FJERNFAMILIE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2017
  • Opdateret: 14 jun. 2017
  • Status: Igang
ultrakort novelle om larmende stilhed

3Likes
0Kommentarer
109Visninger

1. -

Fjernfamilie

 

På en vindueskarm i hendes lejlighed sidder en pige, og undrer sig over hvorfor hendes genboers fjernsyn altid er tændt.

Det er tændt om morgenen når hun går i skole, og også når hun går i seng. Selv når hun om natten ser ud, er det stadig tændt, selvom det virker til at alle i familien er gået i seng for længst.

 

Selv har hun intet fjernsyn, og selv dengang hun havde, ville hendes forældre alligevel aldrig lade hende se særlig meget af gangen. Dengang havde hun ikke forstået alle deres principper med at “tale sammen” og “se hinanden i øjnene”, men nu kan hun godt forstå det. Godt nok er der sommetider noget stille i hendes lille lejlighed, især når hendes mor og kæresten er sure på hinanden. Energien i hjemmet føles ofte … stillestående. Faktisk ønsker hun tit, at hun bare kunne tænde for et eller andet. Men hendes mor har holdt sine principper om elektronik siden pigen var lille. Og, tænker pigen, tæller det virkelig som snak, hvis den kommer ud af højtalere. Stilheden er vel bedre end angsten for den, tænker hun bagefter, og hopper så ned fra vindueskarmen for at lave noget toast.

 

I lejligheden overfor hendes, rejser en dreng sig fra sofaen for at skrue op for fjernsynet. 32-33-34-35, højt nok til at det fylder hele hans hoved, så der ikke er plads til hans egne tanker.

Han gør det med vilje, for han kan godt lide følelsen.

 

Sandheden er, at han ikke har sagt noget til sin mor, siden han for fire dage siden bad hende om at flytte sig, så han kunne komme ind og hente sine høretelefoner. Og før det havde han haft seks og en halv dag, hvor han heller ikke havde sagt noget til hende. Og før det fem. Og før det otte. Er det normalt? Det tænker han ikke på. I stedet tænker han på Dagens Mand og oversvømmelser i Bangladesh og en dokumentar om Steve Irwin.

 

Da lyden pludselig forsvinder og skærmen fyldes med sne, opdager han det heller ikke før efter mindst et par sekunder. Og så flyder stilheden ud over deres lejlighed som havvand under en oversvømmelse, og drengens mor kommer ind i stuen i panik. Hun ser ud som om hun drukner.

Stilhed er ikke så stille som man kan tro. Det er ikke småt og ubemærket. Nogle gange kan det fylde et helt rum, eller et helt hus. Det kan føles som et helt orkester spiller Stilhedens Symfoni så højt de kan. Stilhed kan være noget af det mest larmende der findes.

 

 

Fra sin vindueskarm ser pigen, at drengen ser helt rolig ud. Måske havde hun haft ret i, at angsten for stilhed var værre end stilheden selv, tænker hun, og føler sig meget vis. Imens giver drengen på den anden side af gaden sin mor et knus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...