Den navneløse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2017
  • Opdateret: 14 jun. 2017
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
23Visninger

1. .

Bag buskene lå det hus, hvor pigen uden øjne bode. Her blev huset skjult af buskene, og hun blev skjult af huset. Huset var hendes helle, lige så vel som det var hendes mellemnavn. Hun var ikke et normalt barn med en hvilket som helst mor og far. Denne pige var født ud af mørket og kunne derfor ikke se. Ja vi ved alle, at det der vokser op fra mørket og ikke, at kunne se er frygt og det var hendes efternavn. Det var her, hun følte, at hun manglede noget, selvom man ikke skulle tro, at frygt manglede eller følte noget.

Hun manglede sit navn. Hver dag ledte hun efter det men kunne ikke huske hvor hun havde lagt navnet sidst. Hun kiggede i alle skuffer og på alle reoler. Hun var fortabt. Men en dag kom der en dreng med et hjerte af sten. Han kom bare og var der bare for han havde jo et hjerte af sten. Mange dage og nætter sad de bare der uden at kunne gøre noget for frygt gør jo ingenting ligesom et hjerte af sten ikke gør noget andet end at være hårdt og koldt som sten nu og engang er.

Efter mange kolde og triste nætter og dage i det kolde begyndte det at blive sommer og dermed varmerer og smukkerer. Varmen begyndte at tage om drengens hjerte og gjorde det blødere. Nu sagde drengen “hvad hedder du”.

-Det må det selv bestemme men mit mellemnavn er Helle og mit efternavn er frygt-

sagde hun.

-jeg kan finde det til dig- sagde han.

-hvis du finder det udlover jeg en dusør på et nyt hjerte-

Det sagde drengen ja til lige så hurtigt et hjerte af sten nu kan spise alle de ord.

Det nu bløderer stenhjerte ledte nu alt hvad det kunne for både at finde pigens navn og nøglen til et hjerte der ville afløse det fra denne sørgelige krop og dette sørgelige sind som i for lang tid har været frosset ned af en sten. Hvis det ville lykkes ville hjertet tage på ferie langt væk. Og der under sengen lå det. Han tog det op. Det var smukt og havde mange runde kanter. Han gad også at have det og beslutede derfor at tage det. Med et navn behøvede han ikke også et nyt hjerte. Han ville finde en ting han kunne lige i pigens hånd fordi hun kunne jo ikke se om det var det rigtige. Først skulle han lige finde på et andet navn men et hjerte af sten tænke man kun på sig selv så det eneste han kunne komme på var “mit”

Nu lagde han det i hendes hånd og skyndte sig at smutte.

Hun følte på det og selv om man er blind kan man stadig finde sit navn.

Mit Helle Er Frygt.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...