Limelight >I One Direction I<

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2017
  • Opdateret: 19 aug. 2017
  • Status: Igang
Da det populære band One Direction mangler en tourhost, sætter de gang i en konkurrence. Den 19-årige Alex Ross bliver revet ind i rampelyset, da hun vinder sit livs største mulighed. Men livet i en lejlighed med de fire drenge, er ikke så skønt som man skulle tro. Lige fra det sekund Alex træder ind af døren, er Harry over hende med en kold og irriteret attitude. -Men da Alex hurtigt fremstår i mediernes søgelys, og får dårlig omtale, er det Harry som er der for hende, og et kærligt bånd opstår imellem dem. -Kan Alex lære holde sit liv ude af rampelyset? Har Harry rent faktisk følelser for Alex? -Eller er det bare et af hans syge spil? //Husk at give traileren et kig! :D//

39Likes
28Kommentarer
10050Visninger
AA

10. Kapitel 8 - Explosion of feelings.


Explosion of feelings

Miami Stadium. 22:09

"Du klarede det godt aften." Komplimenterer jeg Harry, der med svedvåde krøller stiller sig forpustet foran mig.

"Tak, tak. I lige måde." Han fniser hysterisk og bliver ved med at kigge over mine øjne.

"Hvad er der?" Spørger jeg halvirriteret, men mest ivrig for at være med til at grine. Han svarer ikke, men rækker blot sin svedige hånd frem mod min pande. Han piller sædemærket fra tidligere af og holder det frem foran sig.

"Oh.." Griner jeg og river det ud af hænderne på ham. Det er som om, at enten har Harry og jeg det skidegodt med hinanden, eller også står vi og skriger hinanden lige op i fjæset. Der er intet midt i mellem. I dag er en god dag.

"Jeg tænkte på om du vil med ud at spise i morgen aften?" Spørger han afslappet og ser sig distraheret omkring.

"Inviterer Harry Styles mig ud på en date?" Svarer jeg spydigt med armene over kors. Han himler med øjnene og smiler.

"-Som venner." Konstaterer han og hans smil bliver skævt samtidigt med, at hans blik ændrer sig.

"Yeah Right." Griner jeg drillende. Jeg kommer i tanke om Veronicas lille plan om Louis' og jegs date, og indser straks at jeg ikke kan gøre noget ved det.

"Men beklager Styles, skal ud med min 'kæreste' i morgen." Forklarer jeg med en ærgende grimasse, for at vise ham, at jeg ellers gerne ville.

"Nå.. I må hygge jer." Ordene vælter ud af ham, inden han i løbet af få sekunder forsvinder. Jeg sukker opgivende.

 

"Hvad var det om?" Spørger Hannah og kommer nysgerrigt hen til mig. 

"Hannah, jeg troede du var hjemme på hotellet i dag?" Siger jeg forvirret, men glad over hendes pludselige dukken op.

"Men det var jeg ik." Smiler hun sarkastisk, med et flabet smil på læben.

"Jeg prøver igen. Hvad var det om?" Hun spidser sin stemme en anelse for at vise at hun er 'seriøs'.

"Harry inviterede mig ud - som venner." Jeg ligger ekstra tryg på de sidste to ord, for at være sikker på at de siver ind gennem hendes opdigtende skal.

"Alex. Fedt!" Hviner hun begejstret og klapper i hænderne som en lille baby inden den rækker ud efter sin sutteklud.

"Men jeg kan ik, så det bliver ik' til noget." Siger jeg henkastet og hun reagerer som om jeg har flået suttekluden fra hende.

"Du kan ikke aflyse skat, det er Harry Styles vi snakker om!" Vrisser hun uforstående for, at jeg egentlig er lidt ligeglad. Tror jeg. Er jeg ligeglad?

"Skal på date med Louis i morgen aften. -Veronicas ordre." Jeg himler med øjnene. Jeg har egentlig intet imod daten - eller Louis for den sags skyld. Men jeg skal sikre mig at Hannah ved, at jeg ikke ligefrem fryder mig over det. 

"Trist." Jeg ville sku gerne tage tjansen for dig, hvis det er!" Hun griner, heldigvis klar over at det ikke kan lade sig gøre. Så slipper jeg for at give en lang forklaring.

"Vi ses i morgen Lex. Jeg smutter tilbage til hotellet og sover."

"Vi ses." Jeg bliver hængende lidt tid og vandrer rastløs omkring på pladsen, inden jeg indser at jeg ligeså godt også kan tage hjem. Jeg er udkørt og træt. Jeg burde skynde mig hjem og falde om i sengen, så jeg er klar til min date med Louis i morgen.


Miami. Hotel South Beach. 17:25

"Wow Alex." Siger Louis beundrende, da han ser mig iført min sorte lårkorte kjole. Jeg smiler og ler svagt inden jeg stikker min arm i hans og lader ham føre mig ind i limousinen. 

"Hvor skal vi hen?" Spørger jeg, da vi begge har sat os til rette på de glatte lædersæder. Louis hælder et glas champange op til mig.

"Stranden." Svarer han kort og sender mig et specielt smil. Jeg har aldrig set ham smile sådan. Han virker oprigtig. Rolig. Han har fundet sin ro, som min mors gamle personlige yogalærer ville have sagt. Billedet af rynket, blævrende hud, mast ned i et par stramme træningsbukser, er for evigt brændt fast i min nethinde.

"Tak, Hector." Smiler jeg, mens jeg tager hans hånd, der er strakt ud i en hjælpende gestus. Min arm finder tilbage i Louis' og jeg lader ham vise vejen. Jeg spotter straks en paparazzi lidt længere nede af den smalle sti. Han står åbenlyst bag en palme i troen om, at han aldrig vil blive fundet. Louis ignorere ham fuldstændigt, så jeg vælger at gøre det samme. Louis har trods alt fået 'Medie-træning', som Veronica kalder det. 

Jeg smiler blidt til Louis, da han trækker en stol ud under mig ved strandbreden. 

"Hvad kunne du tænke dig?" Spørger han betænksomt, mens han glider det læderbetrukne menukort hen over glasbordet til mig.

Jeg har egentligt mest af alt lyst til at bestille den største burger de har, men vælger at gå med noget mere fornemt.

"Tapas." Jeg lukker kortet samme og glider det tilbage over til Louis.

"Sikke et fornemt valg." Siger Louis med en 'Jeg-er-rigtig-vigtig-og-jeg-pudser-min-monokkel-dagligt'-stemme.

Jeg kigger ind i hans glimtende øjne. Hans smil. Hans kropssprog. Jeg har aldrig oplevet denne Louis før. Han er... Levende. Han minder mig om Hannah, når vi har den bedste venindeaften ude sammen. Og det er altså en god ting, for det meste.


Miami Beach. 19:06

Jeg sidder med munden fyldt i et stort grin overfor Louis og stirrer i hans øjne. Han har givet mig den bedste date, jeg længe har været på. 

Mens jeg er allermest opslugt af vores platte jokes, tåbelige parodier og spydige kommentarer, bliver jeg revet op fra stolen af nogle velkendte hænder.

"Harry?" Udbryder Louis og jeg i kor. 

"Jeg låner lige din date, hvis det er i orden?" Han nikker til Louis, der helt plaf nikker accepterende.

"Emh, nej du gør ej." Jeg strider trodsigt imod. Louis og jeg er har fået opbygget et stærkt venskabligt bånd på kort tid, og jeg er ikke klar til at stoppe endnu. Så Harry skal ikke komme her med sine egoistiske hænder og flå det fra hinanden. 

Men selvfølgelig river Harry mig let og ubesværet op fra stolen og trækker mig væk fra min date. 

"Hvad laver du her? Hvad vil du? Og hvad fanden bilder du dig ind?" Jeg vrisser mig langsomt op, frustreret over at han er så flabet, at han kan finde på at komme og afbryde en date. Men nok endnu mere vred på mig selv, fordi jeg udemærket godt ved, at jeg er glad for at se ham.

"For mange spørgsmål." Klager han grinende og sætter i løber ud i sandet. Det står op i en bred og lokkende sandstorm bag ham, og hans krøller blafrer dramatisk i vinden.

Jeg lader min glæde bryde fri, smider skoene og sætter efter ham. Jeg flyver hen over sandet og haler hurtigt ind på ham. Jeg bliver revet med i øjeblikket og sætter af fra det bløde sand, for at kaste mig fremad. Jeg klamrer mig fast på hans ryg, og han ler overvældet og tumler forskrækket rundt, ude af balance.

Det næste jeg ved af, ligger vi begge på ryggen i sandet, side om side, og griner på den der hæslige, men fantastiske måde, når ens luft skal tvinges ud, og dobbelthagerne ikke er til at stanse. Jeg når knap at få vejret, før Harry samler mig op. Jeg ligger som en lille baby i hans arme, og han vugger mig til naivitet. 

Jeg opdager omgivelserne for sent...

-Plask.

Harrys trygge arme forsvinder under mig, og jeg finder mig selv i at plaske rundt i det knæhøje vand. Han ler hysterisk med et snært af kærligt ondskab. Jeg griber fat om hans knæ og hamrer min hånd ind i hans knæhase, og som forventet, knækker han sammen og falder forover ned i vandet til mig. Min storebror har lavet det trick på mig en trillion gange, og jeg må sige, det er så meget sjovere når man er den angribende rolle.

Harry griner og nedstirrer mig med et hævntørstigt og drillende blik. Jeg forbereder mig på at blive løftet op og slynget over havet, og derefter lande på noget ukendt land flere tusinde kilometer væk, men i stedet, trækker Harry mig ind i et lidenskabeligt kys. Vores våde tøj klistrer sig til hinanden og hans hænder svæver grådigt med høfligt rundt på min krop. Jeg skimter ind mod breden uden at bryde kysset.

-Louis er væk.

Jeg for et stik af dårlig samvittighed, men den brændende følelse Harry giver mig, holder mig stående lige hvor jeg er.

Jeg trækker mig forsigtigt fri fra Harrys favn og kigger ham dybt i øjnene.

"Harry?" Min stemme er dirrende og stille.

"Mhh?" Mumler han hæst og stryger en vildfaret våd tot hår om bag mit øre.

"Jeg..."Begynder jeg. Jeg ved hvad jeg vil sige. Jeg ved hvorfor jeg vil sige det. Jeg vil have Harry. Sådan for alvor. Officielt og for mig selv. Men ordene holder modstridende fast i min tunge.

"Jeg elsker dig." Hvisker jeg og kigger forelsket ind i hans dybe øjne. Jeg hader at indrømme det, men det er hvad jeg er - forelsket. Harry styles har sparket benene væk under mig og lagt en klippe ovenpå mig, så jeg aldrig nogensinde kan komme op igen.

Jeg kigger forventende på ham. Spændt på at høre de ord, som jeg har ventet på længe skulle komme ud af hans mund, men hans øjne bliver pludselig kolde, lukker mig ude. Smider mig ud, rettere sagt.

Han vender ryggen til mig og kæmper sig ind på breden. Sandet klæber sig til hans våde ben, mens han traver hurtigt væk.

"Harry!" Råber jeg, og min stemme knækker i et såret hulk. Hvad fanden har han gang i? Tårerne vælter ned i det ligeså saltede vand. Jeg står målløs og stirrer efter Harry krop, der uden at vende sig en eneste gang forsvinder fra mit syn. Kujonen kommer ikke engang med et af hans halvfølte 'undskyld'.

Jeg burde være vred. Arrig. Stiktosset. Men det eneste jeg føler mig, er trist. Med tunge skridt slæber jeg mig efter Harrys travle fodspor i sandet og ud på gaden. Jeg fanger en Taxa og dumper ind på bagsædet. Automatisk, og med en kold stemme, spytter jeg adressen til hotellet ud og stirrer fortabt ud af vinduet. Som taget ud af en romantisk film...

 

Regnen vasker sandet af mig, inden jeg træder ind i det luksuriøse hotel, der normalt ville give mig godt humør og spænding. Lige nu ser jeg intet andet end en kedelig og trist bygning, der kun byder på et knust hjerte og for høje forhåbninger.

Tavst træder jeg ind i hotelværelset. Her er tomt. Jeg finder en seddel på køleskabet. 

'Jeg er taget på en rigtig date, med en person jeg rent faktisk har følelser for. No hard feelings, håber du hyggede dig med Harry, Kram Louis <3'.

I det mindste får han sig en god aften. Det fortjener han. Døren til drengenes rum er åbent, og et enkelt blik derind afslører, at ingen af dem har valgt at sove i nat. Sengene står tomme og redte.

Jeg trasker videre ind på mit eget værelse og falder ned i sengen. Jeg føler mig tung og rastløs. Harry, der stormer  væk fra mig i vandet, kører rundt for mit indre syn om og om igen, og hans ansigt ser mere og mere forarget og nedladende ud hver gang...

 

 

Jeg er klar over, at dette kapitel ikke er det mest begivenhedsfulde, men jeg syntes nu det er meget 'sødt' alligevel. Alex kom ud med indebrændte følelser, kom tættere på Louis og Harry er endnu engang en kujon over for sine følelser. En vigtige ting! :D -Håber ikke i syntes det er alt for kedeligt! DA det sidste kapitel heller ikke var så spændende, så lover jeg, at i skal få en god omgang drama i de næste par kapitler! -Så husk at klikke favorit!

-Maria :*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...