Crown of Glass ♚ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2017
  • Opdateret: 10 dec. 2017
  • Status: Igang
Spin-off til "Kingdom Come" // Kongeriget Laku er truet af oprører. For at sikre landets position sender Kong Porter sin datter, Prinsesse Talia, til Doran Lean. Han håber, hun kan blive den næste dronning og dermed redde Laku. Men kongen ved ikke, at Talia elsker hans bedste soldat, Niall. De to holder på hemmeligheden, da frygten for straf er større end håbet om en lykkelig slutning. Fastslået på at forhindre en katastrofe tager Talia af sted, men hvordan skal hun kæmpe for Prins Harry's hjerte, når hun allerede har givet sit eget væk? Talia må på en lang, hård rejse for at nå lykken. Oprørerne har nemlig en plan, og den involverer hende og dem, hun elsker mest. Men hvem kan hun egentlig stole på i et kongerige, hvor næsten alle er klar til at sætte andres liv på spil for selv at overleve?

52Likes
77Kommentarer
6377Visninger
AA

2. ♚ DEL 1

#ROLLER NEDERST#

 

♛  DEL 1 

3 måneder før

Prinsesse Talia kiggede ud ad vinduet på landskabet, før hun slukkede lyset. Hun studerede den store bjergkæde til øst, som hun altid gjorde, inden hun skulle sove. Der var stadig lys nok til hun kunne se de snedækkede toppe. Hun kunne godt lide, at der altid var sne på toppen, lige meget hvilken årstid, det var. Det gav hende en ro, at ikke alting behøvede at ændre sig.

Men lige i aften fik hun en underlig følelse i maven af at kigge på de store bjerge. Hun mærkede hendes hår rejse sig på armene, som om noget andet snart ville forandre sig. Hun vidste ikke hvad, men noget derude gjorde hende urolig.

Det var koldt i værelset, da hun sikrede sig, den store sø til vest var stille. Hurtigt trak hun gardinerne for og tog en dyb indånding. Det var nok bare hendes følelser, der drillede hende.

Den sidste tid havde været hektisk med flere trusler fra oprørene om penge, hendes far ikke havde. Kongeriget Laku havde lige nok penge til, at befolkningen ikke sultede, så Talias far, Kong Porter, kunne ikke tillade sig at give oprørerne den store sum, de forlangte. Han havde netop fortalt Talia, at de blev nødt til at kæmpe imod deres krav. Det ville alligevel ikke hjælpe, hvis de begynde at give dem penge. Oprørerne ville aldrig blive tilfredse og ville fortsætte med at angribe for at få endnu flere penge ud af ham. Når han først var knækket, var der ingen vej tilbage.

Talia lagde sig i sengen og prøvede at lede tankerne væk ved at tænke på sin familie – det sted, hun følte sig mest tryg. Hun var så stolt af hendes fars bedrifter. Da han overtag tronen fra hendes farmor, havde tilstanden i landet været kritisk. Men hendes far havde fået samlet nok penge sammen til det i dag kun var få, der levede i fattigdom. Det betød, at befolkningen i dag forgudede kongefamilie. Det var dem, der havde fundet midlerne, og grunden til de fleste levede et bedre liv. Men det havde også givet sine udfordringer. Økonomien strakte sig kun lige, og derfor var det vigtigt for Talias far, at hun giftede sig med en prins eller rig landsmand. Laku behøvede pengene, så for den første og eneste gang i Talias liv, kunne hun ikke følge sit hjerte. Den medgift, det ville give landet, kunne hjælpe et stort antal familier.

Talia havde aldrig været forelsket, men tanken om, hun ikke kunne vælge frit, skræmte hende. Hvad nu, hvis hun faldt for en fattig bondemand? Hun rystede på hovedet, for hun ville nok aldrig møde sådan en. Hun forlod næsten aldrig slottet, så de bejlere, hun mødte, var dem, hendes far inviterede til slottet. Indtil videre havde ingen fået hendes hjerte, for de så hende alle sammen som Prinsesse Talia. Hvis der var noget, hun ønskede, så var det, at hendes fremtidige mand skulle se hende som Talia. Ingen titel, ingen penge.

Talia faldt i søvn, mens tankerne skabte uvirkelige drømme om, at hun en dag ville møde en fyr, der ville kæmpe for hende.

Tiden gik og Talia sov trygt, uden hun vidste, hvad der foregik inden for slottets mure. I de hemmelige gange omkring værelset var to mænd iført sorte hætter ved at finde vej mod prinsessens værelse. De bar et lys i den ene hånd og et gammelt kort over slottet i den anden. Gangene var kringlede og fyldt med spindelvæv, da de ikke var blevet brugt i mange år. Men de to mænd vidste, hvordan man kom ind og havde en hel bestemt plan.

To timer efter Talia var faldet i søvn, var de fremme ved hendes værelse. Den ene af mændene mærkede efter på væggen, indtil han fandt det rustne håndtag. Døren var låst, men de havde også fået en nøgle, af den ukendte mand, der havde givet dem kortet.

Den højeste af mændene låste døren op. Den knirkede kort, da han trak den mod sig selv, men stoppede, da de fik åbnet den nok. Døren var gemt bag et gardintæppe. De fik hurtigt skubbet det til side og kom ind i rummet.

Talia sov i sin seng få meter fra indgangen. Mændene vidste, de ikke havde tid at spilde og gik til værks. Uden en mindste form for medmenneskelighed, tog den ene mand fat om Talias mund, mens den anden tog fat i hendes ben.

Talia vågnede brat og forstod ikke, hvad der foregik. Hun blinkede forfærdet med øjnene og så, at hun bevægede sig hen over gulvet på sit værelse. Men det var ikke hende, der gik. Hun mærkede en klam hånd for hendes mund og da hun var kommet til bevidsthed, fik hun et nyt, værre chok.

To mænd klædt i mørkt havde godt fat i hende og trak hende væk fra sin seng. Hendes hjerte pumpede, da hun prøvede at skrige, men det blev kun til en svag hvisken. Derefter begyndte hun at ryste med benene, men de havde så godt fat, at det heller ikke hjalp. Talia var skrækslagen og forstod ikke, hvad der foregik, før de var halvvejs igennem gangsystemerne. Hun havde aldrig været der før og vidste i starten ikke, hvor hun var.

Hendes krop frøs, men hendes hjerte pumpede så meget, at hun ikke mærkede det. Det eneste hun kunne tænke på var, at hun ikke turde tro på, det var sandt. De to mænd trak hende gennem mørket og efter utallige forsøg på at skrige, bide og sparke, måtte hun stoppe. Det hjalp ikke og hun blev blot trættere for hver bevægelse.

De to mænd var stærke og store og skræmte hende blot endnu mere. Hun anede ikke, hvem de var, men frygtede, de var oprørere. De havde truet med, at hendes far ville fortryde, hvis han ikke betalte dem. Det her havde været planen i lang tid. At kidnappe prinsessen og kræve en løsesum.

Talia prøvede at bide igen, men han bar en tyk handske og mærkede ingen ting. Hun havde svært ved at få vejret og var bange for, hun snart ville hyperventilere. Hun kunne ikke lide det og lukkede øjnene. Hvis hun prøvede at få tankerne et andet sted hen, kunne det være, hun kunne overbevise sig selv om, at det ikke skete. Hun havde bare en meget ond drøm. Men da den kolde brise ramte hendes bare arme, erkendte hun, at det var virkelighed. Hun var ved at blive bortført, og der var intet, hun kunne gøre, for at forhindre det.

Hendes bare fødder kom i kontakt med den hårde asfalt uden foran slottet, og hun rev sine tær for hvert skridt. Hun havde lyst til at skrige, ikke for at hente hjælp, men fordi den store smerte var så slemt, at hun begyndte at føle svimmelhed. De tænkte overhovedet ikke på, hvordan de behandlede hende, og fortsatte med at trække hende hen mod en sort bil. Den var så mørk, at hun ikke så den, før de var få meter derfra.

Talia græd. Hjertet bankede i dobbelt tempo og hele hendes krop gjorde ondt. Den ene af mændene slap hende kort for at åbne skydedøren, og hun vidste, at der ikke længere var en chance for, nogen ville redde hende. Hun ville ønske, hun kunne svinde hen og først vågne, når hun var tilbage i sin seng. Hun var ikke så heldig.

Den mand, der stadig holdt hende, nød forestillingen. ”Så, så prinsesse, vi låner dig bare lige,” grinede han hånt og flyttede en tot af hendes rødlige hår bag øret.

Talia væmmedes ved ham, for hun vidste godt, hvad lånte betød. Hvis det gik helt galt, ville de mere end bare holde hende til fange.

Flere tårer trillede ned ad hendes kinder, da manden, der havde åbnet døren, signalerede, at der var klar. Men i samme bevægelse hørte Talia to høje lyde. Hun anede ikke, hvad det var, før de to mænd faldt til jorden med blod sivende fra deres hovedet. De var blevet skudt i panden.

Forskrækket lukkede Talia det skrig ud, hun havde været forhindret i. Hun skreg og skreg og prøvede at forstå, hvad der var sket.

”Talia!” blev der råbt, men hun var så overrumlet af følelser og den høje puls, at hun ikke kunne fokusere. Uden at tænke over det, tog hun et skridt tilbage og væltede over sig selv. Hun landede hårdt ned på asfalten, men mærkede lettelsen af selv at kunne bevæge sin krop, til trods for, at smerten dunkede. Hun satte hænderne på jorden og prøvede at holde sig oppe, da hun så en mandlig skikkelse komme løbende. Hendes hjerte sprang et slag over, for hun troede først, det var endnu en fjende.

Men hun genkendte straks ansigtet og mærkede pulsen falde for første gang, siden hun var blevet afbrudt fra sin søvn.

En af Kong Porters tætteste soldater nåede frem til hende. Ud af hans øjne lyste der bekymring. ”Er du okay?” spurgte han forfærdet og prøvede at forstå, hvad der foregik.

Talia kiggede væk fra de to bortfører og blev til hendes overraskelse mødt af Nialls blå øjne.

Da Talia ikke svarede, forstod han, hvor alvorligt det var. Det var først nu, han forstod, hvem de to fyrer, han havde skudt uden en ekstra tanke, var.

”Vi bliver nødt til at få dig indenfor, måske er de flere derude,” sagde han og prøvede at trække hende op. Men Talia rystede sig ud af hans greb og kiggede skræmt på ham.

Han undskyldte sin opførsel og satte sig i stedet på hug over for hende. Hun var iført sin lysegrønne natkjole. Niall havde aldrig før set hende uden en af hendes store prinsessekjoler, og han vidste, at situationen allerede var anspændt. De to, nu døde, mænd, havde prøvet at bortføre hende og det var tydeligt, at Talia var skræmt for livet.

”Talia, jeg håber du ved, du kan stole på mig,” forsikrede han og strakte sin hånd ud, så hun kunne tage den.

Hun kiggede skiftevis på hans hånd og øjne. Begge virkede varme og venlige. Talia tog en dyb indånding, inden hun lagde sin kolde hånd i hans. Vibrationer gik gennem hendes krop, da den modsatte temperatur ramte hendes hud.

Niall trak hende op og studerede hende. ”Jeg er så ked af, du skulle opleve det,” sagde han hjerteligt, da han fik øje på alle hendes skræmmer. Hendes læbe blødte og fødderne var ridsede.

Talia kunne stadig ikke finde ord. I stedet smed hun sig ind i hans favn og hulkede. Hun havde nået at tro, at hun måske skulle dø. Men i sidste sekund var hun blevet reddet og hun havde aldrig været gladere for at se et genkendeligt ansigt før.

Niall, der var overrasket over hendes pludselige omfavnelse, valgte at tage armene rundt om hende. Hun var skrøbelig og han var bange for, at en forkert bevægelse, kunne ødelægge hende yderligere. Han var bare glad for, at han havde haft nattevagten og i stedet for at spille kort med de andre soldater, faktisk havde været opmærksom og hørt lydene. Hvis han ikke havde stået det sted, han gjorde, havde de haft Talia i deres bil nu.

”Det skal nok gå,” lovede han og hviskede forsigtigt ordene ind i hendes ører. Han aede hendes ryg og håbede, at hun følte sig tryg i hans favn. Det var første gang, han snakkede med hende. Selvom han altid havde lagt mærke til hende på dansegulvet til fester og set hende stråle blandt gæsterne, når han stod ved siden af tronen, var det en helt anden Talia han så denne nat. Hun var skrøbelig, ødelagt og helt uden de store kjoler og dyre smykker. Hun havde aldrig været smukkere, tænkte han.

”Er du klar på at gå indenfor?” spurgte han, da han så de andre soldater, der havde været på nattevagt, komme ud til porten. De havde hørt de to skud, Niall havde sendt direkte mod de to mænd. Hvis de havde været i tvivl, hvem den bedste skytte var, så var de det ikke længere. Niall havde været helt sikker i hans træk, og vidste, at han ikke ville ramme Talia.

De skyndte sig hen til dem, men for at beskytte hende fra spørgsmål og opmærksomhed, bad han dem i stedet om at ordne ligene af de to mænd. Han håbede, at bilen kunne hjælpe dem med at finde ud af, hvem de var, og hvor de kom fra.

Talia havde stadig ikke sagt et ord, så Niall tog sagen i egen hånd. Han håbede ikke, at hans beslutning ville forskrække hende, da han kastede hende op i hans arme. Forsigtigt bar han hende hen mod slottet, mens hun græd ind i hans skulder. Han prøvede at berolige hende ved at kysse hende på det uglede hår. Hun tog heldigvis imod det.

Efter få skridt nåede de bagindgangen til slottet. Niall kiggede sig over skulderen og sikrede sig, der ikke længere var fare på færre. Kort efter tog han det sidste skridt ind mod de murer, der ikke længere var sikre. Fra nu af ville alting blive anderledes. Også Talia og Nialls følelser til hinanden – de vidste det bare ikke endnu.

For det øjeblik Niall bar Talia ind igennem porten, ville intet blive det samme igen.

 

**

Roller:

Frederikke som Fredrica Kirkland (tjenestepige i Doran Lean)

Den Digtende. som Lindita Brooks (tjenestepige i Doran Lean)

Nettepigen92 som Jeannie Banks (hofdame i Laku)

Isabella LS som Bella Stewart (hofdame i Laku)

Cillemussen.dk som Kronprinsesse Allie (Prins Clay's kone)

Justcallmesi som Sally Myers (hestepasser)

Sophia W. som Prinsesse Sorocco

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...