With love comes fight

Den handler om den sytten årige June som bliver hvirvlet ind i en verden hvor folk har rivaler og er villige til at dræbe for at opnå hvad de vil, derudover er verden også blevet vendt på hovedet for er hun overhovedet i familie med sin familie og er hun egentligt et menneske???

0Likes
0Kommentarer
15Visninger
AA

1. En far for meget!!!


Manden stod i en sort jakke der lige så godt kunne have været en del af en habit og nogle slidte cowboybukser, underligt nok passede det sammen. Det var en kold dag sidst i April. Manden stod på dørtrinnet ind til et hus han ikke havde set i mange, mange år. Faktisk ikke i over femten år. Han prøvede at tage mod til sig, og ringe med dørklokken  hvis lyd han kendte så godt. Manden trådte et skridt op ad trappen og trykkede på klokken. Nu var der ingen vej tilbage,... Manden fornemmede skridt bag den lukkede dør, han fornemmede også den god stemning, som den bare stod ud fra huset. Men det kunne også have noget at gøre med latteren der strømmede ud fra et vindue fra første etage. Han sukkede trist ved tanken om at han ved et hundrede procents chance ville ødelægge den gode stemning i huset. En kvinde med lysebrunt hår og briller åbner døren, og kigger på manden. Kvinden hedder Tanya Clark, hun er revisor og mor til to. Kvinden rynker panden, åbner munden og spørger. “Hvem er du?” Tanya genkendte ikke manden, men vidste at hun havde set ham før. Han rømmede sig og sagde så. “Øhm… Jeg er… Øh Jeg er John,... John Wolf.” Han havde pludseligt sved på panden og han var helt tør i munden. Det her han havde gang i ville blive en hel del sværere end han først havde troet. Med et lys gik det op for kvinden hvem manden var og hendes mund trak en vandret lige streg og hendes øjne blev kolde, da hendes stemme isnede gennem luften til den ramte ham. “Og hvad laver du så her?” spurgte hun fordømmende. Manden, John var hendes ex kæreste som skred lidt før deres barn blev født. Tanya havde opfostret deres fælles datter, June helt alene. John overhørte hvad hun sagde og spurgte selv om han måtte komme ind. Tanya rystede voldsomt på hovedet over hans uforskammethed før hun trak sig væk fra døren men fortsatte mumlende med en masse eder. John trådte ind i huset alt var så velkendt. Mange af tingene stod som sidst han havde set Tanya, selv duften og indtrykkene man fik af huset var de samme. Han tog sine sko af i entréen og bevægede sig langsomt mod stuen, uden overhovedet at skulle vente på Tanya. Selvom det var mange år siden kunne han stadig huske det hele, han lagde mærke til at vasen på bordet stadig indehold roser ligesom den altid havde gjort da han var der. Han lagde også mærke til at der lå en fodbold henne i hjørnet ved siden af den brune egetræs kommode.
Han undrede sig et øjeblik før en dreng omkring de tolv år kom ind i stuen efterfulgt af en mand i omtrent samme alder som ham selv og Tanya. Tanya kom ind i stuen med en kande kaffe og tre kopper, som hun stillede på sofabordet. Drengen kiggede mistroisk over på manden som om han ikke kunne lide ham, han kiggede over på manden bag ham og så at han lignede et stort spørgsmålstegn, og lige efter spurgte han Tanya. “Mor hvem er det?” John blev overrasket over at drengen kaldte Tanya sin mor, og gryntede uforståeligt af det.  John tænkte og kort efter gav det hele mening, Tanya havde fået et barn til og manden måtte være drengens far. Tanya smilede og sagde så: “Det her,” hun slog ud med hånden mod John. “Er John.” fortsatte hun, som om det forklarede alt. Drengen skar en grimasse men forstod at han ikke fik mere at vide, og smuttede ud af døren og op ad en trappe i entréen.  Manden som nok var drengens far, vågnede op og rakte hånden mod John som med glæde tog den. “Thomas.” Svarede manden Johns spørgende blik. “John.” Sagde John selv. Tanya satte sig ned med et grynt og slog hånden mod panden. Hun sukkede højt .”Hvad vil du, John.” Spurgte hun med en klagende tone og sendte ham et bliver-det-så-snart-til-noget-blik som kvinder er så gode til. John og Thomas fulgte hendes eksempel og satte sig ned. John rømmede sig. og trak en mindre mappe ud fra sin jakke. Mappen var mørkeblå med en hvid skrift stående over. Der stod: Sagsmappe -færdiggjort. John rakte mappen til Tanya. “...Det handler om June.” Sagde han med let skælvende stemme. Han var ikke i tvivl om denne kvindes vrede, kunne blive værst for ham hvis den brød ud. Tanya´s blik blev iskoldt. Hvor vovede han, her kom han efter femten år, hvor han bare havde været forsvundet og det første han spurgte ind til var datteren han aldrig havde gjort sig ulejligheden at tage sig tid til at møde. Nu måtte det da stoppe, det var jo helt surrealistisk alt det her tænkte Tanya vredt. “Ja,... Og?” spurgte hun let irriteret mens hendes irritation voksede grad på grad. Det eneste svar hun modtog var et nik mod mappen. Thomas som havde været stille indtil nu spurgte pludseligt. “Hvem er han? Tanya.” thomas lød utålmodig på grænsen til irriteret. Tanya sukkede, hun vidste at det måtte komme. Hun kiggede på Thomas og svarede så: “Det er John,” hun havde nu sænket stemmen. “June´s far…” Thomas´ ansigtsudtryk forandres fra irriteret til overrasket. Det var tydeligt at han ikke havde haft den mulighed i tankerne, men på den anden side kunne det heller ikke være meget værre, siden June ikke vidste noget om at Thomas ikke var hendes far. John følte ingen velkommenhed i den anden mands øjne, og overvejede om der var en mulighed om at han ikke havde vidst at han ikke var pigens far, men muligheden var noget nær umulig tænkte John, var den ikke? 
Glæden huset havde udstrålet kun få minutter før var forsvundet som dug for solen, og vrede og indesluttethed var erstattelsen. Tanya åbnede mappen hvor der stod:

June Clark, sagen.
John Wolf  anmoder om at få sin ukendte datter June Clark overflyttet i hans varetægt i et halvt år, hvorefter pigen selv kan vælge bosted, da John Wolf hendes fader mener at hun bør have fastere grund under fødderne. Dette begrundet Stoffer fundet ved ungdoms og drukfester hun har været med til og kørsel uden kørekort. 
Retten nedlægger veto.
John gør opmærksom på andre småligheder og karakterer siden den anden episode.
Retten skifter mening.
Rettens valg står for: Det vil sige at retten vedtager at June Clark bliver overført i sin biologiske faders varetægt i seks måneder som anmodet. Fra og med den 1. Maj

Tanya ser rasende over på John, rejser sig op og råber. “Hvad fanden er det her?” Hendes stemme skælver af vrede og smerte. Mens tårer flyder i hendes øjne. Thomas som har læst over hans kones skulder, rejser sig op og tager støttende Tanya´s hånd. Mens han kigger bebrejdende ind i John´s øjne. John sukker og stryger fingrene igennem hans mørkebrune næsten sorte hår. “Der er en rets erklæring.” Sagde han nervøst. Tanya´s blik var vådt og vredt. Mens hun rystede voldsomt på hovedet, stod dirrende, grædende og snottede ud over det hele, da en teenage pige med gyldne øjne og platinblondt hår kom ned ad trappen for at se hvad der havde fremkaldt råberiet. “Hvad sker der?” Spurgte pigen, June. Hun var sytten og havde altid været lidt af en enspænder eller i hvert fald havde hun altid holdt sig til små grupper af venner. Hun så spørgende på Tanya hendes mor. “Det kan din far få lov til at forklare dig!” Svarede hun vredt og såret, derefter styrtede hun ud ad stuen. Pludseligt så alting lidt mere sort tænkte John. Potteplanten i vinduet så i hvert fald sort ud i stedet for grå tænkte John, med et suk før det gik op for ham at det ikke var ham hun ventede svar fra men Thomas. June så spørgende på Thomas. Thomas trak på skuldrene. “Som din mor sagde din far forklare det.” Han nikkede over mod John. “Han er din far.” Sagde han og han spankulerede ud af rummet for at trøste hendes mor. “Hvad?” Mumlede June for sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...