Queensland's gyldne kompas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2017
  • Opdateret: 13 jun. 2017
  • Status: Igang
Elenoora finder en amulet da hun en ellers ganske normal morgen trasker ad den samme rute som altid. Hun ser en engel og med et befinder hun sig i en parallel verden med den forskel at her bor alle de overnaturlige væsner, som er beskrevet i legendernes gamle skrifter.

0Likes
0Kommentarer
331Visninger
AA

3. Blackie

 

Blackie: De går ned af to gader og drejer en gang til højre, ”Vi starter inde i kjole butikken hos fru. Ancha”, siger far. Elenoora har set fru. Ancha to gange før, fru. Ancha er dværg men alligevel virkelig sød og rar og snaksalig. Elenoora glæder sig til den første egentlige samtale.

En lille klokke, der hænger over døren, ringer, da vi går ind i fru. Ancha’s butik og en lille dame kommer gående ud gennem døren i bagvæggen og stiller sig bag disken og siger, ” ja hvad kan jeg så hjælpe jer med?”

”Ja vi er inviteret til fest hos kongen sammen med Elenoora, og hun mangler en fin kjole til festen, den skal være med stort skrud.” siger far.

”En kjole til fest hos kongen siger du, så skal vi jo se, hvad vi kan finde på, hvad pris snakker vi om? Siger fru. Ancha og ser over på far. ”

Vi snakker om en pris på ca. 7000-10.000 flipper. Da det jo er en fest hos kongen må den gerne være af det fineste stof du har.” Siger far.

”Kom Elenoora, lad os gå ud, og se, hvilket stof din kjole skal laves af, så må vi se på størrelsen bagefter.” Siger fru. Ancha.

Elenoora følger efter fru. Ancha ud i et baglokale, hvor hun har alt sit stof til at ligge på lager, Elenoora har aldrig set så meget stof på en gang som her to reoler fylder alt stoffet.

Elenoora kan ikke lade være med at kigge på de mange slags fine stoffer, som der er, og de er i alle regnbuens farver, og som alle kan bruges til at lave kjoler af. Især noget af det blå stof fanger alt hendes opmærksomhed ret hurtigt.

”Hvad med dette stof?” siger Elenoora peger på stoffet som fru. Ancha går hen og tager ned fra dens plads på reolen, hun skal bruge en stige for at nå stoffet ellers er hun for lille en dame.

Stoffet er turkis blå og har diamanter forneden med ca. tre centimeters mellemrum. ”Hvad med, du får et kongeblå farvet bånd hængende under dine to fine og en kappe i samme farve med safir sten, som vi syer på din krave på kappen?” Siger fru. Ancha og kigger venligt på Elenoora, hun ser tavst op men siger så.

”Altså jeg ville gerne hvis vi sætte et bånd på ca. 3,5 centimeter i midten af båndet under brystkassen i hvid silke. Men kjolen skal være tæt siddende til og med båndet, og derefter skal den være løst hængende slap, og kjolen skal også have slæb på.” Siger Elenoora.

”Ja selvfølgelig alt kan lade sig gøre for penge. Men din far snakkede vidst om at den gerne må være meget dyr og meget eksklusiv.” Siger fru. Ancha og smiler.

Da de kommer ud igen fra lageret, står hendes far, og venter tålmodigt på dem han har vidst stået sådan lidt længe for han ser en smule stiv ud.

”Nå har i fundet noget som kunne se smart ud, en god pris og noget Elenoora er tilfreds med?” spørger far.

”Ja da selvfølgelig, det har vi da allerede. Jeg skal have en blå kjole med et hvidt silkebånd under brystet og der små diamanter forneden i stoffet og så er der slæb i stedet for skrud.” Siger jeg.

”Det eneste, vi mangler nu, er at tage de mål på dig, Elenoora. jeg skal bruge til at sy kjolen, og derefter finder vi en pris. Siger fru. Ancha

”Ja så har jeg de mål på dig, jeg skal bruge, og prisen for kjolen bliver 5500 flipper, men betalingen kan i vente med til, når i afhenter kjolen. I vil få brev, når den er færdig, men er der en dato, som den skal være færdig inden?” Spørger fru. Ancha.

”Ja, den skal være færdig inden mandag i næste uge, jeg skal nemlig allerede bruge den på onsdag i næste uge.” Siger far, lige inden vi går ud.

Klokken ringer endnu en gang, da de går ud af butikken igen, de fortsætter ned af gaden, som de hele tiden har gået på. Elenoora kan begynde at lugte en svag lugt af hest og i takt med, at de kommer tættere og tættere på, kan hun selvfølgelig lugte det kraftigere og kraftigere.

Vrinsk, vrinsk, Elenoora kan høre lyde fra flere heste som, går og græsser på en fold til længere væk. Endelig efter ca. en halv times gå tur, er de ved stutteriet, hvor de skal købe min første hest. I gårdspladsen står der en mand, far havde vidst nok, sagt at han hed Alviniicus, tænker Elenoora ved sig selv. Alviniicus var en bred mand, men han virkede meget rar ligesom Ancha.

”Hej Ludvig”, siger han og begynder at gå hen mod dem, ”hej Alviniicus”, siger far tilbage.

”Det var på tide, at i kom, jeg har stået her ude i kulden de sidste to timer og ventet på jer,” siger Alviniicus lidt irriteret, men alligevel er han glad for at se dem.

”Skal vi gå over i stalden nu”, spørger Elenoora og ser spændt op på Ludvig og bagefter på Alviniicus. Han ser kærligt på sin datter, og siger ”det, må du spørge, Alviniicus om”.

Så siger Alviniicus. ”Ja min ven, det skal vi Elenoora, glæder du dig?” og så begynder han at gå over mod stalden og Elenoora, og Ludvig følger bare efter, ”jo glæder mig virkelig”, siger Elenoora.

Stalden ligger lidt væk fra gårdspladsen, og da de kommer ser Elenoora at flere af hestene står med front ud mod staldgangen, og der er vinduer, der er åbne i alle boksene.

”Ja her er så alle mine heste, er der nogle, du synes om dem”, spørger Alviniicus og kigger over på Elenoora, ”jeg kigger lige”, siger Elenoora og begynder at gå ned af staldgangen.

Hun stopper brat op og kigger på en hest, den er sort med sort man og hale, og så har den hvide sokker på alle ben. Hendes far og Alviniicus kommer gående ned mod hende, og så spørger Elenoora

”kan jeg få denne hest ud af boksen?” hun ser længe på Alviniicus, der så til sidst siger ”ja, Elenoora selvfølgelig skal jeg trække den ud for dig, eller vil du selv prøve”, han kigger kort over på Elenoora, som så siger ”jeg vil gerne prøve at trække den ud selv, hvad hedder den egentlig?”

Elenoora åbner boksdøren og begynder at gå ind til hesten, som Alviniicus siger, hedder Blackia. Men i det Elenoora træder det første skridt ind i boksen, begynder Blackia Jacka at fnyse og trække sig længere ind i boksen men Alviniicus ler og siger

”Blackie er bare lidt genert overfor fremmede, men hun er vores klogeste hoppe, og hun er også kendt under navnet, udbryder dronningen her i stalden”

Alviniicus og Elenooras far går lidt i baggrunden, og Elenoora tager et fast greb om Blackies grime og trækker hende ud af boksen og stiller hende på gangen, Blackie står meget mere rolig, end Elenoora havde forventet, at en hest kunne.

”Kan jeg få lov at ride hende, inden jeg beslutter mig helt, om det skal være hende, eller er det ingen mulighed?” Siger Elenoora, Alviniicus svarer med ro i stemmen

”Du skal være mere end velkommen til at prøve hende inde på vores ridebane.” Han ler og smiler til Elenoora, da hun går over i hjørnet for at finde striglerne, som ligger rodet i en kasse.

Blackie er som tidligere nævnt sort med bred blis og hvide sokker på alle fire ben, hun har også sort man og hale og hun er ca. 175 cm høj i stangmål.

Elenoora giver sig god tid til at strigle hende godt og grundigt, så der ikke er noget, der kan genere senere, når hun begynder at lægge sadel og trense på. Endelig er Elenoora klar til at trække hende ud af stalden og med over på den ind døres ridebane kort fra, hvor de er nu.

Men i det samme som Blackie ser banen, bliver hun hysterisk og er tæt på at trække Elenoora til jorden, inden hun overhovedet er kommet op på Blackie, Ludvig og Alviniicus, ser forskrækket ud, utroligt nok, er Ludvig mere forskrækket end Elenoora, men så, pludselig begynder Alviniicus at le, og så siger han med et grin i stemmen.

”Hovsa, jeg fik vidst ikke fortalt jer, at Blackie ikke er helt ryttervant endnu. hun er stadig kun fem år, men hverken jeg eller min kone Lisa har haft tid til at tilride hende, måske var det et job for dig Elenoora. Nå det kan vi altid snakke om senere se, du nu og kom op på hende, inden hun igen laver det samme nummer som før.”

Elenoora kigger tavst på Alviniicus men tøver ikke et sekund mere, inden hun går hen til skamlen, som er, står i hjørnet og stiger op, endelig efter næsten to timer sidder hun på ryggen. Der sidder hun tavst, og bare stirrer tomt ud i luften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...