Queensland's gyldne kompas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2017
  • Opdateret: 13 jun. 2017
  • Status: Igang
Elenoora finder en amulet da hun en ellers ganske normal morgen trasker ad den samme rute som altid. Hun ser en engel og med et befinder hun sig i en parallel verden med den forskel at her bor alle de overnaturlige væsner, som er beskrevet i legendernes gamle skrifter.

0Likes
0Kommentarer
375Visninger
AA

2. Skæbnen

 

Skæbnen: Samme dag, som Elenoora kommer til Eyafall, skal hun møde sin rigtige far Ludvig. Det er nu snart tre år, siden hun første gang stifter bekendtskab med Eyafall. Siden har hun pendlet meget frem og tilbage næsten hver uge frem og tilbage mellem den almindelige verden og Eyafall gennem de seneste tre år, har hun ikke haft fast bopæl, men i dag skal det ændre sig.

Elenoora tænker tit tilbage på den dag, hvor det hele startede altså den dag tilbage for næsten tre år siden, Elenoora, spottede en blå amulet i en guldkæde og samlede den forsigtigt op en morgen, da hun var ude at gå hendes sædvanlige morgentur, i det samme, som hun havde samlede, den op med rolig hånd, kom hendes skytsengel ned fra himlen omgivet af et hvidt lys.

Men da hun første møder Raffie laver det en stor omvæltning i hele hendes verden, allerede inden han sagde noget, kunne Elenoora mærke, der skulle ske noget ikke naturligt, og det blev bare bekræftet, da han så endelig siger ordne, ”jeg ved, du er forvirret Elenoora, og det forstår jeg godt men kom alligevel med.” På det tidspunkt ved hun endnu ikke, at det er til Eyafall, men det finder hun snart ud af. Nu er det tre år siden.

Elenoora tænker så godt, når hun sidder i haven hos Ludvig, her hvor hun kan hører fuglenes kvidderen, hvor de dog synger smukt, tænker Elenoora for sig selv, på denne måde sidder hun tit i græsset, og bare tænker på hendes gamle liv og hvad fremtiden mon byder hende.

Hun tænker tit på dengang hun havde en fast bopæl i den almindelige verden, på den amulet som hun finder i skoven den morgen, det der kommer til at ændre hendes livssyn og fornemmelse for liv for evigt, den kommer til at ændre hendes verden i en helt uforudset retning alt sammen sker helt ubevidst.

Den amulet hun finder under sin gåtur den morgen det er den som har ført hende til Eyafall, den har hun lige siden den dag båret om halsen i den oprindelige guldkæde.

Hendes tanker bliver afbrudt af en stemme, der siger, ”der er morgenmad nu Elenoora, kommer du ikke, og spiser med? Raffie er her også.” Hun hører, at det er hendes far, der kalder, og så skynder hun ind.

Det er ved at være længer tid siden hun har set Raffie sidst, han kommer ellers regelmæssigt en gang hver anden måned, men i de seneste fire måneder har Elenoora ikke set så meget som hans skygger. Men der har sikkert været meget arbejde, han har haft at skulle lave og mange andre ting at tænke på end lige Elenoora.

Elenoora trækker stolen ud fra hendes sædvanlige plads ved bordet, men på stolen er der placeret et brev. hvor på der står: Til Elenoora Eya Wonder, hun åbner brevet, og der står:

Kære Elenoora, nu du er blevet 15 år… Ja, tiden går så hurtigt her i Eyafall. Nu synes jeg, det er på tide, at du får din egen hest, så du kan bevæge dig lidt hurtigere end før, og Raffie vil desuden tage dig med ud på en spændende rejse, og der er det vigtigt, at du har en hest. Hilsen far

Elenooras lukker brevet og ser underligt op, hendes virkelige skæbne var altså, at hun skulle have en hest og med Raffie ud på et endnu mere spændende eventyr, hun skulle tilsyneladende ikke blive ved med at pendle frem og tilbage mellem den almindelige verden og Eyafall.

”Så jeg skal have min egen hest, en som jeg kan ride på og en som skal være min bedste ven for evigt? En som bliver helt min egen?” Spørger Elenoora og ser undrende op igen.

”Ja da min skat, det skal du da, og vi skal ud at se på et stutteri i eftermiddag. Men vi skal lige nå et par andre ting inden, så skal vi ikke bare komme i gang?” Siger far

Elenoora rydder alene op efter morgenmaden, mens hun tænker på, hvordan hendes videre fremtid mon kommer til at se ud, hun skulle ud at rejse med Raffie næste år, hun glæder sig allerede.

Elenooras egentlige skæbne var altså, at hun skulle have fast bopæl her i Eyafall og så aldrig mere se sin mor eller søskende og altid leve med min far, bare tanken om det skræmmer hende, selvom Eyafall var et smukt land, et smukt sted med masser af væsner. Væsner der ikke lever i den almindelige verden, men det er alligevel en skræmmende tanke for hende og hun har svært ved at rumme den lige nu.

Elenoora går op på sit værelse og trækker noget tøj ud af skabet, hendes far arbejder som budbringer for kongen i byen, og et job, for kongen giver gode penge, derfor var de også blandt de rigeste folk i byen. Alligevel selvom Elenooras far var godt betalt, var det hverken penge, de snakkede, eller der blev brugt, de blev gemt til dårligere tider.

Hun går ned til sin far, som siger ”Raffie, er lige taget afsted, og nu er der bare os to tilbage. Næste gang Raffie kommer forbi, er det kun dig og ham, der skal tale alene.” Siger far.

Elenoora tænker på, hvor rar en følelse det er, når hun har alene tid med Raffie, han forstår en uanset hvor man er og tackler en på den bedst mulige måde. Der er bare en ro omkring ham, som hun ikke finder det andre steder. Ikke engang i den almindelige verden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...