Crown of Glass ♚ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2017
  • Opdateret: 1 jan. 2018
  • Status: Igang
Spin-off til "Kingdom Come" // Kongeriget Laku er truet af oprører. For at sikre landets position sender Kong Porter sin datter, Prinsesse Talia, til Doran Lean. Han håber, hun kan blive den næste dronning og dermed redde Laku. Men kongen ved ikke, at Talia elsker hans bedste soldat, Niall. De to holder på hemmeligheden, da frygten for straf er større end håbet om en lykkelig slutning. Fastslået på at forhindre en katastrofe tager Talia af sted, men hvordan skal hun kæmpe for Prins Harry's hjerte, når hun allerede har givet sit eget væk? Talia må på en lang, hård rejse for at nå lykken. Oprørerne har nemlig en plan, og den involverer hende og dem, hun elsker mest. Men hvem kan hun egentlig stole på i et kongerige, hvor næsten alle er klar til at sætte andres liv på spil for selv at overleve?

68Likes
84Kommentarer
9053Visninger
AA

6. Kapitel 4 // "Love Somebody"

LOVE SOMEBODY

Jeg havde stadig ikke erkendt det. Selvom jeg havde forstået, at jeg skulle rejse i morgen nægtede jeg stadig. Hvordan kan jeg komme ud af det, tænkte jeg igen, men fandt intet svar, jeg kunne bruge.

Dagene var gået hurtigt. Min far havde krævet, at jeg snakkede med min lærerinde om strategier, der kunne hjælpe til at vise mere af mig selv. Hun havde ikke været særlig imponeret over min indsats. Jeg havde ikke rigtigt hørt efter. Jeg kom ikke efter at vinde Harrys hjerte. Jeg kom for at kunne tage hjem igen.

Det var den plan Niall og jeg havde lagt. Jeg ville være stille og kun svare på de spørgsmål, Harry stillede. Forhåbentlig var det ikke noget, han var interesseret i. Hvis alt forløb som det skulle, ville han sende mig hjem som den første. Selvom jeg vidste, det ikke var det rigtige at gøre som prinsesse, kunne jeg ikke ofre Niall.

Som dagene var gået havde jeg fået mere information om konkurrencen. Vi var seks piger, der ankom. Tre prinsesser, Aretha fra Avina, Marissa fra Taven og mig. Samtidig kom tre piger fra velhavende familier. Jeg havde aldrig hørt om dem, men vidste, at min mor havde købt et par smykker fra Lexington-familien. De var de førende i Nordregionen.

Den eneste, jeg havde mødt, var Marissa. Vi havde set hinanden til min brors bryllup, men vi havde ikke udvekslet mange ord. Aretha fra Avina rejste sjældent rundt, da hun var den eneste i kongefamilie sammen med sin far. Det var primært regenten, der rejste til arrangementer, og dermed blev Aretha nødt til at blive tilbage for at holde styr på landet.

Det kom faktisk bag på mig, at hun også skulle deltage. Men Avina havde nok ligeså meget brug for muligheden, som Laku havde. Hvad hun så ville gøre, hvis hun blev valgt, vidste jeg ikke, eftersom de begge to var tronarvinger. Ville de forene kongerigerne? For Harry ville aldrig nogen sinde forlade Doran Lean, og Aretha ville altid kæmpe for Avina, det var sikkert.

Tre bank lød mod min dør og mine hofdamer kom ind. Jeannie smilede, da hun så mig. ”Hvordan har du det?” spurgte hun og holdt læberne oppe, så stemningen ikke faldt. Hun vidste jeg havde det svært med situationen.

”Ikke så godt,” svarede jeg ærligt og satte mig for enden af min seng.

Jeannie og Bella satte sig på hver sin side af mig. ”Åh Talia, det skal nok gå. Bare tænk på, når du kommer tilbage, er der intet, du ikke kan klare,” sagde hun opmuntrende og tog fat i min hånd. Jeannie gav den anden et klem.

Jeg tog en dyb indånding og kiggede ned i gulvet. Hvorfor kunne jeg ikke bare blive hjemme?

”Er det virkelig så slemt?” spurgte Jeannie. "Kærlighed er det bedste, der findes. Matti og jeg går altid turer sammen og han får mig altid til at smile, hvis jeg har en dårlig dag.”

Bella nikkede. ”Jeg ville i hvert fald gerne finde en, der elskede mig.”

Jeg kiggede skiftevis på dem og mærkede min mave krølle sig sammen. Jeg havde virkelig lyst til at fortælle dem det. Kunne jeg tillade mig det? Hvad ville Niall sige?

”Jeg-”

Pigerne afventede mit svar, men jeg var bange for at afsløre vores hemmelighed. Men som jeg sad her i deres arme, gjorde de mig sikker. Jeg kunne ikke holde ud, at ingen vidste det. Jeannie og Bella var dem, jeg stolede allermest på. Jeg vidste, at de aldrig ville sige noget.

Så uden at tænke over yderlige konsekvenser, fortalte jeg dem om Niall.

Jeg fortalte dem om den dag, han havde reddet mig. Jeg nævnte alt det ved ham, jeg elskede. Alt det ved mig, han elskede.

Da jeg nåede til nutiden og åbnede op om, hvorfor jeg ikke ville af sted, havde jeg tårer i øjnene. Men det havde aldrig føltes bedre at sige noget. Jeg følte en enorm vægt blive taget af mine skuldre.

For første gang i flere dage pustede jeg ud. Jeg trak vejret og følte livet blusse op i min krop.

”Åh Talia, hvordan har du kunne gemme på det?” spurgte Bella, men jeg hørte ingen skuffelse i hendes stemme. Hendes blå øjne fortalt mig, at hun var ked af det på mine vegne.

Jeannie nikkede. ”Vi bebrejder dig ikke, men tænkt I har holdt det hemmeligt så længe,” tilføjede hun. ”Det er godt klaret, at ingen har fundet ud af det.”

Jeg kiggede skiftevis på dem og tog mine arme rundt om dem. Vi sad i stilhed og jeg indså, at det ikke kun var Niall, jeg ville savne, når jeg tog af sted. For hvordan skulle jeg klare mig uden mine to bedste veninder?

Jeg fandt Niall ved et af vores gemmesteder. Det havde været en mærkelig tur herhen, for jeg vidste, at dette nok var sidste gang i en ukendt periode, at jeg ville snakke med ham. Sidste gang vi kunne være alene sammen. I morgen når jeg rejste kunne han ikke stå og kramme mig farvel. Det var nu vi skulle hilse af.

Niall grønne øjne fandt hurtigt mine i det dæmpede lys. Selvom der var mørkt så jeg glimtet af kærlighed. Men jeg kunne ikke lade ham forføre mig, før jeg havde fortalt, hvad jeg havde gjort. Jeg havde ikke rigtigt tænkt over, hvordan han ville reagere, før vi nu stod her over for hinanden.

Han tog ud efter min hånd. Huden brændte op mod min.

Jeg tog en dyb indånding og han så straks, noget var anderledes. Hans øjenbryn løftede sig. Han kunne altid læse mig.

”Jeg kunne ikke klare det mere, Niall. Jeg har fortalt Jeannie og Bella om os,” afslørede jeg. Det kom nemmere ud, end hvad jeg havde frygtet. ”De begyndte at snakke om, om jeg ikke gerne ville opleve kærlighed, og så kunne jeg bare ikke holde det inde mere. Jeg er-”

Mine ordstrømme stoppede, da Niall placerede sin frie, varme hånd på min kind. Han aede den blidt og tvang mig til at møde hans blik. Øjnene smilede.

”Talia,” begyndte han og tog fat om min hage. ”Jeg ved du ser dem som dine søstre, så det var det eneste rigtige,” hviskede han.

Jeg kiggede direkte ind i de grønne øjne og så hans sjæl. Den jeg var faldet for, og den, der elskede mig.

Vi stod i stilhed, men talte fra vores hjerter. Vi kunne begge mærkede signalerne, der fór frem og tilbage. Han gav mig energi og han var den eneste, jeg ville have.

Der var stille indtil Niall sagde: ”Min mor ved det også.” Ordene kom egentlig ikke bag på mig. Niall forgudede sin mor, og jeg vidste, at de snakkede om alt mellem himmel på jord, når han var hjemme på besøg. ”Hun ville ønske, hun kunne møde dig,” fortalte han.

Jeg smilede. "En dag kan hun forhåbentlig," lovede jeg ham.

”En dag,” gentog han. De ord der gav os håb.

Niall trak min krop ind til hans og kyssede mine læber. De ramte mig som et lyn og startede en ild i mig. Hans læber var bløde, men han kyssede mig hårdt. Vi havde ikke rørt hinanden i to dage og ingen af os kunne holde til det.

Niall tog sin hænder rundt om mig og pressede mig endnu tættere på ham. Mine fingre fandt frem til hans lyse lokker, og jeg hev og kærtegnede det på samme tid. Niall kunne lide det og udstødte en stønnen.

Vi glemte begge, at vi kunne blive afsløret. Ingen af os tænkte på i morgen, i stedet stod vi her og nød det sidste øjeblik sammen. Kyssede i nuet og var sammen i fremtiden. 

 

***

Okay, det her kapitel er MEGET kort. Men det kommer af, at jeg skrev i toget og ikke kunne tjekke, hvad jeg egentlig havde planlagt for kapitel 4. Så jeg skrev det her, og indså så, da jeg kom hjem, at kapitel 4 skulle have været fra Nialls synsvinkel. Så nu fik i det her ekstra kapitel, og så kommer det, der skulle have været kapitel 4, som kapitel 5. Jeg har allerede skrevet det, så jeg håber at få det ud på søndag, juhuuu tre kapitler inden for en uge, det er en skøn følelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...