Biebers babe ~ [Mimagines]

Katelyn møder Justin til en fest hos deres fælles ven, Chaz. De har instant kemi og kan slet ikke holde sig fra hinanden.
Men selvfølgelig er det ikke kun gode ting, man får ud af at date en verdenskendt stjerne. Hate, jalousi og medier er blot nogle af de udfordringer, de må kæmpe med hver eneste dag - og når publikum kalder, er det selvfølgelig dem, der får hans kærlighed.

Hovedpersonens navn er Katelyn Miller, men hun foretrækker i stor stil ”Kate”.

Historien er skrevet i jeg-person, da der var flest stemmer på det.

Kan også læses på facebooksiden Mimagines; https://www.facebook.com/MImagines/

70Likes
18Kommentarer
27728Visninger
AA

4. ~ B.B. 4

Jeg kigger en smule mistænkeligt på Justin, men beslutter mig alligevel for at tage med ham. Vi kan umuligt snakke her, det er alt for let at se, vi prøver at gemme os.
Han tager fat i min hånd og spurter så ud af Starbucks med mig nærmest flyvende bagefter.
Vi løber lidt ned af gaden, indtil vi når en bil, der tilsyneladende er Justins. Han åbner døren for mig, så jeg kan sætte mig ind, før han lukker døren igen.
Da han kommer ind i bilen, tager han en dyb indånding, fjerner hætten og læner sig tilbage.
”Du kan godt tage dine solbriller op i håret nu,” siger han og prikker til dem.
Jeg griner lavt, sætter mine solbriller som et pandebånd og kigger ud af vinduet.
”Jeg elsker dit hår,” siger Justin efter et stykke tid, hvor han bare har kigget på mig og jeg har prøvet at ignorere det. Hvorfor kigger han sådan? Har jeg noget på næsen?
”Øh…” Jeg kigger underligt på ham og griner. ”Tak? Dit er nu også ret lækkert.”
”Men dine øjne, ikk? Haps. Og dit smil? Så kært!” Han kommer med et lille, nuttet grin, da jeg genert kigger væk.
Han begynder at køre. ”Jeg er altså virkelig ked af det i går.”
”Hvad mener du? Fortryder du, hvad vi gjorde?”
”Nej, er du sindssyg! Overhovedet ikke!” Han rømmer sig. ”Men jeg er ked af, at nogen af mine såkaldte fans hater sådan på dig. Jeg vil super gerne gøre noget imod det, men jeg ved ikke, hvad…”
“Du er egentlig også lidt af en klaphat,” udbryder jeg. ”Det der kyssebillede, du smed på Insta? Dumt move, Bieber.”
Han griner. ”Bare rolig, jeg slettede det for en halv time siden, da jeg opdagede det. Ingen kan se det mere.”
”Du ved, på moderne mobiler, ikk? Der kan man gøre sådan noget, der hedder ’at tage et screenshot’, hvor man tager et billede af skærmen,” forklarer jeg ironisk. ”Så man kan for eksempel tage et skærmbillede af dine Instabilleder og de skærmbilleder bliver så gemt på personernes mobiler, hvilket gør, at de ikke bliver slettet, bare fordi du sletter et billede fra Insta. Desværre, snuske.”
Han klasker mig på armen.
”Av!”
”Jeg ved godt, hvad et screenshot er,” mumler han. ”Men jeg lagde jo billedet på Insta i nat og slettede det i morges, så der er jo ikke særlig mange, der har set det, medmindre de har holdt sig vågen hele natten.”
Jeg griner højt. ”Undskyld mig, sover du stadig?”
”Hvad skal det betyde?” spørger han fornærmet. ”Jeg kører da pænt.”
”Justin, når det er nat her, er der, hvad, 100 lande, det er dag i. Så det er meget sandsynligt, at i hvert fald alle dine europæiske fans har set det billede. Og tror du ikke, der er mange internationale belieber grupper på Facebook, hvor de europæiske beliebers har delt billedet med de amerikanske fans?”
Der er stille i et stykke tid og Justins ansigtsudtryk ser helt fortvivlet ud.
”Pis,” siger han bare. Ordet bliver hængende i luften i cirka 5 minutter, hvor der bare er stille.
”Min hjerne er stadig i en opvågningsproces, okay?” siger han så. ”Det giver jo mening, det du siger. Du ved, hvis jeg havde været vågen en time mere, havde du slet ikke behøvet fortælle mig det.”
”Jeg ved det godt, du er jo vildt klog,” svarer jeg for at give ham lidt af hans ego tilbage. ”Vi har alle vores morgen-flaws.”
Han pruster svagt. ”Du har sikkert ingen.”
”Morgen-flaws?” Jeg griner af hans antagelse. ”Ingen morgen-flaws, du skulle bare vide.”
”Virkelig? Så fortæl mig dem!”
”Hvorfor?” spørger jeg. ”Hvorfor vil du vide det? Det er jo ikke fordi, du nogensinde kommer til at opleve det. Det er jo fuldstændig ligegyldigt for dig.”
Justin tager sig til hjertet og lader som om, han er ved at få hjertestop. ”Av…” kvækker han. ”Dødsårsag… friendzoned. Av. It hurts…”
Et kort skrig flyver ud af min mund og jeg tager straks fat i rattet, da Justin er ved at køre hen i den anden vejbane. ”JUSTIN!”
Hans hånd falder slapt af rattet og han lukker øjnene. ”Shh, jeg spiller død,” hvisker han.
Han træder skiftevis på bremseren og speederen og irriterer en masse bilister bag os.
”Tag det tilbage,” hvisker han svagt. ”Tag det tilbage for at live mig op igen.”
”Justin, kom nu!” Jeg puffer til ham, imens jeg styrer rattet så godt, jeg kan.
Han kører vildt langsomt og folk bagved os dytter mere og mere.
”Jeg tager det tilbage!!”
Justin griner tilfreds, puffer mig tilbage i mit sæde og tager over igen.
”Hvor er du irriterende,” siger jeg chokeret.
”Hvad sagde du?” Han fjerner den ene hånd fra rattet og klemmer om mit lår. ”Sagde du irriterende?”
Jeg prøver at flytte hans hånd, men han klemmer bare hårdere.
”Ja, jeg sagde irriterende!”
Han klemmer hårdere. ”Øv, sikke en talefejl, hva? Hvad var det, du mente?”
”Irriterende…” Jeg griner og prøver at fjerne hans hånd. ”Justiiin!”
”Katelyn, vi ved godt begge to, at du mente dejlig, ikk?” Han giver et lille ekstra klem og får mig til at skrige.
”DEN DEJLIGSTE I VERDEN!” råber jeg.
Han smiler koket, fjerner straks hånden fra mit lår og placerer igen sin hånd på rattet. ”Nurgh, mange tak! Det var ikke så svært at indrømme, vel?”
”Gosh,” griner jeg. ”Er vi der ikke snart?”
”Tjo, det kommer an på, hvordan man ser på tiden.” Justin trækker på skuldrene.
”Justin…” Jeg prikker ham i siden og han spjætter.
”Okay, okay!” siger han hurtigt. ”Altså vi er der om 5 minutter. For dig kommer det nok til at føles som 30 sekunder, fordi jeg er så dejlig, at man bare ikke kan få nok. Men for mig? Puh… Det kommer nok til at føles som en halv time…”
”RUDE!” Jeg skubber til ham. ”Vær sød igen!”
”Men så bliver du bare helt genert og sådan ’ih Justeen, stop iiiit, tihifnis’, og så kan jeg slet ikke have en samtale med dig…” Han griner og gør nar af mig.
Jeg himler med øjnene. ”Okay for det første, sådan lyder jeg ikke. Og for det andet er det fordi, du kun har to væremåder. Enten er du sygt drillende, ellers er du sygt flirtende. Intet midtimellem.”
”Oh, og det ved du efter at have kendt mig i en dag?” Han griner. ”Sygt nok! Er det derfor, du tror, du kan komme afsted med at friendzone mig efter et par timer? Det kan du ikke gøre imod mig, vores kemi er ret så fabulous og vi skal lige lære hinanden at kende, før nogen af os friendzoner. Ingen friendzoning før om mindst en uge, okay?”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...