off til "Kingdom Come" // Kongeriget Laku er truet af oprører. For at sikre landets position sender Kong Porter sin datter, Prinsesse Talia, til Doran Lean. Han håber, hun kan blive den næste dronning og dermed redde Laku. Men kongen ved ikke, at Talia elsker hans bedste soldat, Niall. De to holder på hemmeligheden, da frygten for straf er større end håbet om en lykkelig slutning. Fastslået på at forhindre en katastrofe tager Talia af sted, men hvordan skal hun kæmpe for Prins Harry's hjerte, når hun allerede har givet sit eget væk? Talia må på en lang, hård rejse for at nå lykken. Oprørerne har nemlig en plan, og den involverer hende og dem, hun elsker mest. Men hvem kan hun egentlig stole på i et kongerige, hvor næsten alle er klar til at sætte andres liv på spil for selv at overleve?

68Likes
84Kommentarer
9014Visninger
AA

10. Kapitel 7 // "The Thing About Love"

Jeg ved ikke, hvor tiden blev af, men må altså indse, at der er gået 1,5 måneder siden sidste kapitel. Det er jeg så ked af, men håber stadig, at I vil følge med. Derfor får I også et super langt kapitel. Jeg undskylder for eventuelle tastefejl, jeg har ikke fået rettet det helt igennem alle steder. 

 

THE THING ABOUT LOVE

Mine tjenestepiger havde netop hjulpet mig i tøjet, da jeg fik øje på konvolutten på skrivebordet. Mine bryn løftede sig op og krummede, da jeg gik tættere på. Hvem havde sendt mig post?

”Det kom i morges, Prinsesse Talia,” meddelte Fredrica, da hun opfattede mit fokus. ”Vi ved ikke, hvem det er fra.”

Men det vidste jeg godt. Jeg behøvede ikke andet end at løfte brevet op og se skriften på forsiden, for at vide det var fra Niall.

”Lad mig læse det i fred, tak,” bad jeg. Fredrica og Lindita forlod straks rummet. Jeg kunne ikke få åbnet kuverten hurtigt nok og mit høje tempo endte med at ødelægge papiret. Men jeg kom ind til selve brevet til sidst og foldede det ud. Jeg blev stående, hvor jeg var og begyndte at læse. Mit hjerte bankede allerede derudaf.

 

Til Prinsesse Talia,

Oprørerne har rørt på sig, siden du forlod Laku. De har ikke angrebet slottet, men har sendt breve til din far. Vi har stadig soldater i gangene, så alle du holder af er i sikkerhed. Hvis de angriber, vil du høre fra din far personligt, men vi har endnu ikke hørt noget fra vores spioner om eventuelle planer. Du behøver ikke at være bekymret, hverken på vegne af dit kongerige eller andre mulige tanker, du burde have. Dit hjems hjerte banker fortsat.

Kongeriget savner dig også. Der har mindst være to interviewere til de offentlige møder, der har spurgt ind til dig. Din far har svaret: ”Jeg er sikker på, at hun har det godt.” Det håber vi, du har. Selvom du er på udebane, har du stadig kræfterne til at vise, hvem du er.

I de svære tider må du huske på, at ingen herhjemme vil ændre deres holdning til dig, hvis du kommer hjem uden en prins. Laku vil altid elske deres prinsesse.

 

// James

 

Mine øjne var våde, da jeg nåede Nialls underskrift. Han havde skrevet sit mellemnavn, så ingen ville vide, at brevet var fra ham. Ordene lød ikke som ham, men han havde været stratetisk, så ingen kunne trace det tilbage til ham. Hvis han havde skrevet et kærlighedsbrev og en anden end os havde læst det, ville alle vide, jeg elskede en anden. Men her formåede han at fortælle mig alt det, han følte, uden andre ville opfatte mistanke. Dit hjems hjerte banker fortsat. Kun Niall og jeg vidste, at han havde mente sig selv. Jeg havde mange gange fortalt ham, at han var mit hjem. Det varmede mit hjerte at vide, at han stadig var ved godt mod.

En tårer landede på brevet, og det var her jeg lagde mærke til, at brevet allerede var plettet. Der var tre indtørrede vandpletter på papiret. Det var først, da jeg så hvilke ord, de havde ramt, jeg indså, Niall selv havde lavet dem. En plet var over ordet savner, et ved Talia og et under jeg.

Jeg savner Talia. Niall havde formået at fortælle mig, hvad han følte, uden at nogen kunne beskylde ham for det, hvis en anden fik fat i brevet. Ingen ville tænke noget over pletterne, men fordi jeg selv havde grædt på det, havde jeg lagt mærke til dem. Jeg var sikker på, at det var med vilje. Jeg savner også dig, Niall, tænkte jeg og kyssede brevet, inden jeg puttede det ned i min kjoles lomme, så ingen ville finde det. Senere ville jeg skrive mit eget svar til ham.

Desværre var klokken kvart i ti og dagens opgaver skulle snart begynde. Jeg måtte vente med at svare ham. Men med hans ord var jeg klar til dagens opgaver. Jeg mødte op i dag, hvilket var mere end i går. Selvom mine tjenestepiger havde prøvet at overbevise mig om at dukke op, var jeg blevet væk fra morgenmaden. Den første dag havde været så krævende, at jeg ingen kræfter havde haft tilbage i går. Men nu med Nialls ord var jeg klar til at overtage verden.

Pigerne og jeg mødtes i det samme rum, som vi havde mødt hinanden i på førstedagen. Jeg var den tredje til at ankomme, og jeg kunne tydeligt mærke, at det kom bag på Serena og Kenzie, der allerede var her. De stirrede på mig og især Serena løftede sit øjenbryn. Men jeg lukkede hende ude og fokuserede på at holde humøret højt. Nialls ord fyldte stadig mine tanker og jeg fandt kræfter i dem.

Der gik ikke mere end et minut før Prinsesse Aretha ankom. Hun smilede forsigtigt, da hun fik øje på mig. Jeg vidste ikke, om hun rent faktisk gerne ville hilse på mig, eller om hun blot kom over til mig for at undgå at snakke med Serena og Kenzie. Hun rakte i hvert fald hånden frem. ”Vi fik ikke hilst på hinanden den første dag,” smilede hun.

Aretha var nok den smukkeste af pigerne. Selvom Serena med sikkerhed mente, det var hende, havde Aretha en indre ynde over sig. Hendes mørkebrune hår hang glat ned ad hendes ryg og den minimale makeup fremhævede hendes ansigtstræk.

Jeg gav hendes hånd et klem og følte mig allerede mere velkommen, end jeg havde gjort tidligere. Indtil videre havde jeg kun mødt Harry én gang, og det havde været noget af en oplevelse. Han havde overrasket mig med sine indrømmelser og tanker om rygterne, men samtidig vidste jeg stadig intet om ham. Jeg begyndte at overveje, hvor meget de andre vidste på nuværende tidspunkt. Han måtte have været på date med mindst en af dem, hvis jeg altså gættede rigtigt.

Jeg så, at Aretha kiggede mig over på skulderen. Da jeg vendte hovedet rundt, forstod jeg. Serena stod og pressede sine bryster mod hinanden og fortalte Kenzie, hvordan hun havde prøvet at få Harry med i sengen, men så vidt jeg forstod, havde han afvist hende.

Det besvarede allerede to af mine spørgsmål. 1) Harry havde selvfølgelig allerede været på date med en, 2) han var faktisk ikke som rygterne påstod, han var. Hvis de havde ret, så havde Serena og ham allerede været sammen.

Jeg kiggede tilbage på Aretha, der rullede med øjnene og jeg blev i tvivl, om Serena overhovedet fortalte sandheden. Hun virkede som en, der kunne finde på at lyve for at fremstå bedre end os andre.

”Bare ignorer hende,” hviskede Aretha og jeg vidste med det samme, at vi var på samme side.

Jeg nikkede, men nåede ikke at give hende et ordentligt svar, da Marissa kom ind i rummet. ”Hey Aretha,” råbte hun med et stort smil og krammede hende. Det kom bag på mig, da hun bagefter gik hen og krammede mig også.

”Hvad snakker I om?” spurgte hun energisk. Marissa var altid klar, nogen gange lidt for meget. Men det var sådan hun var, og jeg kunne egentlig godt lide det, da det gav mig mulighed for at sige mindre.

”Ikke noget vigtigt,” svarede Aretha og kiggede på mig. Hendes øjne var venlige og jeg forstod, hvad hun mente.

Marissa nikkede og rettede på sit store, sorte hår. ”Så kan vi jo snakke om din date,” foreslog hun.

Aretha tyssede på hende med det samme. Ingen andre end os virkede til at have hørt det. Aretha sikrede sig, at Serena og Kenzie ikke kiggede hen på os, før hun fortsatte. ”Jeg ved ikke mere, end jeg fortalte dig i går, Marissa,” svarede hun. Hun virkede irriteret, men måske handlede det primært om, at hun ikke ville snakke om sådan nogen personlige oplevelser. Det forstod jeg godt. Jeg ønskede heller ikke at fortælle andre om alt det, jeg gjorde med Niall. Det var noget, vi havde sammen.

Marissa nåede ikke at stille flere spørgsmål, da Prins Harry kom ind ad døren sammen med Ann, hans hofdame, så vidt jeg havde forstået. Serena og Kenzie skyndte sig over til os, så de var tættere på ham, da han stillede sig foran os. Penny var også kommet, uden jeg havde lagt mærke til det.

”Velkommen til endnu en dag,” hilste han og smilede personligt til os alle. Selvom han sørgede for at få øjenkontakt med alle, følte jeg at den tid, han kiggede på mig, var lig nul. Det var som om, jeg ikke var i rummet. ”Som I alle ved, skal I udføre nogle opgaver, mens I er her, og i dag får I den første.”

”Jeg har lavet tre hold sammen med Ann, så hvis I vil stille jer sammen to og to i følgende grupperinger: Aretha og Marissa, Serena og Kenzie og Penny og Talia.”

Aretha og Penny byttede plads, så jeg stod ved siden af min makker. Jeg havde endnu ikke snakket med hende, men hun virkede flink. Hun havde lyst hår, der gik ned over barmen og en spinkel, spids næse.

”Til denne opgave skal I planlægge et middagsselskab. Det vindende hold vil få deres afholdt, og så inviterer vi også jeres familier til middagen,” meddelte Harry.

Han fortsatte med at fortælle om reglerne, men jeg hørte ikke længere efter. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på, at hvis jeg vandt, var der en stor chance for, at Niall kom. Min far rejste aldrig uden ham, så hvis min far og resten af min familie skulle til Laku, ville han sikkert bede Niall om at tage med. Jeg vidste straks, at jeg blev nødt til at vinde. Koste hvad det ville.

”I må vente ikke gå i gang før i morgen, men nu kan I gå for jer selv og tænke, hvad det bedste tema vil være.” Jeg zoomede tilbage og hørte kun det sidste, Harry sagde. Det ærgrede mig, at vi ikke måtte gå i gang i dag. Jeg havde lyst til at gå i gang med det samme.

Jeg kiggede rundt på de andre piger. Kenzie og Serena strålede af det faktum, at de skulle arbejde sammen. De havde tydeligvis klikket. Det samme havde Marissa og Aretha, der også virkede glade for at skulle arbejde sammen. Eller måske var de bare lettede over, at de ikke skulle arbejde sammen med Serena.

Jeg havde fået Penny og jeg vidste ikke helt, hvad jeg tænkte om det. Hun virkede somen pige, der havde sine meninger og gerne ville have ret, men var samtidig meget sødere og åben end Serena. Men vi havde endnu ikke udvekslet et eneste ord.

Mit blik kiggede rundt i lokalet. Jeg så Harry stå og more sig over vores reaktioner. Hans blik var rettet mod Aretha, og da jeg kiggede på hende, så jeg hvordan Marissa og Penny stod om hende. De snakkede igen om hendes date, det kunne jeg høre Marissa sige.

Aretha prøvede at få hende til at snakke lavere. Harry kunne tydeligvis også høre det. Han morede sig for sig selv, for jeg var den eneste, der virkede til at lægge mærke til det.

Han valgte dog kort efter at kigge væk. ”I kan forlade rummet nu. Vi ses i morgen,” takkede han af og forlod os. Serena var den første til at løbe efter ham og han sendte hende et smørret smil, da hun kom på siden af ham. De gik ud ad rummet arm i arm og alle stirrede efter dem.

Marissa var den første til at sige det, vi alle tænkte: ”Hvem tror hun, at hun er,” brokkede hun sig. Hun var lige glad med, at Kenzie kunne høre os. Men til min overraskelse sagde hun intet til Serenas forsvar.

”Bare lad hende gøre, hvad hun vil,” sagde Penny og trak på skuldrene. ”Hvis hun vil prøve at vinde på denne måde, så er det hendes valg.”

Aretha og Marissa virkede enige. Jeg vidste ikke selv, hvad jeg skulle tænke. Jeg var ikke interesseret i Harrys kærlighed, så på det punkt var jeg helt lige glad, hvordan de andre gjorde det. Jeg kunne bedre lide at holde mig i baggrunden. Og det valgte jeg også at gøre, da de andre piger samlet gik ud i haven.

De næste timer befandt jeg mig i hobbyrummet. Der var stillet flere instrumenter op, samtidig med der var bogreoler, borde med blokke og flere staffelier. Selv om muligheden var der for at male, havde jeg ikke gjort det siden, jeg ankom. I stedet sad jeg i sofaen og prøvede at finde tryghed ved at læse min yndlingsbog.

Jeg havde lige afsluttet kapitel tretten, da Kenzie og Serena åbnede døren. De havde tydeligt håbet at få rummet til dem selv. Serena stirrede mig ned, men satte sig lydløst hen i to stole nogle meter væk fra mig. De begyndte at snakke om det Serena havde lavet med Harry, og jeg prøvede at ignorere det og læse videre. I starten gik det fint, men så begyndte de at disse Aretha. Jeg vidste ikke, at jeg havde vist min holdning til det, før Serena råbte efter mig.

”Hvad har vi gjort dig, Talia?” spurgte hun og snerrede ad mit navn. Jeg løftede blikket fra bogen og prøvede at forstå, hvorfor hun pludselig langede ud efter mig. Hendes øjne krummede og jeg mærkede en klump i halsen. ”Du skal ikke tro, at du bare kan sidde der og rulle øjne af vores samtale. Den er privat,” tilføjede hun hidsigt.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Serena løftede sit mørke øjenbryn og afventede et svar, men jeg turde ikke at diskutere med hende. Alligevel følte jeg, at jeg skulle sige noget for at forsvare Aretha.

Mit blik veg over på Kenzie. Hun sad før med ryggen til mig, men havde nu sat sig sådan, så hun kiggede på mig, uden Serena kunne se hendes ansigt. Hun smilede forsigtigt, og jeg fortolkede det til, at hun undskyldte for Serenas opførsel. Jeg fandt en styrke i hendes ansigtsudtryk, og til min overraskelse kiggede jeg tilbage på Serena med mod.

”Du kender ikke Aretha, så du skal ikke sidde og snakke grimt om hende,” hørte jeg mig selv sige, uden jeg forstod, hvor ordene kom fra.

Serena rullede med hendes øjne og viftede med hånden. Men jeg så mere end hendes irritation. Hun virkede overrasket og imponeret over, at jeg faktisk havde givet hende igen. ”Jeg behøver ikke kende hendes typer,” svarede hun skarpt. ”Hun er en selvglad bitch, der vil have Harry for sig selv, men det bliver mig, der får ham først.”

Jeg kiggede på Kenzie igen. Vi kunne ikke tro, hvilke ord, der forlod Serenas mund.

Mit hjerte bankede, da jeg kommenterede hendes mening. ”Er det slet ikke vigtigt for dig, at han føler noget? Du vil bare have ham, også selvom han måske er på en date med en anden bagefter?” spurgte jeg hende. Hendes personlighed gjorde mig ivrig efter at svare igen. Selvom der ikke var noget i mig, der kunne lide hende på nuværende tidspunkt, fortjente alle at blive elsket.

Serena kiggede på Kenzie. Hun rullede øjnene af mig over for hende, men Kenzie løftede forsigtigt sine læber. Hun var på min side i den her samtale. Faktisk virkede hun helt fortryllet af mine ord.

”Hvad ved du om det?” snerrede Serena. ”Har du overhovedet været på en date med Harry?” Hun sendte mig et triumferende smil.

Jeg rystede på hovedet. Ikke som svar på hendes spørgsmål, men for at vise, hun var for meget. Men jeg svarede aldrig. Jeg gad ikke bruge tid på hende. I stedet hviskede jeg til mig selv: ”Du burde tænke højere om dig selv.”

Serena trampede ud ad lokalet kort efter. Om det var mine ord eller det faktum, at jeg havde ignoreret hende, var jeg ikke klar over. Men jeg var egentlig lige glad, det at hun havde forladt rummet var mere end nok for mig.

Jeg havde næsten glemt at Kenzie stadig var her, før hun pludselig satte sig ved siden af mig. Hendes ansigtsudtryk var roligt, men søgende. Øjnene lyste med en glød.

Kenzie var en køn pige med et spinkelt, men fremhævet ansigt og lyst, etageklippet hår.

”Hvad læser du?” spurgte hun og skubbede bagsiden af bogen frem, så hun kunne læse resumeet. Den handlede om to personer, der havde et hemmeligt forhold. ”Kan du godt lide hemmeligheder?” spurgte Kenzie med et tilbageholdende smil.

Jeg nikkede hurtigt, uden at tænke på, om jeg afslørede mig selv. Men Kenzie havde ingen fordomme om mig. Hun prøvede blot at lære mig bedre at kende. ”Jeg hader hemmeligheder,” fortalte hun ærligt. ”Jeg vil kun holde en, hvis mit liv afhænger af det.”

Hendes blik var fortsat på bogen. Jeg ventede på, at hun ville sige noget, men hun sad fortsat og studerede bagsiden. Først lidt efter satte hun sig pludselig op og stirrede blidt på mig. Jeg løftede mine øjenbryn, da jeg ikke kunne læse hende.

”Findes der virkelig mænd derude, som kun vil tænke på mig og synes jeg er nok?”

Hendes spørgsmålet kom egentlig ikke bag på mig. Jeg havde mærket på hende, at mine ord havde haft et større indtryk på hende. Jeg skyndte mig at nikke og tænkte på Niall. Et naturligt smil fandt frem til mine læber. ”Han skal nok være derude et sted. Og hvem ved, måske er han inden for murene,” svarede jeg med en opløftende tone.

Kenzies øjne sprudlede af håb og hun takkede mig. ”Du er sødere, end hvad de andre siger, Talia. Hvis du bare prøvede at være lidt mere åben, kan det være de andre også ser det,” sagde hun, inden hun rejste sig. Jeg nikkede gavmildt, og så hende gå. Men inden hun nåede døren, vendte hun sig om. ”Du må ikke fortælle nogen, at vi har haft den her samtale. De andre kan ikke vide, at vi har snakket.” Slæbet på hendes grønne kjole var det sidste jeg så.

Kenzie var tilbage.

Hvad hendes ord gik ud på, gad jeg ikke bruge tid på. I stedet tog jeg en dyb indånding og påmindede mig selv om, hvad jeg lige havde gjort. Jeg havde stået op mod Serena og givet Kenzie et råd, der virkede til at betyde meget. Jeg ville ønske, at jeg kunne snakke med nogen om det, men måtte indse, at jeg endnu ikke havde fået en veninde her.

Derfor endte mine tanker hos ham, der betød mest. Niall. Jeg blev nødt til at besvare hans brev. Især nu.

Jeg tog brevet fra ham og ad min lomme, hvor jeg havde haft det liggende hele dagen. Hans ord bekræftede mig igen i, hvad han betød for mig. Jeg vidste Laku kunne bruge denne mulighed, men mit hjerte havde valgt for mig.

Det var derfor ikke længere et valg for mig. Jeg skulle vinde konkurrencen med middagsselskabet, så Niall kunne komme. Samtidig ville jeg ikke gøre noget aktivt for at få Harrys opmærksomhed.

Jeg vidste fra dette øjeblik, at jeg aldrig ville sætte mine pligter højere end min kærlighed. Nok blev jeg en elendig prinsesse af det, der ikke satte sit land foran egne behov. Men jeg havde ikke styrken. Niall gav mig mine styrker, og uden ham var jeg blot en titel uden kraft. Det her var det eneste rigtige, jeg kunne gøre.

Jeg skyndte mig at skrive et brev til Niall, der fortalte ham om konkurrencen, og at jeg vil gøre alt for at vinde, så vi kunne se hinanden.

Der gik ikke mere end nogle minutter, før brevet var skrevet. Jeg besluttede, at der ikke var tid til lave et specielt system med nogle bestemte ord, som Niall havde gjort. Brevet skulle videre så hurtigt som muligt. Og jeg vidste præcis, hvordan jeg skulle gøre.

Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere for hvert skridt jeg tog. Mit tempo var lavt, men jeg var så nervøs for, at nogen ville opdage mig. Jeg var på vej ned mod køkkenet, da min plan var at spørge en fra personalet om de kunne sende mit brev til Laku. Jeg vidste at alle kongeriger fik fødevarer leveret fra hinanden. Doran Lean stod for Lakus sukker og kaffebønner. På denne måde kunne brevet blive lagt sammen med bønnerne. Jeg ville bede chaufføren om at give brevet til Lakus køkkenpersonale og fortælle, at det skulle leveres til Bella. Det ville ingen tænke var mistænkeligt, da brevene til hoffet kom ind ved køkkenet også.

Hele min plan virkede sikker, indtil det hele gik galt. Jeg havde netop afleveret brevet, da jeg trådte ud i gangen igen. Prinsesse Aretha stod få meter fra døren og stirrede undrende på mig.

Jeg frøs, da jeg indså, hun havde fulgt efter mig. Hun havde set mig aflevere brevet, det var jeg sikker på. Mit hjerte var stoppet med at slå, for jeg vidste ikke, hvad hun kunne finde på med de nye informationer.

”Jeg vidste ikke, at nogen fulgte efter mig,” mumlede jeg, da mit blik faldt til jorden. Jeg turde ikke kigge på hende.

Mit hjerte havde lyst til at fortælle hende det hele. Aretha var en, jeg kunne stole på, det var jeg ikke i tvivl om. Alligevel kunne jeg ikke vide, om hun uden sandheden, ville snakke om episoden med Marissa. Men hvis jeg nu bare fortalte hende det …

Da jeg løftede mit blik, var hun kommet tættere på. Jeg mærkede en varme komme fra hende, da hun placerede sin hånd på min skulder. For første gang, siden jeg ankom til slottet, fik jeg en ordentlig øjenkontakt med hende. Det var bare os, og jeg havde hele hendes opmærksomhed.

”Jeg vil ikke gøre dig noget, Talia,” lovede hun og sendte mig et opløftende smil. ”Det var ikke min mening at følge efter dig, men jeg så brevet i din hånd,” uddybede hun, og jeg vidste, at løbet var kørt. Hun havde set brevet. Hun havde sikkert tusind spørgsmål.

Jeg gav op. ”Please ikke fortæl nogen, at du har set mig, Prinsesse Aretha. Jeg beder dig.”

Aretha rystede hurtigt på hovedet for at berolige mig. ”Jeg siger ikke noget til nogen, hvis du fortæller mig, hvad der foregår,” bad hun.

Mit blik faldt igen. Jeg kunne ikke få mig selv til det. Det fortalte jeg hende. ”Jeg kan blive dræbt,” hviskede jeg. Selvom jeg prøvede at forholde mig positiv, og altid havde forsikret Niall om det ikke ville ske, kunne jeg ikke vide, hvordan befolkningen ville reagere. Min far ville forhåbentlig ikke ønske andet end at tvangsvie mig, men han ville aldrig dræbe sin egen datter. Men over for Aretha blev jeg nødt til at give hende det værst mulige scenarie.

Hun troede mig. ”Dræbt? Hvad snakker du om Talia? Er du i problemer?”

For første gang mærkede jeg en nervøsitet hos Aretha. Hun forstod ikke, hvad der foregik, og det gjorde hende bange på mine vegne.

Jeg prøvede at berolige hende, mens tårerne pressede sig på. ”Har du nogen sinde været forelsket, Aretha?” Hun virkede usikker, som om hun ikke selv kendte svaret. Til sidst rystede hun på hovedet, og det gjorde mig sikker i min sag. Hun kunne ikke få noget at vide. Hun ville ikke forstå det.

”Så kan jeg ikke fortælle dig det,” svarede jeg og skyndte at løbe væk, inden hun fik lov til at stille flere spørgsmål.

Min ophold på slottet var lige blevet hundred gange mere intenst.

 

***

Jeg håber, at det her kapitel og fortsættelsen på historien var ventetiden værd. Jeg har simpelthen haft en travl måned, da jeg har haft meget arbejde, men også har været både i London og Berlin. Jeg regner med at de næste kapitler kommer ud med kortere ventetid. Jeg har ikke særlig mange vagter i december så der får jeg mere tid til at skrive <3 

Men please fortæl om I stadig læser med, og hvad I synes om kapitlet? I fik lige endnu en scene fra KC, der nu er skrevet om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...