f a r

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2017
  • Opdateret: 13 jul. 2018
  • Status: Igang
breve til min kære far

24Likes
24Kommentarer
1497Visninger
AA

5. smerterod

f a d e r,

endelig æ d r u e l i g h e d,

f a l s k alarm,

 

du var en helt anden mand, den far figur, jeg har fantaseret om i alle mine dagdrømme;
for første gang i sytten år var du åben, ærlig og sårbar,
egenskaber jeg ikke vidste eksisterede i dit hjerte, men pludselig viste de sig, som havde de altid ligget og luret under overfladen,
mit hjerte pumpede så hårdt, jeg var bange for, at det ville eksplodere af glæde for at have dig tilbage, 
bedre end nogensinde før.

 

jeg er pludselig et skilsmissebarn, en titel, jeg aldrig troede, jeg ville få tildelt,
nu er mor og far gået fra hinanden, og hele verden føler, de fortjener at vide hvorfor,
men sandheden var for pinlig at forklare, indtil du forbedrede dig,
mor og far gik fra hinanden, fordi far var en alkoholiker, som nu kæmper for ædruelighed,
mit hjerte oser af stolthed,
far, 
du kommer på besøg og du drikker nordic, alkoholfri øl; et syn, jeg aldrig troede, jeg ville se,
aldrig før har jeg været glad for at se tomme dåser, men synet af disse fik mig alligevel til at fælde en tåre i skjul.

månederne flyver forbi, og vi besøger dig i din lejlighed, inden vores ferie,
du spørger os, om det er okay, at du køber en øl,
med store smil på vores læber, svarer vi et rungende ja i kor,
for blot tanken om, at du rent faktisk endelig spørg os om det er okay får mig til at føle, at du endelig er på rette vej,
jeg er så stolt af dig, at det aldrig falder mig ind, at en enkel øl pludselig kan blive til to og så til tre og så til fire og så ligger du væltet omkuld på sofaen med dåser omkring dig,
for nej ikke længere,
du er en forandret mand, 
en bedre mand på vej til et bedre liv, for vores skyld;
det var dit løfte, da vi kom i kontakt igen, og jeg stoler blindt på dig,
for du elsker mig jo nok til at droppe alkoholen, som du lovede, ikke sandt?

 

vi kommer på besøg igen, men denne gang spørger du ikke om lov, inden du bestiller en øl på caféen,
jeg kan mærke bekymringen skylde ind over mig, som en tidevandsbølge, der er klar til at sluge det sidste sandkorn og få det til at forsvinde i dybet,
da vi skal betale for regningen kan du ikke få dit dankort op,
du glemmer koden,
jeg må overføre pengene fra din konto til min egen, for at få betalt, for din hjerne er blevet bedugget af den ikke alkoholfrie øl, 
min søster og jeg deler et hurtigt blik, der deler på flere års smerte,
men ingen af os siger et ord,
for lige så snart, det kommer ud af en af vores munde, så er det pludselig vores virkelighed igen, og vi ønsker så brændende, at tro på dig, men det er svært, når du pludselig er sur og fuld igen, som igennem hele vores ungdom.

far,
jeg vil gerne sige undskyld,
jeg ved godt, du har haft et hårdt liv, du kæmper med dit eget og du har virkelig prøvet,
jeg har ønsket fred i dit hjerte, selvom du har startet hele denne krig, der finder sted inde i mig, 
du gjorde altid dit bedste, det ønsker jeg så brændende at tro på,
nogen gange, så tror jeg, jeg hader dig, 
det smerter mit hjerte at sige, for jeg ved, du har det slemt,
men jeg må også lære at sætte mig selv først, 
jeg kan ikke blive ved med at lave undskyldninger på dine vegne, 
for hvis du ikke ønsker forbedring, så kan jeg ikke presse det ned over dit hoved,
jeg ønsker det bedste for dig, 
men måske er det bedste for mig, ikke dig.

jeg kan ikke klare smerten mere

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...