Biebers babe ~ [Mimagines]

Katelyn møder Justin til en fest hos deres fælles ven, Chaz. De har instant kemi og kan slet ikke holde sig fra hinanden.
Men selvfølgelig er det ikke kun gode ting, man får ud af at date en verdenskendt stjerne. Hate, jalousi og medier er blot nogle af de udfordringer, de må kæmpe med hver eneste dag - og når publikum kalder, er det selvfølgelig dem, der får hans kærlighed.

Hovedpersonens navn er Katelyn Miller, men hun foretrækker i stor stil ”Kate”.

Historien er skrevet i jeg-person, da der var flest stemmer på det.

Kan også læses på facebooksiden Mimagines; https://www.facebook.com/MImagines/

69Likes
10Kommentarer
15500Visninger
AA

13. ~ B.B. 13

*Visse scener kan virke voldsomme eller stødende for nogen*


Da Matt har løbet i cirka 10 minutter, stopper han op, sætter mig ned på en trappe og fjerner tørklædet fra min mund. Jeg kigger rundt og ser, at vi er foran en lille træhytte blandt en masse træer.
”Okay, du er altså en freak, hvis du vidste, at der lå en hytte her,” siger jeg bebrejdende.
”Justin ejer den, det er et sommerhus i hans skov.” Matt trækker på skuldrene. ”Hvem ved ikke det?”
Jeg hæver mine bryn. ”Justins skov?”
”Ja, han har alt det, vi lige er løbet igennem,” forklarer han. ”Inklusiv det her sommerhus.”
”Er det her det aftalte sted?” spørger jeg.
Han griner. ”Det aftalte sted? Nej. Det aftalte sted ligger i den anden ende af skoven.”
”Åh, så det her er bare et lille pitstop? Kan du så ikke lige binde mig op, så jeg kan bevæge mig lidt?”
Han ryster på hovedet og hiver en juicekarton frem, som han straks drikker af. ”Tørstig?”
Jeg nikker. ”Ja tak!”
Han peger den hen imod mig og klemmer til i et meget mislykket forsøg på at ramme min mund.
”Too bad,” siger han og trækker på skuldrene, da det rammer min kind og derefter mit hår.
Han drikker videre og går ind i hytten. ”Der er meget fint herinde, bare kom!”
Jeg himler med øjnene. ”Du, øh… Jeg er bundet. Can’t move.”
”Too bad,” siger han igen og skramler med noget derinde.
Efter lidt tid kommer han ud til mig og tager mig med indenfor.
”Seng eller stol?” spørger han.
”Chaz har givet dig regler, ikk?” spørger jeg lidt nervøst. ”Jeg vil ikke risikere at blive voldtaget.”
”Jeg kan sq da voldtage dig begge steder,” svarer han lidt for hånende. ”Men jo, Chaz har sagt, at jeg nok ville dø, hvis jeg rørte dig.”
”Så det gør du ikke, vel?”
Han ryster på hovedet og griner. ”Godt så, vi tager stolen først. Jeg forstår ikke, hvordan du allerede kan betyde så meget for ham popstjernen, der. Har I ikke lige mødt hinanden?”
Han placerer mig på en hård træstol og får mine arme bundet fast bagpå. Han binder mine ben fast til stolens ben.
”Der går rygter om, at nogen af sangene fra hans første album er skrevet til dig, så I må have mødt hinanden før det.” Han trækker på skuldrene og lader mig ikke svare, før han begynder at snakke igen. ”Ser det legit nok ud?” spørger han mig og nikker mod rebene.
Jeg nikker bare. ”Men skulle vi ikke videre til det aftalte sted?”
Han griner, henter en kniv fra køkkenet og går hen imod mit forvirrede ansigt. ”Nej.”
”Hvad mener du med nej?” Jeg trækker mit hoved tilbage for at undvige kniven, som jeg ikke helt kan forstå, hvad han vil med. ”Kan du ikke lige få den der væk?”
Han undgår mine spørgsmål og aer mit hår, selvom jeg forvirret prøver at få ham væk.
”Og shit, en dum ven du har dig,” udbryder han, mens han går rundt omkring stolen og studerer mig, hvorefter han ligeså fint snitter mig let et par steder i ansigtet. ”’Hej, vil du være med til at pranke Justin Bieber? Du skal fake-kidnappe Katelyn og så kræver du en høj løsesum! Bare kom til den her adresse klokken 22.’ Bruh. Too easy.”
”Du er syg. Vent, hvad?” Jeg bliver endnu mere forvirret. ”Så du er her ikke for pranken.” Det hele går langsomt op for mig.
”Du er godt nok hurtig, hva?” Han griner og lægger kniven fra sig igen. ”Det er ærligt den værste prank idé i verden. Jeg mener, come on, at kontakte en fremmed for sådan noget? Hvorfor gjorde Chaz det ikke bare selv?”
”Det var ikke min idé! Jeg vidste intet om det her, okay? Men det ville ikke have virket så oprigtigt, hvis det var ham,” siger jeg i en undskyldende tone. ”Men det her er lidt FOR real.”
Han griner bare og ryster på hovedet. ”Du er crazy. Men jeg har fået Justins nummer, så jeg skal bare skrive til ham, hvor jeg er og hvad jeg vil have, så det her burde ikke tage så lang tid.”
”Du skal ikke udnytte ham på den måde.” Jeg kigger irriteret på ham.
”Penge er jo bare penge for ham. 10.000 fra eller til er jo bare… 10.000 fra eller til.” Han trækker på skuldrene, som om penge er ingenting.
”Du får ikke en skid af ham,” siger jeg hånende.
Han kigger en smule truende på mig. ”Hvis ikke penge, får jeg da dig.”
”Tror du selv på det?” Jeg hæver det ene øjenbryn og lader mig ikke skræmme af hans blik. ”Tror du, du kan komme afsted med det?”
”Jeg har beviser på, at Chaz har bedt mig om det. Så hvis jeg ryger, ryger han med. Og det vil I nok ikke have.” Han smiler, som om han har haft den her plan hele livet.
Jeg himler med øjnene, hvilket får ham til at fare hen imod mig.
”Du skal ikke himle dine øjne af mig,” hvæser han ind i mit øre. ”Okay?”
Jeg fnyser højt og himler med øjnene igen. ”Hvem tror du lige, du er?”
Han slår mig i hovedet og straks bliver alting sort.
Jeg mærker en masse tumult omkring mig, men kan ikke åbne øjnene for at fokusere.
Jeg bliver mere og mere svimmel og alt er totalt uklart.

Da jeg endelig får øjnene op, er alting sløret. Jeg blinker et par gange, men ser ikke andet end mørke. Jeg har en dunkende hovedpine og klynker lavt.
Jeg prøver at få et overblik over, hvor jeg er og finder ud af, at jeg ligger i en seng. Jeg prøver at komme væk, men erfarer ret hurtigt, at mine håndled er bundet fast til et eller andet, højst sandsynligt sengestolperne eller noget.
”Er du vågen igen?” En hånende latter kan høres lidt væk. ”Pis, du var ellers lige så villig, da du var ude. Og du var virkelig ude som et lys. Du ved, det var lidt som om, jeg bare trykkede på en kontakt og så wupti, Katelyn out. Såå, hvem tændte lyset igen?”
Jeg brummer irriteret, da jeg åbenbart har tørklædet i munden igen og derfor ikke kan sige noget ordentligt.
”Nårh ja, det er rigtigt. Vidste du, at man faktisk kan stønne, selvom man ikke er ved bevidsthed? Det vidste jeg heller ikke før for en halv time siden. Interessant fact.” Matt griner på en klam måde.
Jeg laver den højeste, mest frustrerede lyd overhovedet. Det er stadig mørkt og det føles vildt ubehageligt. Jeg ved ikke andet end at jeg nok er i sengen i ’sommerhuset’ med en person, der skulle have været en del af en prank, men har vendt den om til hans fordel.
Hvad er der sket? Hvor længe har jeg været væk? Mit hoved dunker stadig forfærdeligt meget og min krop ryster - både af kulde og skræk.
”Jeg kan forestille mig, at du har mange spørgsmål,” siger han langsomt.
Jeg hører noget knirke og det lyder som om, han kommer nærmere. Jeg kan mærke, at han sætter sig i sengen.
”Du var væk i en times tid. Slaget var lidt hårdere end forventet, det må du undskylde.” Han griner. ”Og øh, ikke tænk på, at din nederdel er væk. Den hænger til tørre. Eller noget. Hvem ved?”
Jeg prøver så godt jeg kan at klemme sætningen ’hvad fuck har du gjort mig’ ud af min mund og det lykkes egentlig meget godt trods det alt for stramme tørklæde.
Han lægger sin hånd ind under min trøje og stryger langsomt hånden op af min mave.  
Jeg skriger og spjætter voldsomt for at stoppe berøringen. Aldrig har noget føltes så ubehageligt.
”Shhh…” siger han med en skræmmende, beroligende stemme. ”Jeg har ikke gjort noget slemt.”
Jeg sparker vildt ud i luften og rammer et eller andet. Det dunker let i min fod, men det er det hele værd, da jeg hører ham sige av.
Han tager fat om min ankel og slår den aggressivt ned i madrassen.
”Du må hellere passe på,” truer han.
Jeg stønner irriteret og ryster på hovedet.
”Hvad prøver du at sige?” spørger han. Han prøver virkelig at få mig til at bryde totalt sammen.
En lille lyssprække kommer ind gennem det blafrende gardin og jeg får en fornemmelse af, hvor hans hoved er. Jeg tager en dyb indånding og lægger alle mine kræfter i min ene fod, som jeg svinger op imod hans ansigt.
Den rammer perfekt og et højt bump høres fra gulvet.
Jeg forsøger desperat at få hænderne fri, men jeg sveder af nervøsitet og ryster helt sindssygt meget. Min hjerne snurrer rundt og mit hoved dunker stadig, men jeg prøver så hårdt jeg kan at lægge al min fokus i rebet.
Efter et par minutter finder jeg endelig ud af systemet og fumler mig hen til en stikkontakt.
En lampe med skarpt lys bliver tændt i loftet og jeg må knibe øjnene sammen for ikke at skade dem.
Jeg kigger forvirret rundt og skynder mig af flå den nærmeste dør op. Den fører ud til et badeværelse, hvor jeg straks tænder lyset og låser mig inde. Jeg flår tørklædet væk fra min mund og kaster det på gulvet.
Jeg mærker en brummen og føler efter i min hoodies lomme og kan ikke lade være med at grine, da min mobil stadig er der. Hvor dum er han lige?
Selvfølgelig hiver jeg den frem med det samme og ser, at der er en masse ubesvarede opkald fra både Chaz og Justin.
Der popper en besked op på min skærm fra Chaz; ’HAN ER ET FUCKING SVIN, HVOR ER I’
Jeg ignorerer Chaz’ besked og går ind på min samtale med Justin, hvor jeg deler lokaliteten med ham.
Han ser det med det samme, sender et par udråbstegn og nogen andre emojis tilbage.
Jeg hører lyde fra Matt, men glider roligt ned af døren.
I det mindste er nogen på vej nu. Og han har sikkert ikke gjort noget. Måske ville han bare virke skræmmende. En mistet nederdel er ikke et tegn på noget som helst.
Det eneste jeg er i tvivl om lige nu er, hvordan jeg skal reagere, når jeg ser Chaz igen.
Det her var det mest hovedløse, han nogensinde kunne have gjort, freaking idiot.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...