Skriblerier: Fra ide til roman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2017
  • Opdateret: 16 jun. 2017
  • Status: Igang
Her kan du følge udviklingen af min nye ide (Pas på: Arbejdstitel): Sort Krig, der foregår i 1823, men hvis handling jeg vil komme nærmere ind på i movellaen. Det er mere en tracking af min proces af at skrive en historisk roman, end det er en guide.
Min mening med at tracke min proces er, at jeg får skrevet romanen færdig, og at jeg har mulighed for at dele og diskutere med andre, så vi er flere, der får gavn af hinandens erfaringer.

2Likes
15Kommentarer
162Visninger
AA

3. Brainstorm #2

Nu skulle jeg så brainstorme for anden gang. Den her gang var det titlen. Som du måske har opdaget, så har jeg oprettet en Onenote fane, hvor jeg kommer til at have resten af min info i. I siden står der, hvilke sider jeg har oprettet. Der er en til begge hovedpersoner og en til kapitler, hvor jeg allerede er gået i gang med at planlægge. Nå, men tilbage til min brainstorm. Jeg brainstormede titlen.


Min fremgangsmåde går vist ikke helt frem af billedet, så jeg vil lige forklare det. Først laver jeg en fane i Onenote til hele projektet, som jeg har kaldt Sort Krig - Historisk roman. Der er min første side en brainstorm på titlen, fordi jeg allerede har fundet ud af handlingen. Så jeg skrev en hel del titler ned, som jeg kunne bruge. Derefter fandt jeg ud af, hvilke jeg bedst kunne lide. Så spurgte jeg folk i målgruppen om, hvilken titel de bedst kunne lide. Langt de fleste sagde, at titlen "War in Black" var bedst, så det blev den, der blev titlen. Du kan selvfølgelig selv vælge, hvordan du vælger titlen, men jeg kunne ikke bestemme mig, så jeg fik lidt hjælp.

Måden jeg brainstormede på var egentlig, at jeg bare fandt på en masse titler, som passede til indholdet. Jeg blev bare ved, indtil jeg ikke kunne finde på mere. Jeg spurgte ikke andre om ideer til titlen, da jeg gerne vil have, at titlen er helt min egen og fundet på af mig selv, fordi kun jeg ved, hvordan bogen skal ende ud, men her kan du selvfølgelig også få folk til at høre ideen til din historie, og så hjælpe dig med titlen.

At vælge en titel er ikke det vigtigste, vil jeg lige sige! Og du behøver slet ikke gøre det i starten. For mig er det bare nemmest, hvis jeg kender titlen. Det kan være, at jeg ændrer titlen senere hen, men det er titlen indtil nu. For mig giver det en vis sikkerhed, at jeg kan tale om min historie med en titel, og det gør det bare nemmere for mig at arbejde med den. 

Ting, der er gode at huske i en titel:
Din ide: 
Det er altid godt at få din grundlæggende ide med. Hvis jeg låner "Ringenes Herre", så forventer jeg en ring. Hvis jeg køber "Harry Potter", så forventer jeg en eller anden Harry Potter blive nævnt. Derfor, så er det en rigtig god ide og tommelfingerregel, at din titel skal indeholde din ide.
Fangende: Din titel skal være fangende. Ingen gider læse en historie, der hedder "Dengang Frodo tog til Mordor", og ingen gider læse "Den forældreløse dreng finder ud af, at han er troldmand". Ofte er et lille uddrag en rigtig fangende ting. For at gøre din titel mere fangende kan det også være en rigtig god ide at slå nogle ord op i synonymordbogen eller have en titel på engelsk.
Længden: Som jeg allerede har været inde på, så er en endeløst lang titel alt for kedelig. Ofte er to eller tre ord nok, som jeg jo allerede har vist med mine eksempler. Det er også praktisk at holde sig til et maksimum på tre ord og så måske en undertitel på en sætning, fordi det ser bedre ud på forsiden eller coveret. Generelt er det en god tommelfingerregel at holde sig til et ulige antal ord, da det virker mere mystisk, ud af en eller anden grund.
Målgruppen: Nu kommer vi til noget af det vigtigste. Alt det andet er også vigtigt, men målgruppen er noget af det vigtigste. Du kan ikke nævne lidt mere ... hmmm ... Seksuelle ting i titlen på en børnebog (selvom nogle er kommet afsted med det). Det er heller ikke smart at kalde en kogebog for "Natdværgen". Så tænk på alderen af dine læsere, deres interesser og genren!

Jeg håber, at du kan bruge mine tips til noget. Hvis du har flere, så kommer du bare med dem som en kommentar, for så kan vi alle lære af hinanden :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...