Sherlock Holmes' assistent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2017
  • Opdateret: 22 jul. 2017
  • Status: Færdig
Lilly er ny på politikontoret, hun bliver overset og ingen værdsætter hendes evner. Indtil hun bliver sat på en sag hvor den mystiske Sherlock Holmes hjælper til. Han værdsætter hende heller ikke, men der er noget andet...

Der kan forekomme voldsomme sener.

Historie foregår før BBC serie, så Jhon Watson er ikke med.

Mit bidrag til Battle of Fandoms, Sherlock Holmes.

2Likes
4Kommentarer
241Visninger
AA

6. Oxford street 11B

Oxford street 11B

 

Jeg kan se den ødelagte bygning foran mig. Det er kun nogle få timer siden den sprang i luften. Jeg står lige bag Lestrad, altid i skyggen af nogen. Foran ham står Anderson og Sherlock. De diskutere igen. De har ikke været inde i bygningen endnu. Sherlock vil gerne der hen og se hvad han kan finde, han forventer en rose og en pil til næste sted. Anderson og Lestrad mener det er for tidligt at gå der ind endnu.

"Sidst sagde du at hvis vi bare stod ved Oxford street 112 ville vi kunne fange gerningsmanden. Mennesker dør på grund af dette spil, Sherlock!" Anderson har aldrig kunnet lide Sherlock, det er blevet meget tydelige over de sidste dage.

"Han må have planlagt to sprængninger, en det ene sted og en det andet sted. Så valgte han bare der hvor vi ikke var." Sherlock giver ikke op. Men han har jo ret, mere end han selv ved af. Jeg ønsker bare at han går ind i det ødelagte hus og finder næste spor, vi er snart ved vejs ende. "Jeg skal bare finde næste spor." Han vender rundt på hælen og går over mod huset, ingen gør noget for at stoppe ham.

"Lilly, gå over og se at han ikke kommer til skade." Jeg er bare deres stik-i-rend pige. Lestrad så ikke engang på mig. Jeg er træt af at blive overset. Jeg vil ses, nu! Jeg går efter Sherlock uden at sige noget.

"Hvorfor gør nogen det her?" Sherlock høre mig ikke, eller måske høre han mig, men har ikke lyst til at svare, måske kender han ikke svaret. Jeg lader øjnene glide over det sønderbombede hus. Bagvæggen står stadig, det betyder at man ikke kan se ud til baghaven, men jeg ved den er der. Jeg kan mærke på Sherlock at han er blevet for fokuseret på spillet. Jeg kan se at gulvet op til første sal er næsten helt forsvundet. Næsten midt i krateret ligger en rose og metalpladen. Sherlock kravler ned til den og samler de to ting op. Der går lidt tid hvor han bare kigger på de to ting, bag ham går en bjælke løs og giver en høj knagende lyd fra sig. Sherlock kigger op på den og begynder at bevæge sig op igen. Lestrad og Anderson kommer hen til os og kigger på metalpladen.

51.5244504 N, 0.1690677000000278 W.

"Det er koordinater." Anderson modtager en koldt blik fra Sherlock til gengæld for den udtalelse.

"Det er rigtigt, Anderson." Sherlock tager en notesbog frem og skriver koordinaterne ned. "Hvor er vi heldige at have dig på holdet, men din skarpsindrighed for vi nok fanget gerningsmanden på ingen tid." Det er så ironisk at man næsten kan skærer i det, og jeg er ikke den eneste der kan mærke det. Anderson skærer tænder af raseri.

"Men hvorfor gøre det her?" Det er Lestrad der spørger, og han bliver hørt. Sherlock tager et skridt væk fra de to mænd og holder rosen op.

"Det er et spil." Han drejer om på hælen på sin helt egen Sherlock agtige måde og går med lange skridt væk fra os.

"Lilly, find ud af hvad han laver." Lestrads stemme er meget træt. Så det er hvad jeg er, Sherlock-sitter. Jeg sukker og følger efter den hastigt forsvindende høje mørke skikkelse.

 

"Et teater! Hvor dramatisk!" Sherlock har siddet og søgt på koordinaterne i næsten en time, men skulle ikke tro det var så svært for en mester detektiv at finde et sted når man trods alt her koordinaterne.

"Hvorfor tog det så lang tid?" Jeg har været lige ved at falde i søvn, jeg ville helt sikkert være faldet i søvn hvis ikke det var fordi mrs. Hudson havde lavet kaffe til os. Det virker som om hun er den eneste Sherlock virkelig bekymre sig for. Jeg har siddet og snakket med hende og drukket kaffe. Sherlock lægger ikke mærke til mig og rejser sig bare op og går.

"Hvor skulle han nu hen?" Søde gamle mrs. Hudson står i døren og ser efter Sherlock. "Den dreng fare hele tiden af sted på den måde." Hun vender sig mod mig. "Jeg skal ud i aften, her er nøglen til lejligheden, Sherlock har sikkert glemt sin nøgle." Hun roder sine lommer i gennem for at finde en gammel nøgle. "Vær sød at give ham den, søde."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...