Biebers babe ~ [Mimagines]

Katelyn møder Justin til en fest hos deres fælles ven, Chaz. De har instant kemi og kan slet ikke holde sig fra hinanden.
Men selvfølgelig er det ikke kun gode ting, man får ud af at date en verdenskendt stjerne. Hate, jalousi og medier er blot nogle af de udfordringer, de må kæmpe med hver eneste dag - og når publikum kalder, er det selvfølgelig dem, der får hans kærlighed.

Hovedpersonens navn er Katelyn Miller, men hun foretrækker i stor stil ”Kate”.

Historien er skrevet i jeg-person, da der var flest stemmer på det.

Kan også læses på facebooksiden Mimagines; https://www.facebook.com/MImagines/

69Likes
10Kommentarer
14345Visninger
AA

6. ~ B.B. 6

Vi beslutter os for at tage af sted uden nogen andre. Bare os to, så vi kan lære hinanden lidt bedre at kende.

”Så, hvad synes du?” spørger Justin, da vi går ud af Apple butikken. ”256 GB iPhone 7 - i guld! Tror du, du kommer til at kunne lide den? Det er noget af en opgradering fra den gamle iPhone 5, du havde…” Han griner lidt over tanken over, at jeg nu har 240 GB mere, end jeg havde før.
”Jeg sagde jo, jeg ville have det fint med en brugt iPhone 5. Man kan finde dem helt vildt billigt! Og hvad skal man lige bruge alt den plads til? Jeg forstår det ikke… ”
”Hvad du skal bruge alt den plads til?” Han griner lidt fornærmet. ”Billeder af mig, selvfølgelig. Bieber spil osv.”
Jeg griner og himler med øjnene. ”Selvfølgelig. Hvad tænkte jeg dog på? Men mange tak, Justin. Det havde du slet, slet ikke behøvet.”
Han skubber let til mig, så jeg næsten snubler over mig selv. ”Ti stille, selvfølgelig behøvede jeg det! Og nu skal vi have noget lækkert mad. Du får tæsk, hvis du bestiller salat… Bare spis. Det hele er på min regning. Ligegyldigt hvad du bestiller, kommer min pung ikke til at kunne mærke en ting.”
”Blærerøv,” fnyser jeg.
”Nogen skal jo være det.” Han smiler kækt og trækker mig med ind på en stor, flot restaurant.
”Hvor længe skal vi vente på et bord her?” spørger jeg nysgerrigt.
”Sjovt, du spørger!” svarer han. ”Det skal vi nemlig ikke.”
Han går forbi venteskranken og direkte hen til et hjørnebord, hvor der i forvejen sidder et fint voksent par, der næsten lige har fået deres mad. De har i hvert fald stadig masser af mad tilbage.
Justin står og smiler til dem og da de kigger op, bliver de helt mundlamme.
”Er du Justin Bieber?” spørger de forfjamskede.
Han nikker. ”Jeps. Jeps, det er jeg.”
”Kunne vi, måske…” Kvinden kigger på manden, der nikker ivrigt. ”Vores børn er helt vilde med dig! Er der en chance for, aaaat… vi kan få to autografer og så lige snuppe et hurtigt billede bagefter, så de vil tro os?”
Justin smiler, tager en tus op af lommen og skriver sin autograf på to rene servietter. Parret rejser sig derefter op, tørrer sig om munden med nogen andre servietter og rækker deres telefoner til mig.
Man lægger straks mærke til, at kvinden er gravid.
Jeg klikker et par billeder af dem på begge mobiler og giver dem tilbage.
Justin rømmer sig. ”Grunden til, jeg kommer ned til jer er, at det der bord er reserveret til mig og denne fine unge lady. Så jeg ville sådan set bare høre, om I muligvis kan rykke et andet sted hen?”
”Åh…” Parret kigger underligt på hinanden og så på Justin.
”Justin, er bordet reserveret?” Hvisker jeg til ham. ”Eller kaster du bare stjerne-kortet?”
Justin smiler til mig og trækker på skuldrene. ”Ingen ved det,” hvisker han tilbage.
Jeg griner og dasker til hans arm. ”Justin!”
Parret rejser sig op og tager deres tallerkener. Justin hjælper dem med at flytte deres ting hen til et andet bord og de takker ham. Jeg kan høre, hvordan de bagefter snakker om, hvilket godt, ungt menneske han er.
Jeg sætter mig ned på den plads, der før var den gravide kvindes og Justin sætter sig på mandens plads.
”Hun er gravid, Justin! Har du ingen skam i livet?” Jeg griner og slår ham blidt i panden.
Han fniser bare og åbner menukortet.
”Jeg synes, vi skal have noget godt vin,” siger han og vælger en flaske fra listen. ”Det går super godt til den der ret... Men du må selvfølgelig selv bestemme, hvad du vil have.”
”Jeg tager bare det, du anbefaler,” siger jeg. Jeg kender slet ikke det her sted. Det er alt, alt for fancy. Og priserne på menukortet! Godt, det ikke er mig, der betaler.
Justin kigger forfærdet op imod den asiatiske tjener, der kommer hen imod os. ”Åh nej, ikke hende,” udbryder han lavt.
”Hvad mener du med ’åh nej, ikke hende’? Gammel affære?” Jeg griner lidt.
”Kate! Beskidte tanker, beskidte tanker!” Han ryster på hovedet. ”Hun er kinesisk og snakker ikke rigtigt engelsk. Og det værste er, at hun også næsten er døv. Så man skal snakke super højt og langsomt til hende. Jeg er slet ikke komfortabel! Skal vi gå?” Han ser virkelig nervøs ud.
”Jeg kan da bare bestille,” siger jeg.
Han ånder lettet op. ”Åh, vil du det?”
Jeg nikker. ”Selvfølgelig, intet problem. Bare fortæl mig, hvad jeg skal sige.”
”Okay, vi skal have to gange nummer 47 og en flaske Chateau Montelena fra Napa Valley Cabernet Sauvignon,” siger han hurtigt.
”Øhhh… Ookay…”
Kvinden er nu helt henne ved os og står med et iskoldt ansigtsudtryk, klar til at skrive vores bestilling ned.
”HEJ!” råber jeg. ”VI VIL GERNE BESTILLE TO GANGE 47 OG EN FLASKE CHATEAU MONTELENA.”
”Fra Napa Valley Cabernet Sauvignon,” hvisker Justin til mig.
Jeg trækker på skuldrene og råber det, Justin lige sagde.
Tjeneren løfter sit ene øjenbryn og kigger underligt på mig. Lidt ligesom alle andre i restauranten gør lige nu.
”VI…” Jeg peger på Justin og på mig. ”TO…” Jeg viser hende to fingre. ”SYV OG FYRRE!” Jeg peger voldsomt ned på menukortet. ”OG EN VIN.”
Jeg kigger på Justin for at hente lidt hjælp, men han ligner bare en, der er ved at dø af akavethed. Hans hoved er helt rødt, hans hånd er foran hans mund og han kigger nedad, imens han krop ryster en smule ustyrligt. ”Fra Napa Valley,” kvækker han.
”Nå ja, godt, tak!” Jeg kigger igen på tjeneren. ”SÅ ALTSÅ TO GANGE 47. MEN IKKE GANGE SOM I EN GANG, MAN GÅR PÅ, HVOR DER ER EN DØR I HVER ENDE, MEN GANG SOM I OMGANG. TO TALLERKENER MED NUMMER 47 PÅ. FORSTÅR DU?”
Tjeneren nikker og kigger rundt i restauranten, der efterhånden er blevet helt stille. Alles opmærksomhed er rettet imod jer og folk filmer på stakkels Justin, der bare sidder og har et nervøst sammenbrud.
”OG SÅ SKAL VI HAVE EN VIN. JEG TROR, DET ER NUMMER 5. FEM, DU FORSTÅ? CHATEAU MONTELENA. NAPA VALLEY.” Jeg tager en dyb indånding og tjeneren himler med øjnene. ”DU IKKE FORSTÅ?”
Justin falder fuldstændig sammen af grin og ender nede på gulvet, hvor han bare bliver liggende. Hans hoved bliver lidt mindre rødt, da han lader alt latteren komme ud.
”Undskyld, sådan er han vist bare, når han er nervøs,” siger jeg til nabobordet.
Justins latter smitter tydeligvis, for snart griner hele restauranten og tjeneren med.
Nu er det mig, der griner nervøst. Jeg fatter slet ikke, hvad der sker lige nu.
”Justin, er du sød at komme herop igen? Folk kigger herned. Folk som i… alle folk. Og de griner vist af dig.” Jeg rækker ham en hånd og han tager imod den, men i stedet for at lade mig hjælpe ham op, trækker han mig med ned på gulvet, så jeg pludselig ligger ved siden af Justin, der stadig ikke kan andet end at grine.
”De griner ikke af mig, Katelyn.” Han prøver at styre sit grin, men griner igen, da han ser mit forvirrede ansigtsudtryk. ”De griner af dig.”
”Af mig? Hvorfor?” Jeg kigger uforstående på Justin. ”Hvad sker der?”
”Tak for din bestilling,” siger tjeneren på fuldstændig perfekt engelsk. ”Næste gang behøver du ikke råbe så højt. Mine ører er fuldt funktionelle.”
Jeg sender Justin et dræberblik, da hele restauranten endnu engang griner. Af mig.
”Hun er ikke døv, din knold,” griner Justin. ”Gosh, hvor er du nem.”
”Oh my God, Justin!!” Jeg skubber til ham, så han triller lidt hen af gulvet. ”Det slipper du ikke godt fra!”
Justin sætter sig straks op, helt seriøst og kigger på mig. Han ser totalt chokeret ud. ”Åh nej! Hvad har du tænkt dig at gøre ved det? Råbe af mig?”
Han griner så meget, at jeg er ved at være bange for, han flækker midtover.
Jeg griner lidt, ryster på hovedet og sætter mig op på min plads igen. ”Du har lige givet mig de sygeste trust issues.”
Da han endelig kommer op på stolen igen, kigger han på mig og smiler helt uskyldigt.
”Det bedste ved det hele er, at du er så naiv, at jeg kan bilde dig det samme ind igen næste gang, uden du vil tænke nærmere over det…” Han griner igen og slår sit hoved ned på mit lår.
Jeg klapper ham blidt i håret og lader ham grine ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...