Queensland's gyldne kompas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2017
  • Opdateret: 13 jun. 2017
  • Status: Igang
Elenoora finder en amulet da hun en ellers ganske normal morgen trasker ad den samme rute som altid. Hun ser en engel og med et befinder hun sig i en parallel verden med den forskel at her bor alle de overnaturlige væsner, som er beskrevet i legendernes gamle skrifter.

0Likes
0Kommentarer
256Visninger
AA

9. Farvel

 

Farvel: Elenoora vågner da solen står op kl. 05:00, Raffie er endnu ikke kommet og Ludvig sover stadig efter nattens arbejde. Stille lister hun ned i køkkenet som ikke er nydelig pænt og rent som hun ellers er vant til. Hun finder kiks og noget ost frem og begynder at spise, hun grubler over hvordan det mon er at komme tilbage til den almindelig verden. Efter en time står Ludvig op og lidt senere kommer Raffie. De sidder alle tre omkring bordet i komplet stilhed, tavsheden bliver kun mere og mere dræbende i alt den tid hvor ingen siger noget, endelig bryder Ludvig tavsheden og siger med blid stemme.

 ”Det gør mig ondt Elenoora at du skal forlade mig og jeg ved du føler det samme, men som du nok allerede ved er det hvad der er nødvendigt for at du kan overleve. Du er naturligvis velkommen til at flytte tilbage så snart krigen i Eyafall har slået det sidste slag. Du er desværre ikke velkommen så længe at der er krig, da det bare vil føre til flere krige.”

Men så er der bare tavshed igen, ingen siger noget i meget langtid kun uret tikken og de lette åndedrag er den eneste lyd der kan høres i lang tid.

Elenoora rejser sig og går ud i stalden ved Alviniicus, der hvor hun har begge sine heste både Blackie og Jasmiana. Hun græder lidt for sig selv bare ved tanken om at hun skal undvære dem på ubestemt tid. Følelsen af allerede at have mistet noget en del af sig selv er ubeskrivelig smertefuld og tankerne er for øjeblikket hendes værste mareridt, men det er først nu hun sådan rigtig har tid til at tænke på den.

I stalden er hun ikke alene, nej hun har både begge sine heste hos sig lidt endnu og alle de andre dyr som Alviniicus ejer foruden alle de fugle der hele tiden bare flyver ind og ud igen.

I er verdens bedste heste, tænker Elenoora højt for sig selv og Blackie begynder sit sædvanlige med at skrabe på boksdøren. Det er sidste gang i lang tid hun kan sidde sådan med to så vidunderlige heste på hver sin side. Endnu en time går.

Pludselig åbner porten sig og Alviniicus kommer stille ind og bliver først helt forskrækket da han ser Elenoora men så er han glad for at se hende men nøjes med at sige, ”hej Elenoora, længe siden du har været her, det glæder mig at se dig igen men vi må nok skilles nu vores tid uden krig er jo forbi.” Stille går han tilbage mod døren men Elenoora er hurtig og siger:

”ja jeg kender problemet med Eyafall men jeg kommer altså tilbage når der igen hersker fred over landet, men jeg er meget taknemmelig over at have lært det at kende. Men hvis du lover at passe godt på både Jasmiana og Blackie så skal jeg besøge dig som det første når jeg er tilbage.”

Alviniicus nikker blot som svar inden han igen går ud af porten. Jeg må vist også til at komme afsted herfra og i det samme som hun har tænkt tanken færdig kommer Raffie til syne og siger, ”Elenoora, jeg er ked af at sige det, men vi skal altså afsted nu jeg skal nok hilse din far fra dig og alle de andre du har lært at kende i byen men du kan ikke være i Eyafall mere.”

”Hvorfor kan jeg ikke komme med hjem til min far bare en sidste gang for at sige farvel og hvorfor skal det absolut være så uretfærdigt.” Siger Elenoora og ser spørgende op på Raffie. Men hun kender godt selv svaret så Raffie behøver ikke at svarer men han er jo kun venlig og gør det derfor alligevel.

”Der er mange årsager til du ikke kan blive mere i Eyafall nu men den vigtigste grund er at du ikke er i sikkerhed her så længe du bærer på amuletten og hemmeligheden om at du er den udvalgte til den vigtigste opgave som venter forude efter krigen.” Siger Raffie mens de rejser den sidste strækning inden de når den almindelige verden.

Elenoora ved ikke hvad fremtiden vil byde hende, hvad skal hun lave når muligheden ikke længere vil være til stede og bliver livet mon som det gamle liv hun kendte før den nye opdagelse. Bare en uge mere i Eyafall havde været dejlig, tænker Elenoora for sig selv mens hun sidder på ryggen af Raffie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...