Queensland's gyldne kompas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2017
  • Opdateret: 13 jun. 2017
  • Status: Igang
Elenoora finder en amulet da hun en ellers ganske normal morgen trasker ad den samme rute som altid. Hun ser en engel og med et befinder hun sig i en parallel verden med den forskel at her bor alle de overnaturlige væsner, som er beskrevet i legendernes gamle skrifter.

0Likes
0Kommentarer
249Visninger
AA

16. Solopgang

 

Solopgang: Blot efter tre-fire timers søvn vågner Elenoora igen, frisk og klar til en ny dag uanset hvad den vil bringe hende.

Hurtigt får hun tøj på og spiser morgenmad og inden længe er hun ude af døren, hun husker straks hvad Alviniicus’s besked var aftenen forinden og i et raskt tempo flyver hun med vinden i ryggen ud til gården.

Raffie som allerede venter på hende i gårdspladsen griner da han ser hvor forpustet og rød i hovedet hun er blevet af løbeturen derud.

Hendes hjerte banker hurtigere endnu inden hun falder helt ned og ikke er forpustet længere og efter endnu tavshed lyder Raffies stemme:

”Skal vi begynde nu, vi har nemlig mange opgaver foran os igennem resten af dagen indtil du har fri sent i aften ”

Elenoora tøver lidt endnu men svarer alligevel lidt efter, ”tja hvorfor ikke” nu er det Raffie der skal til at sige noget, men der kommer ikke en lyd frem og ud af hans mund. Raffie blegner fuldstændig og falder til jorden med et ordentligt smæld og Elenoora panikker fuldstændig.

Men næsten i samme sekund kommer en anden engel ned fra himlen ligesom Raffie havde gjort det dengang i skoven, for flere år siden.

Englen lander stilfærdigt jorden og i et roligt tempo kommer over til Elenoora og venter med tålmodighed uden at sige noget.

Endelig efter en dyb tavshed hvor kun vinden har lydt, vender Elenoora blikket og ser nu direkte på den nye og ukendte Engel.

”Elenoora, mit navn er Jofal og jeg ved godt at dette øjeblik er surrerealistisk for dig, men jeg må meddele at Raffie desværre er død og derfor bliver jeg den engel der vil følge dig for fremtiden præcis som Raffie har gjort det hidtil.” Siger Jofal og rækker hånden for at støtte Elenoora lidt.

Elenoora må trods sin vilje erkende at hun for første gang i meget lang tid lader tårerne løbe frit, uden at tænke for meget over det. Men ligesom alle de andre engle virker Jofal bare omsorgsfuld og forstående uden at være kommanderende.

”Men hvem er du egentlig og hvordan vidste du at Raffie var død, allerede inden du havde set ham?” Siger Elenoora. Et smil blegner fra Jofals mund, han ser for første gang ned i jorden og væk fra Elenoora. Blikket fra Jofal bliver ved med at flakke, uden at hans øjne stirre ikke på en bestemt genstand og Elenoora er ved at blive utålmodig og trasker over i stalden.

Hun lukker den store port op og lugter med det samme at noget er galt og med det samme falder hendes blik på tre tomme bokse fuldstændigt adskilt fra hinanden og hun husker hvilke heste der skal stå i boksene. Hun bliver straks meget chokeret og det er ikke sært at hun har svært ved at beherske sine skrig og øjeblikket efter kommer Jofal styrtende ind for at se hvad der er galt.

Det er hopperne Nimar og Carisma samt hingsten Joyal der mangler. Men den fremmede der måtte have sat sine føder på gården har tabt eller efterladt noget, måske er det et spor.

Elenoora samler sedlen op og rækker den til Jofal, han kigger op og svarer endelig på spørgsmålet.

”Jeg er Jofal og skal varetage de opgaver, som Raffie tidligere udførte og med hensyn til hvordan jeg vidste at han var død, så udsender han en energi som englene opfanger og modtager. Men det er ikke vigtigt nu, vi skal finde de tre heste og bringe dem tilbage, sedlen du gav mig kan jeg ikke tyde, men jeg kender en der kan og han kan måske give os et spor.  De opgaver du ellers skulle have løst i dag bliver spoleret og erstattet af denne eftersøgning.” Siger Jofal lidt uroligt.

For mange informationer rammer Elenooras hoved med et smæld og hun må kæmpe for at prioriterer hvad hun skal huske og hvad hun skal glemme igen.

Hun sadler hurtigt Blackie op og følger med udenfor, hun stiger til hest og følger efter den flyvende Jofal, i fuld galop og hun galoperer med fuld fart for at kunne følge med Jofal.

Inde i byen ved hendes hus står hendes far allerede og venter dem og med det samme flyver Jofal igen mens Elenoora tavs bliver tilbage endnu engang er hun overvældet af situationen og opfatter ikke ret meget af hvad der sker omkring hende.

Hun får øjenkontakt med sin far og griber ham i armen, han ser sin datter og ser hendes frygt. Hun åbner munden for hun vil egentlig gerne sige noget, men hun kan ikke og lukker derefter munden igen.

Uden at være helt klar over hvad der faktisk foregår følger hun i hælene på sin far og ind i huset, en bunke papirer ligger som sædvanligt ud over deres spisebord, her åbner hendes far for første gang siden hun ankom til huset munden og siger:

”Du er forvirret og du har en ubeskrivelig svær følelse lige nu, jeg kan se det i dine øjne. Men igen må jeg sige at det er en stærk pige vi her har med at gøre her. Jeg er derfor ikke et øjeblik i tvivl om at du kan klare alt hvad du gerne vil og din styrke har de kræfter der skal til.” Han smiler blidt og sødt.

Elenoora vender om går ud af huset og træder udenfor i den friske luft igen, hun henter Blackie som står i stalden bag huset, stiger op og rider ud til Alviniicus’s gård igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...