Brevene fra "ham"

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2017
  • Opdateret: 12 jun. 2017
  • Status: Igang
Denne spændingsnovelle hander om en pige, som bliver offer for et brev, der ændre hendes liv. Meget lidt ved hun, da hun får det første brev. Eller, hun ved faktisk ikke noget overhovedet. Finder hun ud af, hvem det er der sender hende alle disse breve, eller stopper det aldrig?

~Idéen til denne novelle, kommer fra tv-serien Pretty Little Liers~

0Likes
0Kommentarer
51Visninger

1. Kapitel 1

”Du kender mig ikke, men jeg kender dig. Du har måske ikke lagt mærke til mig, men jeg ser dig hele tiden.” Det var de ord der stod på det brev jeg fik for mindre end en måned siden. Problemet var, at det ikke er det eneste brev jeg har modtaget fra ”ham”. Det startede som en helt almindelig dag på skolen. Jeg sad og snakkede med mine veninder ude på gangen, da en dreng smed et brev i mit skød. Min første tanke var, ”what the hell”. Jeg spurgte ham, hvorfor han gav mig brevet. Det eneste han svarede, var at han blev betalt af en eller anden fyr til at give mig brevet. Jeg kiggede mig over skulderen efter at have læst det. Mine veninder kiggede mærkeligt på mig, som om jeg havde set et genfærd. Jeg gav dem brevet. De blev blege i ansigtet, næsten som om at det var til dem selv. Jeg var på bar bund. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg blev enig med mig selv om, at lade det være. Måske gik det over af sig selv. Måske var det hele bare en joke. Det viste sig, at det var alvor.


Mandag morgen mødte vi ind på skolen efter en fabelagtig weekend. Jeg havde næsten glemt alt om brevet, næsten. Jeg kom ind i klassen og stillede min taske. Skulle lige nå at snakke med et par veninder fra parallelklassen. Klokken ringede ind, og timen gik i gang. Under timen skulle jeg tage min notesbog frem, da vi skulle skrive efter, hvad læreren skrev på tavlen. Da jeg åbnede notesbogen, faldt et brev ud. ”Jeg håber du havde en god weekend, det havde jeg. Den var nærmest, fabelagtig. Var det ikke det du kaldte den? Fabelagtig! Jo, det var det vist. Men du må hellere gøre dig klar til en ny uge, for du får mere end travlt. Du skal endelig ikke fortælle nogen om brevene, det ender bare galt. Fortsættelse følger…” Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde lyst til at løbe ud af klassen, men jeg kunne næsten ikke bevæge mig. Jeg ved ikke hvorfor jeg havde det sådan. Det er bare et fucking brev. Men der ville jo ske noget dårligt hvis jeg sagde noget til nogen. Ej, jeg måtte gå fra forstanden. I pausen fortalte jeg til mine veninder, at jeg havde modtaget endnu et brev. Det skulle jeg ikke have fortalt dem. Vi skulle have idræt i de to sidste timer. Hvad der end skete, ved jeg ikke. Det gik så hurtigt, men en af mine veninder kom til skade, og skulle på hospitalet. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det var min skyld. Bare jeg havde hold min mund, ville det aldrig være sket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...