Skriblerier: Fra ide til roman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2017
  • Opdateret: 16 jun. 2017
  • Status: Igang
Her kan du følge udviklingen af min nye ide (Pas på: Arbejdstitel): Sort Krig, der foregår i 1823, men hvis handling jeg vil komme nærmere ind på i movellaen. Det er mere en tracking af min proces af at skrive en historisk roman, end det er en guide.
Min mening med at tracke min proces er, at jeg får skrevet romanen færdig, og at jeg har mulighed for at dele og diskutere med andre, så vi er flere, der får gavn af hinandens erfaringer.

2Likes
15Kommentarer
159Visninger
AA

2. Brainstorm #1

Nu vil jeg være rigtig doven og springe direkte til min brainstorm, da jeg egentlig indtil da bare gik og rugede på min ide og tænkte over den. Hvis du er interesseret i min generelle ide vil jeg anbefale, at du læser Forordet.

Jeg har brugt det gratis (online) program Coggle, hvilket jeg allerede er rigtig glad for at bruge. Det har et lækkert layout og er nem at bruge. Desuden kan man få den til at organisere det hele selv, ved at højreklikke på en af plusknapperne og vælge "Auto arrange". Det giver et lidt stamtavleagtigt look, hvilket man nok også fint kan bruge til det, hvis man skriver en eller anden mytologi eller sådan med meget lange stamtavler.

Nu vil jeg lige bryde min brainstorm, som den ser ud indtil videre, lidt ned:
Hovedpersoner: Det var den kategori, jeg startede med. Der har jeg både en mand og en kvinde, hvis navne jeg fandt på gennem denne hjemmeside, hvor jeg valgte "Real names" og så "English", da jeg følte, at det er dem, der ville passe bedst ind i historien, da de ofte lyder lidt ældre: http://www.fantasynamegenerators.com/
Ved hver person skrev jeg en lille smule ned om deres holdninger, fortid og herkomst og også deres relationer til hinanden.
Andre personer: Her skrev jeg ned om alle andre personer som lige nu kun er tre. Nemlig Laceys forældre og moster, men jeg vil nok komme til at tilføje flere personer med tiden. Til hver person skrev jeg igen lidt ned om hver af dem, så jeg vidste, hvor jeg har dem og hvem de er. Det er vigtigt at tilføje vigtige informationer og detaljer om personen, så man ikke pludselig opdager ændringer. Man ved aldrig, hvilke detaljer læseren husker.
Handlingssteder: Det her er igen en vigtig kategori, fordi man kan hurtigt komme til at glemme, hvor man er. For at hjælpe mig fandt jeg nogle forskellige kort over USA fra omkring 1823. Deriblandt et, der viste hvilke stater var nordstater og hvilke var sydstater. Så tog jeg to rimelig store byer, som man også kender i dag, og som har været kendt i lang tid: New Orleans (Laceys hjemby) og Chicago (Mosteren og Harveys hjemby). Senere kommer jeg til at tilføje flere byer og steder, men indtil videre har jeg tilføjet et par steder under hver af byerne, hvor jeg allerede ved, at der vil ske noget handling. 

Disposition: Vi kender vist alle en disposition. Man kan også kalde den handlingsforløb, fordi man skriver handlingen ned i kronologisk rækkefølge efter, hvad man vil høre om i historien. Det gjorde jeg, for at danne mig et overblik over mine ideer og hvad der skal ske i meget grove træk.
Vigtig info: Lige nu er den gren ret lille, men den er faktisk rigtig vigtig. Det er her, jeg har proppet forskellig information ned, som er vigtig for historien. Altså årstal, årstid osv. Så jeg ikke kludrer i det, mens jeg skriver.
Handling: Jep, det virker mærkeligt både at have disposition og handling, men i handlingen har jeg bare skrevet min generelle ide, hvilket vil hjælpe mig med at holde mig on track.
Forlag, der ville udgive: Den her kategori er måske overflødig for dig, men for mig er det bare en præference at finde forlag, jeg kunne sende mit færdige manuskript til. Det er mest fordi jeg har brug for den der følelse af, at jeg allerede ved, hvor jeg skal ende, hvis man kan sige det sådan. DEt er også noget jeg har gjort, for at holde mig selv i ørene.

Nu har jeg skrevet lidt om min første brainstorm, som egentlig bare var for at spore mig ind på historien. Efter tiden vil jeg tilføje mere, så når der er sket lidt mere, så vil jeg lige opdatere jer om det. Feel free til at brainstorme på samme vis som mig og komme med forslag til additioner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...