Queensland's gyldne kompas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2017
  • Opdateret: 13 jun. 2017
  • Status: Igang
Elenoora finder en amulet da hun en ellers ganske normal morgen trasker ad den samme rute som altid. Hun ser en engel og med et befinder hun sig i en parallel verden med den forskel at her bor alle de overnaturlige væsner, som er beskrevet i legendernes gamle skrifter.

0Likes
0Kommentarer
474Visninger
AA

12. Beskeden

 

Beskeden: Raffie følger Elenoora til slotsporten på Hobliens slot, herfra kender Elenoora selv resten af vejen. Indenfor viser en af Hobliens mange tjenere Elenoora op til det kontor hvor Hoblien har sit, han står allerede udenfor døren og venter på hende.

”Lad os gå ind i det store mødelokale her har jeg en person som gerne vil møde dig” siger Hoblien og ser på Elenoora.

”Hvem er det?” Spørger Elenoora og kigger meget mærkeligt op på Hoblien mens de bevæger dem længere og dybere ned af gangen. Døren åbnes og de træder indenfor. Mødelokalet er meget større end Hobliens kontor og det er meget større end hun havde troet det har været.

Ganske rigtigt sidder der en kvinde på siden af bordet og Elenoora sætter sig overfor hende. Kvinden lader sig hilse på Elenoora som høfligt gør det samme tilbage, ” endelig Elenoora, jeg har ventet længe på dig, mit navn er Ofelia.”

Hoblien rejser sig og siger: ”Ofelia er her for at over bringe dig en nyhed som vil komme til at ændre dit syn på livet for evigt, men hvis du ikke er helt klar kan vi godt vente en times tid.”

”Hm hvis det kan vente et kvarter så tror jeg det er helt fint med mig” Siger Elenoora og rejser sig for at strække benene lidt inden hun for alvor skulle kende hendes virkelige og ægte skæbne en gang for alle. Efter kvarteret er forbi sætter Elenoora sig ned igen og venter spændt på hvad Ofelia vil fortælle hende.

”Elenoora, du er jo blevet indkaldt til dette haste møde og jeg vil nu fortælle dig om hvorfor” siger Ofelia, hun griner og smiler glad over på Elenoora.

”Ja okay, jeg lytter” siger Elenoora og smiler skiftevis glad både til Hoblien og Ofelia, men hendes ansigt ligner et kæmpe spørgsmålstegn.

Men så sker det der under ingen omstændigheder måtte ske, Elenoora bliver så spændt at hun med et vupti vælter af stolen og lander på gulvet lige foran øjnene på selveste konge Hoblien som begynder at grine.

Der er en pinlig tavshed i mødelokalet og Elenoora føler sig helt til grin som så mange gange før, dette blev hun også drillet meget med i skoletiden. Der er meget længe en form for tavshed men jo længere tid der går jo mere pinligt er det også, det er som om tavsheden ikke kan nå at geare helt ned før en igen blusser op.

”Elenoora, du skal nu lytte godt efter hvad jeg fortæller dig nu, det er meget vigtigt at du ved hvad jeg mener og forstår det som beskeden lyder på.” Siger Ofelia og skæver til Elenoora på den underlige måde som alle hader.

”Ja selvfølgelig, jeg skal nok lytte godt med på beskeden” siger Elenoora med en fast og troværdig stemme men hendes ansigt udtrykker at hun er meget nervøs og forholdet mellem Elenoora og Ofelia bliver mere anspændt som tiden den går indtil Hoblien siger:

”Beskeden kan ikke vente længere og dette er et godt øjeblik” han rejser sig for at gå ud men Elenoora gør tegn til at ham for at blive hvor han er, selvom han er kongen der reger Eyafall er han skam rar nok. Elenoora er lige ved at miste tålmodigheden helt da Ofelia endelig siger:  

”Elenoora til næste år skal du på en rejse med Raffie rundt i dette land men du skal ikke hjem som du måske tror, du skal på et universitet for menneske med overnaturlige evner ligesom dig. Du Elenoora er ikke som alle andre, du er meget unik, enestående og helt speciel. Aldrig har legenderne beskrevet at nogen kan det samme som du, Raffie vil på rejsen til næste år fortælle alt den information der er nødvendigt.”

”Hvad er der da så særligt ved mig? Jeg er aldrig blevet omtalt som anderledes end hvad normalen er.” Siger Elenoora og kigger underne på Ofelia.

”Jeg forstår godt at du har mange spørgsmål, svaret på hvad vi skal navngive en som dig må du bestemme for du er den første.”

Igen er Elenoora lige ved at falde ned af stolen men alligevel lykkes det hende at holde balancen på stolen og undlader hermed at blive til grin igen, men det sker heldigvis ikke.

Ofelia og Hobelien udvekslede blikke som Elenoora ikke kunne tyde, igen var der tavshed mellem dem alle og Elenoora bruger tiden på at spekulerer over hvordan det må blive at rejse alene med Raffie.

”Mødet er slut, Raffie venter udenfor på dig Elenoora” meddeler Hoblien og de rejser alle tre, en tjener åbner døren og ganske rigtigt kan hun se Raffie vente.

Elenoora træder udenfor og hilser pænt på Raffie og bliver så igen meget overrasket for han er alene han har hentet hendes hest Jasmiana med, men hun bliver alligevel lidt skeptisk og spøger så:

”Skal vi allerede på vores rejse nu? ” Elenoora rejser sig og klapper Jasmiana blidt på mulen og der hvor gjorden normal plejer at sidde, men Raffie rækker bare tovet frem og siger:

”Det er din hest og jeg tænkte at du gerne ville se lidt til hende igen, vores tur er ikke lige nu, for desværre raser krigen stadig her i Eyafall, så vi skal skynde os hjem til din far, for jeg er ikke i sikkerhed herude.” Han vender sig fra hende og begynder at bevæge sig fremad igen men hurtigt følger Elenoora bagefter.

Hele vejen rundt om voldgraven er der vagter, hele tiden løber der spioner og forskellige folk med vigtige opgaver rundt om slottet, det er de opgaver som Ludvig fordeler.

De vandrer uden at udveksle et ord den sædvanlige tur gennem skoven og næsten helt ind til byen og mens Raffie bare fortsætter videre ud til det lille tilholdssted slentrer Elenoora alene for hun har en aftale om at besøge Alviniicus inden solnedgang denne samme dag.

Elenoora snakker helt roligt med Jasmiana mens hun bevæger sig tættere og længere ind af vejen som fører til hans hjem ganske tæt på byen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...