mine l ø g n e

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2017
  • Opdateret: 12 jun. 2017
  • Status: Færdig
". . . og hvem vil have det uperfekte?" // konkurrencebidrag, valgmulighed nummer 3.

23Likes
11Kommentarer
597Visninger
AA

2. Det u p e r f e k t e

Jeg er ikke sikker på, hvorfor jeg lyver, når du spørger mig, hvad jeg hedder.
Måske fordi Adrienne er meget flottere end Lise, og jeg vil have dig til at synes, at jeg er lige så smuk som mit 'navn'.

 

Jeg er i tvivl om, hvorfor jeg siger, at jeg er jomfru, når jeg i virkeligheden har haft sex med to personer.
Måske det er fordi, at jeg vil have dig til at synes, at du kunne få æren af, at være den første til at røre ved min rene krop, så du ville føle dig speciel.

 

Jeg er usikker omkring, hvorfor jeg bilder dig ind, at jeg bor i København, når jeg i virkeligheden bor i en skod lejlighed i Køge, sammen med min fordrukne mor. 
Måske fordi jeg vil have dig til at tro, at jeg er en Københavnerpige med smøg i den ene hånd, en hjemmebrygget iskaffe i den anden og designer solbriller på, selvom solen ikke skinner. Sådan en pige som går i Stan Smith sko og med Louis Vuttion tasker, men i virkeligheden køber jeg alt mit tøj fra den lokale Røde Kors genbrugsbutik.

 

Jeg ved ikke, hvorfor jeg fortæller dig, at jeg faktisk kun er seksten og ikke attende, som jeg havde bildt dig ind. 
Måske det er fordi, at jeg vil prøve at redde vores forhold, inden jeg bliver afsløret i mit net af løgne. Og du tilgiver mig, for du er faktisk selv kun syttende og ikke nitten, som du havde bildt mig ind.

 


Jeg ved ikke, hvorfor jeg indrømmer, at hele vores forhold er en stor fed løgn.
Måske det er fordi, at jeg faktisk er blevet forelsket i dig, Frederik fra Kalundborg, selvom du kender mig som Adrienne fra København.

 

Men til gengæld ved jeg, hvorfor du lyver, når du forklarer, at du ikke kan være sammen med mig. 
Du siger det er fordi, at jeg har løget om så meget, men jeg kan se på dig, at det ikke er et problem for dig. Du lyver nemlig for dig selv, når du siger, at du ikke elsker mig, for det gør du. Dit problem er bare, at du elsker Adrienne fra København, men du afskyr Lise fra Køge, fordi hun er en afstamning af dig selv. Og hvem vil have det uperfekte?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...