Limelight >I One Direction I<

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2017
  • Opdateret: 28 aug. 2017
  • Status: Igang
Da det populære band One Direction mangler en tourhost, sætter de gang i en konkurrence. Den 19-årige Alex Ross bliver revet ind i rampelyset, da hun vinder sit livs største mulighed. Men livet i en lejlighed med de fire drenge, er ikke så skønt som man skulle tro. Lige fra det sekund Alex træder ind af døren, er Harry over hende med en kold og irriteret attitude. -Men da Alex hurtigt fremstår i mediernes søgelys, og får dårlig omtale, er det Harry som er der for hende, og et kærligt bånd opstår imellem dem. -Kan Alex lære holde sit liv ude af rampelyset? Har Harry rent faktisk følelser for Alex? -Eller er det bare et af hans syge spil? //Husk at give traileren et kig! :D//

39Likes
28Kommentarer
12585Visninger
AA

5. Kapitel 3. - Marideth the magician.


Marideth the magician

 

 

Los Angeles - Syco Music Studios. 13:20

"Alex!" Lyder det rungende for mine ører. Et par store fede mandehænder, placerer sig på mine skuldre og ryster kraftigt. Jeg slår øjnene op og stirrer direkte ind i et fjoget grin. -Harry.

"Hvad fanden har du gang i?" Vrisser jeg træt, med en hæs morgenstemme. Jeg gnider mig i øjnene, og det går op for mig, at resten af drengene står bag ved Harry med et akkurat ligeså smørret grin klistret på fjæset. 

"Skrid," sukker jeg udmattet og trækker dynen op over hovedet, mens jeg vender ryggen til dem.

"Alex, vi skal være ved scenen klokken 14." Det er Liam's ansvarlige voksenstemme, der lusket tvinger mig op.

"Fint," svarer jeg i et gab og står op fra sengen. Drengene begynder at mumle indbyrdes, mens de forlader værelset.

"Døren!" Råber jeg efter dem, og straks dukker Louis' hånd op på håndtaget og smækker den i. Jeg går ind til tøjet og hiver en oversized sort hættetrøje ned fra hylden, sammen med et par blå, hullede jeans. Jeg smider det på og sætter håret op i en rodet knold. 

"Klar!" Skråler jeg og trasker ud i køkkenet til dem. De kigger alle forundret på mig.

"Hvad?" Spørger jeg og løfter undrende øjenbrynet.

"Du er sku da hurtigere til at gøre dig klar end os!" Griner Niall og griber sin guitar. Jeg strækker mig og trækker på skulderne som svar og følger efter dem ud af døren.

Jeg når sidst ned til limoen, og den eneste plads tilbage er selvfølgelig hos Harry. Jeg dumper tavst ned i sædet og læner mig diskret væk fra ham.

"Shit, jeg glæder mig til at starte touren i aften!" Udbryder Louis begejstret og slår Niall på låret. De sender hinanden et intimt blik, inden de flækker af grin. Vi andre hopper med på den. Mig mest af alt fordi Nialls grin ikke kan andet end at smitte af på mig. Jeg elsker det!


Los Angeles - Dodger Stadium. 13:57

"Drenge! Hvor har i været!?" Vrisser Veronica, mens hun kommer tonsende imod os, lige da vi træder ud af limosinen.

"Vi skulle først være her klok.." Begynder Liam forsvarende, men bliver straks afbrudt.

"Jaja, Marideth venter, afsted!" Kommanderer hun højt og genner dem ind i bygningen med en vred pegefinger strækt ud i luften, pegende mod en hvid bagdør.

"Hvem er Marideth?" Spørger jeg hende, da drengene er væk.

"Vores makeupartist og stylist." Svarer Veronica stolt.

"-Hun er min datter." Tilføjer hun og tripper med rank ryg efter drengene ind ad den hvide bagdør.

"Marideth! Du har en ekstra at tage dig af i aften, tempo på!" Genner Veronica på en ung pige, så snart vi træder ind i make-up lokalet og klapper stressende i hænderne, inden hun forsvinder ud bagved.

 

"Drenge, jeg tager jer til sidst, bare smut." Smiler Merideth til dem, og de smiler lettet tilbage og styrter ud fra lokalet. Louis sender hende et venskabligt luftkys, inden han nærmest vælter om hjørnet efter de andre.

"Bare tag plads." Siger hun og slår armen ud mod en stol foran et kæmpe spejl. Jeg sætter mig tavst og kigger ind på vores spejlbilleder. På trods af, at jeg sidder ned, er der næsten ingen højdeforskel. Men hun er virkelig køn. Jeg har aldrig set en pige, der kan rocke kort hår som hende. Det er mørkebrunt og falder svagt krøllet ned, til lige over skulderne.

Hun samler mit hår bag nakken og studerer mig med et inspireret blik.

"Hvad siger du til kastanjeøjne med en knaldrød læbe?" Hun lyder begejstret over hendes idé, og jeg kan næsten se hendes planer for looket i hendes øjne.

"Det lyder godt."  

"Super!" Hun ruller en lille vogn frem, propfyldt med alt det makeup man nogensinde kunne have brug for - Og mere til.

"Glæder du dig så til din store aften i aften?"  Spørger hun nysgerrigt, mens hun klasker alt muligt, jeg ikke aner hvad er, i mit ansigt.

"Jeg er ret nervøs." Mumler jeg stille og mærker sommerfuglene i min mave.

"Forståeligt nok. Jeg tror også bare, at jeg holder mig omme bag scenen!" Ler hun afslappet, mens makeup børsterne flyver rundt i hovedet på mig.

Vi fortsætter med vores lille small-talk, mens hun går videre til håret. Af og til fanger jeg hendes blik ganske kort i spejlet, inden hun fortsætter koncentreret med hendes arbejde.

"Så.." Siger hun lavt og træder et skridt tilbage, for at beskue hendes værk. Hun vender ryggen til mig og hiver en postkasserød kjole ned fra bøjlerne bag os.
"Her. Så er mit job gjort." Siger hun og rækker mig kjolen.

"Der er et omklædningsrum lige om hjørnet." Forklarer hun og peger mod en lille gang.

"Tak." Siger jeg og tager smilende imod kjolen.

"Sig lige til Harry, at det er hans tur!" Råber hun efter mig, da jeg allerede er forsvundet ind bag omklædningsrummets dør.

"Skal jeg nok!" Skråler jeg tilbage og trækker kjolen ned over min halvnøgne krop. Jeg betrager mig selv i spejlet. Wow.. Marideth er magisk. Kjolens røde farve passer perfekt til de røde læber, og det stramme stof fremhæver mine former virkelig pænt.

Jeg trasker ud på gangen og fortsætter om på scenen, hvor jeg kan høre drengene øve.

"Harry!" Råber jeg for at overdøve musikken. Drengene vender på én gang deres hoveder mod mig og giver mig elevator-blikket. Musikken bliver slukket, og der er pludselig akavet stille i den enorme sal.

"Marideth er satme god.." Mumler Liam imponeret og nikker bekræftende til hans egen kommentar.

"Hvad er der?" Vrænger Harry. Jeg tror ikke engang det er hans mening at lyde sur. Det vælger jeg i hvert fald at tro.

"Marideth mangler dig." Svarer jeg med en undertrykt vrede. Han mumler noget jeg ikke hører og forlader scenen. Lyden af hans klikkende sko, giver ekko i salen.

"Han er altid i bedre humør, når han er blevet frisket lidt op." Forsikrer Louis mig grinende og sender Liam og Niall et underligt blik. De har vist en eller anden intern joke, jeg ikke er en del af.

"Er du klar til hvordan du vil præsentere os i aften?" Spørger Niall for at skifte emnet. Jeg tænker på min forberedte seddel i min taske inde ved Marideth, som jeg har skrevet hjemmefra.

"Tror bare jeg improviserer," siger jeg beslutsomt, mens jeg i tankerne krøller mit papir sammen. 

"Det skal nok blive nok," forsikrer Liam mig og giver mig et støttende klap i ryggen.

"Ja.." Mumler jeg usikkert og giver drengene et lille grin, inden jeg langsomt og diskret forlader scenen. Jeg åbner lidt for ivrigt døren ind til make-up lokalet og støder døren op i Harry.

"Av for satan!" Klager han sig og tager sig til skulderen.

"Sorry." Fremstammer jeg gennem en tilbageholdt fnis. Jeg stopper op og tager et ordentligt kig på ham. Marideth har sat hans hår på en rodet måde og givet ham en farverig skjorte på, til et par sorte, hullede bukser.

"Du ser godt ud." Udslipper mine tanker højt, og jeg tager mig chokeret til munden. Mine kinder blusser op, mens jeg kigger på hans triumferende smil.

"Tak." Svarer han lavt og ler pirrende. Jeg træder til siden og går om bag ham hen mod Marideth, der uden at opfatte noget, står og roder i en papkasse på gulvet. Jeg når ikke mere end to skridt, før Harrys store hånd låser sig om min. 

"Hva..'" Mumler jeg forvirret mens jeg vender mig om mod ham.

"Du ser nu heller ikke så værst ud selv." Han smiler smørret, inden han giver slip og går ud på gangen, og formodentlig op til de andre drenge på scenen. Varmen fra hans hånd bliver siddende i min hud. Selvom hans ord måske ikke var det største kompliment, sagde hans blik noget helt andet. Men det irriterende ved er, at jeg overhovedet lagde mærke til det...

Jeg slår tankerne ud af hovedet og trasker over til Marideth.

"Hey." Prøver jeg forsigtigt, for ikke at skræmme hende, men mislykkedes. I et forskrækket gisp, vender hun sig om, men lyser hurtigt op i et lettet smil, da hun ser mig.

"Hey!" Svarer hun glad.

"Hvor lang tid er der til showet?" Spørger jeg nervøst og fanger mig selv i at krumme tæerne, nede i mine sorte højhælede sko. Marideth kaster instinktivt et blik på sit håndled, kun for at finde ud af, at hun ikke har ur på. Hun løfter blikket og søger  rundt i rummet efter et ur.

"2 timer," svarer hun med sammenknebne øjne bag hendes briller, mens hun kigger ud gennem den åbne dør bag mig.

"Hvorfor da?" Hun retter sine briller og kigger tilbage mod mig. 

"Er bare spændt," ler jeg uroligt og giver hende et anstrengt smil.

"Skal vi tage en kop kaffe, efter jeg har gjort resten af drengene klar?" Spørger hun betryggende og sender mig en masse medlidenhed mod mig. Hun tager sine briller af og ligger dem på et bord ved hendes side.

"Har du tid?" Spørger jeg høfligt, med en tiggende stemme.

"Selvfølgelig!"

"Vent her," slynger hun ud, inden hun forsvinder. Der går ikke lang tid før hun kommer styrtende tilbage, i selvskab af to kopper kaffe. Der er et sugerør i mit.

"Læbestiften." Siger hun forklarende og trækker på skuldrenede. Hun har sine prioriteter på plads. Jeg tripper ind på et kontor og sætter mig ventende i en stol. 


Doger Stadium - Kontoret. 17.02 

"Jaer, han er så arrogant!" Udbryder Marideth irriteret, som svar til min klagen over Harry. 

"Oh my god! Troede kun det var mig!" Sukker jeg lettet og tager et sip af min kaffe, der efterhånden ikke er varm længere. Marideth hviler hovedet i hånden, med albuen på bordet imellem os.

"Har nok altid kun været tæt med Louis." Mumler Marideth forsigtigt og forsøger at skjule et forlegent smil, der sneg sig ubevidst frem på hendes læber. 

"Hmmm, det smil kræver en forklaring!" Griner jeg og kigger på hende med løftede øjenbryn. Hun griner tilbage og tager en slurk af sin kaffe, som hun altså drak det sidste af for tyve minutter siden...

"Spyt ud!" Kræver jeg, forarget over hendes forsøg på at undvige mine ord, og giver hende et venskabligt dask på skulderen.

"Okay, okay!" Ler hun overgivende og rømmer sig.

"Jeg er nok lidt vild med Louis.." Mumler hun genert og låser blikket på gulvtæppet under os, mens hendes kinder blusser brændende op.

"Sig det til ham! Han har det sikkert på samme måde!" Udbryder jeg begejstret, mens jeg low-key planlægger deres bryllup i tankerne.

"Nej! Louis og jeg er enormt gode venner," forklarer hun bedrøvet.

"Oh.." Slipper det ud af min mund, da jeg ikke ved hvad jeg ellers skal sige. Der er nogle korte sekunders sørgelig stilhed.

"Nå, klokken er også ved at være mange, mon ikke du skal til at gøre dig klar?" Bryder Marideth stilheden, med et fuldstændig ændret toneleje, og skubber stolen ud under sig, inden hun griber både min og hendes tomme kaffekop og rejser sig fra bordet. Jeg kigger medfølende mod hende, mens hun smider kopperne i skraldespanden.

"Jo." Svarer jeg og smiler svagt for mig selv, inden jeg rejser mig og efterlader Marideth på kontoret. 

 

"Alex! Hvor har du været, du skal på om ti minutter!" Kommer Veronica farerende ud mod mig, stressende som altid.

"Er du klar!?" Fortsætter hun oprevet og tripper rundt omkring i lokalet, mens hun skribler noget ned på hendes trofaste notesblok.

"Er helt klar," forsikrer jeg hende beroligende, men det beroliger hende ikke en skid.

"Godt, følg med," kommanderer hun kort og tonser straks afsted. Vi ender omme bag scenen hos drengene, der står spændte og venter. Lyden af alle fansenes skrig og jubel, er som en orkan, der rusker voldsomt i de allerede nervøse sommerfugle, og får dem til at ørle ud over det hele.

"Så er det nu," smiler Liam opbakkende. Jeg tager en dyb indånding med lukkede øjne, mens teknik-folkene gør mig klar med mikrofon og det hele.

"Ja det er det vel.."

 

 

Det blev da vist et langt kapitel det her, haha <3 -Håber ikke det blev for langtrukkent og kedeligt. Hvad tænker i om Marideth, det nyeste medlem af denne historie? :)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...