Pigen uden øjne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2017
  • Opdateret: 15 jun. 2017
  • Status: Færdig
I huset bag buskene boede pigen uden øjne. Der var aldrig nogen der så hende, for hun skjulte sig der. buskene skjulte huset, og huset skjulte pigen. Huset var hendes helle. Det hed hun forresten også selv.

0Likes
0Kommentarer
16Visninger
AA

1. Pigen uden øjne

I huset bag buskene boede pigen uden øjne. Der var aldrig nogen der så hende, for hun skjulte sig der. buskene skjulte huset, og huset skjulte pigen. Huset var hendes helle. Det hed hun forresten også selv.

 

“Det var dog utroligt” sagde Helle. Hun talte til sit mutant pindsvin med tre hoveder. Hun kaldte ham Stunge, fordi han havde tre tunger. Helle sad i sin yndlingsstol, og så Rum håndbold sammen med Stunge. Rum håndbold var egentligt bare håndbold, men de kunne alle sammen hoppe over 5 meter højt. Ligesom hvis de var i rummet.

 

Pigen levede i sin egen verden, og det dyr som hun forestillede sig, var Stunge var faktisk en mus i den virkelige verden. Hvis en normal person var kommet ind, og kigget til hende, havde personen set en fortabt pige uden øjne, der sad på en træstub, stirrede på en papkasse og mumlede nogle sjove ord til en mus. Men det var der, aldrig nogen der gjorde. Så hun levede bare videre i sin egen lille fantasifulde verden.

 

Jeg hedder Alexander, og jeg er nabo til pigen uden øjne. Jeg ved ikke, om hun har øjne eller ej, det er bare hvad jeg har fået fortalt. Jeg er 13 år gammel og ekstremt nysgerrig. Nå, men det var sommer og lidt lummert den dag, og jeg havde ikke noget at give mig til. Så lige pludselig kom jeg i tanke, om alt det jeg har hørt om den fortabte pige i huset ved siden af. Så jeg tænkte, jeg ville tjekke, om det var rigtigt.

 

Jeg ville ikke fortælle til mine forældre, at jeg gik derover, fordi så måtte jeg sikkert ikke. Jeg listede mig ud af mit værelse og gik som en anden agent over til huset ved siden af. Det føltes, som om jeg skulle vandre igennem en hel jungle for at komme hen til døren. Vinduerne var helt beskidte, og døren var rådden. Adrenalinen begyndte lige så stille at pumpe rundt i min krop, og så lige pludselig raslede bladene bag mig. Mit blod frøs til is, og jeg stod helt stille. Jeg vendte mig langsomt om, og så at det bare var en solsort, der kiggede på mig.

 

 

 

Jeg gik hen til døren igen og bankede langsomt, men tydeligt på. Jeg stod der et par minutter og trippede, men der var ikke nogen der åbnede. Så tog jeg i håndtaget, “mærkeligt” sagde jeg til mig selv. Der var nemlig ikke låst. Jeg prøvede at åbne døren så stille som muligt for ikke at larme, men det kunne ikke undgås at larme. Døren knirkede, som havde den ikke været åbnet i 20 år. Ok det havde den måske heller ikke, men stadigvæk.

 

Jeg fik døren åbnet og listede ind. Gulvbrædderne knirkede som et ondt år ligesom døren. Selv en halvdøv mand ville have hørt mig, men der var ingen. Jeg havde ledt i hele 1. etage undtagen køkkenet og stuen. Eller skulle jeg sige, det der engang var køkkenet og stuen. Jeg gik ind i køkkenet, men der var ikke andet end et rustent køleskab, og et bord der var råddent.

Jeg gik ind i stuen, fuldt overbevist om at der ikke var en levende sjæl i huset. Det var nok den største fejltagelse i hele mit liv. Det som jeg så fik mig til at skrige som en stukken gris, og jeg styrtede ud i køkkenet igen. Jeg fik lige pusten og så gik jeg forsigtigt ind igen.

 

Jeg syntes, at det lignede en zombie, som sad og drømte om det bytte den aldrig fik. Men i virkeligheden var det bare en fortabt pige, der havde brug for hjælp. Efter lidt tid kunne jeg godt se, at det ikke var en zombie, men en pige der ikke havde noget at leve for. Jeg havde ikke min mobil med, så jeg løb hjem og ringede til politiet, og fortalte hvad jeg lige havde set. I starten troede han ikke på mig, men jeg fik ham overtalt til at sende en læge herud. Lægen tog pigen med til en masse undersøgelser, og nu er hun igang med en masse psykolog behandling.

 

Jeg er ekstremt stolt over at have reddet et menneske, bare på grund af min nysgerrighed. Så det er ikke altid en dårlig ting at være nysgerrig:-)

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...