Biebers babe ~ [Mimagines]

Katelyn møder Justin til en fest hos deres fælles ven, Chaz. De har instant kemi og kan slet ikke holde sig fra hinanden.
Men selvfølgelig er det ikke kun gode ting, man får ud af at date en verdenskendt stjerne. Hate, jalousi og medier er blot nogle af de udfordringer, de må kæmpe med hver eneste dag - og når publikum kalder, er det selvfølgelig dem, der får hans kærlighed.

Hovedpersonens navn er Katelyn Miller, men hun foretrækker i stor stil ”Kate”.

Historien er skrevet i jeg-person, da der var flest stemmer på det.

Kan også læses på facebooksiden Mimagines; https://www.facebook.com/MImagines/

70Likes
14Kommentarer
18024Visninger
AA

12. ~ B.B. 12

Jeg åbner min kuffert og trækker hurtigt i en nederdel.
”Du er så modebevidst,” siger Justin grinende. ”En mega oversized Stadium trøje og en nederdel - you go, girl!”
Jeg rækker tunge af ham, klapper min kuffert i og løber forbi Justin ud af værelset.
”Hey, hvor skal du hen?” spørger Justin.
Jeg løber videre forbi Ryan, ned af trapperne og ind i køkkenet til Chaz.
”Chaz!” hvisker jeg og hiver fat i hans ærme. ”Jeg skal bruge din hjælp. Okay så, har du hørt hvad Justin gjorde på restauranten? Jeg er ikke retarderet, okay? Så jeg tænkte, at jeg ville pranke ham back big time! Og jeg føler, at han faktisk synes pænt godt om mig, så hvad nu hvis vi fakede en…”
Chaz stopper mig ved at holde mig for munden. ”Nu skal du jo ikke afsløre hele din plan, hvad nu hvis jeg ikke vil hjælpe dig?”
Jeg kigger dumt på ham og fjerner hans hånd. ”Åh, Chaz. Selvfølgelig vil du hjælpe mig. Så, jeg tænkte…”
Chaz tager fat i min arm og hiver mig ud af den lille dør, der fører ud til haven, poolen osv. ”I’m in, Katelyn! Her kan du sige det i sikkerhed. Sååå…” Han lægger armene over kors. ”Hvad havde din lille superhjerne udtænkt?”
”Måske kunne vi fake en kidnapning eller sådan noget seriøst noget, hvor der bliver krævet penge eller et eller andet andet!” Jeg klapper begejstret mine hænder sammen, mens Chaz bare står og stirrer ud i luften.
”Damn,” griner han. ”Du vil virkelig gå i hardcore mode!”
Jeg nikker. ”Han skal ikke vinde prank-titlen.”
”Du ved, enten stopper han med at pranke dig, ellers går han virkelig hårdt tilbage på dig med millioner af pranks…” Chaz smiler skævt.
”Oddsene er fine nok! 50/50, worth it.” Jeg kigger på ham. ”Såååå, er du med?”
Chaz nikker. ”Jeg kan godt have en plads i pranken, men jeg skal ikke være kidnapperen, vel? Det er en alt for tydelig prank.”
”Ja, men vi kan da heller ikke bare leje en eller anden fremmed mand til at kidnappe mig, det er bare klamt,” siger jeg og kigger på Chaz’ underligt opstemte ansigtsudtryk. ”Det gør vi ikke, okay?”
Han ruller med øjnene. ”Hvis du siger det, my queen. Okay, vi finder ud af noget, men nu skal vi lige ind og drikke lidt, ikk?”
Jeg nikker og følger efter ham.
Vi sætter os ind i stuen til Ryan og Justin, der allerede sidder klar med chips og diverse drikkevarer, bl.a. et par shots.
Efter et kvarter bliver jeg bedt om at fylde skålen op.
Justin kysser mig på kinden, før jeg går. Vi er allerede lidt snalrede, men jeg kan i det mindste gå lige.
Jeg går ud i køkkenet for at fylde skålen op med doritos og sætter skålen på køkkenbordet.
Posen er allerede åbnet, så jeg tager den bare og begynder at hælde fra den lukkede ende. Det går hurtigt op for mig, at den er lukket, så jeg vender den rundt, så jeg kan åbne bunden, hvilket resulterer i, at alle chipsene ender på gulvet.
”Ups,” siger jeg og bukker mig ned for at samle chipsene op. Jeg står lidt og spiser chips fra gulvet, da jeg pludselig bliver klappet i røven og krammet bagfra.
Jeg griner. ”Justin, jeg er lige ved…” Jeg rejser mig og kigger op for at kigge på vores spejlbillede i det mørke vindue, men ser hurtigt, at det bestemt ikke er Justin, der står bag mig.
Det er en ung fyr, der er lidt større og en del mere muskuløs end Justin. Hans hår er skulderlangt, krøllet og mørkt.
Jeg laver et underligt blik, taber min dorito og før jeg når at skrige, holder han sin store hånd for min mund.
Jeg prøver stadig at skrige og vrider mig for at komme væk fra ham, men han tager fat om min krop og løfter mig op i fosterstilling, så jeg sidder fast i hans arme.
”Kate?” spørger Justin grinende inde fra stuen. ”Hvorfor er du så langsom? Problemer med den store chips pose?”
Chaz griner. ”Jeg går ud og tjekker!”
Jeg kan høre, at han rejser sig op og ser ham kort efter i døråbningen til køkkenet. Jeg ånder lettet op, da jeg tror, at han nu vil til at gå karate på duden.
Men Chaz smiler bare og laver thumbs-up til ham. ”Fedt, du kunne komme!” hvisker han. ”Tilgiv mig, Kate, men den her prank skal være succesfuld. Jeg siger til Justin, at du lige gik i bad, fordi du fik dorito-krummer i håret efter at tabe dem - good job, by the way - ; det vinder jer lidt tid. Kom afsted!”
”Modtaget,” svarer duden, svinger rundt og får mig ud af havedøren, der åbenbart er åben.
”Hun er lige gået i bad,” meddeler Chaz, der nu har taget en tom skål med tilbage i stuen. ”Dorito-krummer i håret, I ved.”
Drengene griner.
”Piger og deres precious hår,” siger Justin.
”Justin, det skal vist ikke komme fra dig…” siger Chaz og Ryan næsten på samme tid.
Duden lukker stille døren i og begynder at løbe.
Jeg mumler desperat bag hans hånd, der klemmer hårdt.
Han løsner en smule. ”Okay, mit navn er Matt, jeg er professionel kidnapningspranker og spanker!”
”Undskyld mig?” siger jeg. ”Det er en joke, ikk?”
”Jo, lige præcis!” Han griner og løber videre. ”Det bliver så godt det her! Tror du, han hopper på den?”
”Selvfølgelig,” siger jeg en smule ved siden af mig selv. ”Jeg føler mig også ret kidnappet lige nu.”
”Du skulle bare vide,” griner han. ”Der er mange, der vil have dig for at få penge ud af Bieber.”
”Lol, hvorfor?” Jeg kigger underligt på ham. ”Vi er nærmest først lige ved at lære hinanden at kende, så meget kan jeg ikke betyde for ham endnu.”
”Jeg har ikke så meget styr på kærlighed, men jeg ved, at han har liket alle dine billeder på Instagram og postet flere billeder af dig.” Han trækker på skuldrene og går nu bare roligt i stedet for at løbe. Vi er kommet til enden af Justins grund og er nu blandt en masse træer. Jeg spotter en skov en kilometer herfra.
”Du ved godt, jeg kan gå selv, ikk?” Jeg prøver at hoppe ned fra ham, men han strammer grebet.
”Det er en kidnapning, tror du ikke, en kidnappet person vil gøre alt for ikke at følge med? Men hey, det er godt, du minder mig om det, det skal jo ikke ligne, du har gået med til det her.” Han smider mig ned i jorden og sætter sig på hug over mig, imens han tager sin taske af ryggen.
Jeg jamrer lidt, da han bestemt ikke gør sig umage for at være blid.
”Kæmp bare lidt imod, det giver sikkert nogen gode mærker!” Han griner og holder mig nede, imens han finder nogle reb frem. Han binder mine ben stramt sammen med det ene reb, tager mig op i sine arme og kaster mig ned på maven.
”Matt, seriøst!” råber jeg ned i jorden.
”Det skal se ægte ud,” siger han undskyldende, samler mine arme i et stramt politigreb og binder dem sådan med det andet reb. ”Gør det ondt?” Han river lidt i mine arme og jeg jamrer højt. ”Godt, at du spiller med,” siger han, finder et tørklæde frem, sætter det ind i min mund og binder det omme i nakken, så jeg ikke kan snakke.
Han tager noget jord på sine hænder og smører dem rundt på mine lår og op under min nederdel.
Jeg vrider mig og råber truende af ham, men han er ligeglad. Han griner bare, tager mere jord på sine hænder og putter noget i mit ansigt.
Bagefter løfter han mig op og kaster mig over skulderen, så han bare kan løbe afsted, hvilket han gør.
Gad vide, hvor vi er på vej hen … 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...