Biebers babe ~ [Mimagines]

Katelyn møder Justin til en fest hos deres fælles ven, Chaz. De har instant kemi og kan slet ikke holde sig fra hinanden.
Men selvfølgelig er det ikke kun gode ting, man får ud af at date en verdenskendt stjerne. Hate, jalousi og medier er blot nogle af de udfordringer, de må kæmpe med hver eneste dag - og når publikum kalder, er det selvfølgelig dem, der får hans kærlighed.

Hovedpersonens navn er Katelyn Miller, men hun foretrækker i stor stil ”Kate”.

Historien er skrevet i jeg-person, da der var flest stemmer på det.

Kan også læses på facebooksiden Mimagines; https://www.facebook.com/MImagines/

69Likes
10Kommentarer
15500Visninger
AA

10. ~ B.B. 10

Der går ikke lang tid, før jeg flyver hen på Ashley og vælter hende ned i græsset.
”Du skulle have været lidt mere taknemlig for det, du havde, da du havde det,” hvæser jeg.
Hun kigger forskrækket på mig. ”Hvad snakker du om? Shorts?”
”Øh, Kate…” Justin og Ryan prøver at blande sig ind i det, men vi ignorerer dem begge. 
”Ryan,” svarer jeg. Hun fnyser og tager fat i mit hår, men jeg slår hende væk og begynder at slå ud efter hende.
Hun får fat i mine arme og ruller os rundt, så hun nu sidder på mig. ”Du er en fucking fame digger.”
Jeg vrider mine hænder fri og slår ud efter hende, hvorefter vi igen ruller rundt. ”Du får ikke dine shorts, før vi er tilbage.”
”Jeg melder dig til politiet!” Hun giver mig en lussing.
”Bitch, du lånte mig dem selv.” Jeg stønner irriteret, ruller med øjnene og skal til at slå hende, da Justin tager fat under mine arme og løfter mig væk fra hende.
”I tiltrækker alt for meget opmærksomhed…” Han prøver at virke seriøs, men han slipper et lille grin ud.
”Synes du, det her er sjovt?!” spørger Ashley irriteret, rejser sig op og prøver at få fat i shortsene.
Justin, der stadig holder om mig, svinger mig rundt, så mine ben dingler rundt i luften og rammer Ashley et par gange, til hun irriteret giver op.
Jeg griner højt. ”Oh my God, Justin, du er syg!”
”Jeg ved det,” griner han.
”OH MY GOD, DET ER JUSTIN BIEBER!!!” skriger Ashley for at tiltrække en masse opmærksomhed, hvilket i den grad lykkes hende. Folk begynder at kigge ekstra meget og flere rejser sig op og tager deres mobiler frem. Et par stykker løber hen imod os.
”Guys, I kan sørge for at få hende tilbage, vi går nu!” Justin giver slip på mig og tager i stedet fat i min hånd, hvorefter vi begynder at løbe. ”Skulle du absolut springe på hende?” griner Justin, da vi løber.
”Hallo, hun ville ødelægge vores sjov og vi var slet ikke færdige!” siger jeg forsvarende.
”Men jeg havde lige fået hende til at falde ned!” Han griner en smule forpustet. ”Du er umulig.”
”Du kan lide det,” svarer jeg mere forpustet.
”True.” Han stopper op bag en busk og vi sætter os ned. ”Er der stadig nogen efter os?”
Jeg trækker på skuldrene. ”Kig?”
”Nej, du kig!” Han skubber let til mig, så jeg kan se forbi busken.
Jeg kigger rundt og det eneste jeg kan se, er et par duer og et par gamle mennesker.
”Rollatorbanden og en masse mafiaduer!” Jeg retter mig hurtigt op og kigger alvorligt på Justin. ”Vi må skynde os væk herfra!”
Han kigger forfærdet på mig. ”Shit, ikke igen! Mafiaduerne er de værste! For ikke at tale om rollatorbanden… Skal vi løbe igen?”
Inden vi når at rejse os for at løbe, stopper en overdrevet flot bil op på vejen foran os.
”Damn…” Justin kigger imponeret på bilen.
”Katelyn?” siger en velkendt stemme og vinduet rulles ned. ”Hvordan er det dog, du ser ud?”
”Skyd mig,” mumler jeg til Justin.
”Okay.” Uden tøven laver han en pistollyd og vælter mig ned i græsset. ”Men hvorfor?”
 ”Justin, jeg er død, du kan ikke spørge en død person, vel? Det skulle du have tænkt på noget før,” siger jeg ned i græsset.
”Neej!” råber han dramatisk. ”Mit liv er forbi! Jeg vil for evigt være i tvivl, fordi jeg lod mig rive med i øjeblikket! Hvorfor spurgte jeg ikke, før jeg skød dig?” Han tager mig op i sine arme og hulker falsk. ”Hvad har jeg dog gjort?!”
”Undskyld, er du ham der fra fjernsynet?” spørger personen. ”Jeg er Katelyns far. Og hvorfor er din hånd på min datters bagdel?”
Justin giver straks slip på mig, men jeg når lige at få fodfæste, så jeg ikke splatter helt sammen på jorden. Jeg er trods alt ikke en blomme.
”Er din far en jakkesæt-mand? Jeg er rædselsslagen. Hvorfor fortalte du mig ikke, at dine forældre var så… fine?”
”Bagdel,” fniser jeg og prikker Justin i siden med min albue. ”Han sagde bagdel.”
Justin griner og puffer til mig for at få mig til at holde op med at grine.
”Hvad mente han med ’hvordan er det, du ser ud’? Hvordan ser jeg da ud?” spørger jeg nysgerrigt.
Justin kigger på mig. ”Af øjnene.”
Jeg kigger uforstående på ham.
Han griner. ”Du ser ud af øjnene. Men sådan udseendemæssigt… Altså don’t get me wrong, du er psyko smuk, men… efter den der græstur med Ashley. Dit ansigt er lidt jordet og dit hår er ret messed up. Og så tror jeg også, han hentyder til dine meget korte shorts.”
”Oh.” Jeg vender mit blik hen mod bilen og ser min far i øjnene. ”Hej far.” Jeg smiler falsk.
”Katelyn.” Han kigger stramt på mig. ”Hvad laver du i parken uden bukser på? Og så med en masse fulde, tomhjernede teenagere?”
”Jeg har altså buks…” Han afbryder mig, før jeg når at forsvare mig selv yderligere. ”Og den dreng, der endnu ikke har introduceret sig selv.”
”Åh, øh…” Justin skynder sig hen til bilen og giver min far hånden. ”Goddag, sir. Jeg er Justin Bieber. Jeg elsker din bil!”
Min far smiler. ”Richard Miller her. Ja, bilen her er noget for sig… Hop ind med jer, så kan I få et lift til… hvor end I er på vej hen. Medmindre det er et beskidt sted.”
”Det er meget rent, sir,” siger Justin høfligt. ”Mit hus.” Han giver ham adressen.
”Vil du åbne bagdøren for min datter?” spørger han snobbet. ”Jeg er bange for, hun ridser den, hvis hun kommer for tæt på, hun er ikke så forsigtig.”
”Undskyld mig?” Jeg kigger fornærmet på min far, imens jeg modvilligt bliver trukket hen til bilen af Justin, der trækker på skuldrene og smiler undskyldende, da han åbner døren for mig.
”Du kan bare komme om til mig, søn, så kan vi lige snakke lidt…” fortsætter han.
Justin kigger en smule bange på mig, men går så om og sætter sig ved siden af min far.
”Justin Bieber, siger du.” Min far nikker langsomt, da vi har kørt lidt. ”Jeg syntes nok, du så velkendt ud. Er du i et forhold med min datter?”
”Åh Gud, stop dig selv.” Jeg stønner irriteret omme fra bagsædet.
”Dit sprog, Katelyn. Jeg spørger bare knægten.”
Justin griner nervøst. ”Eh, ikke endnu.”
”Nå, ikke? Hvad stopper jer?” spørger han nysgerrigt.
”Er vi der snart?” spørger jeg utålmodigt.
”Katelyn!” udbryder min far vredt.
Jeg himler med øjnene. ”Ih, det må De undskylde, Deres majestæt.”
”Vi har lige mødt hinanden, sir.” Justin smiler. ”Vi er først lige ved at lære hinanden at kende.”
”Ser du potentiale?” spørger han.
”FAR!” råber jeg og banker ind i hans sæde.
Min far klikker på en knap og der ruller straks et slags mørkt vindue op imellem os, der er lydisoleret.
Justin kigger forvirret om på mig. ”Bestemt,” hører jeg ham sige, inden vinduet er helt lukket.
De snakker videre i hvad der føles som evigheder, før bilen endelig standser og døren bliver åbnet.
”Hvornår kommer du hjem, Katelyn?” råber min far efter os, da vi småløber indenfor.
”Ingen ved det, jeg skriver senere!” råber jeg tilbage.
”Interessant mand…” siger Justin og griner, da bilen er kørt væk og vi er kommet indenfor.
”Hvad snakkede I om?” spørger jeg.
Justin rømmer sig og tager sine sko af, hvorefter han skynder sig ovenpå.
”Hey!” Jeg tager mine sko af og løber efter ham. ”Hvad snakkede I om?”
Justin lægger sin arm omkring mig og vi går ind i biografen igen. ”Det er ikke vigtigt. Hey, de andre er ikke kommet tilbage nu. Vil du bare proppe shortsene i Ashleys taske og smide den nedenunder, eller skal vi bare lade hende komme med op?” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...