Se mig, hør mig.

HUN ER MINE ØJNE, JEG ER HENDES ØRE. HUN SER SMERTEN, JEG HØRER DEN.

2Likes
2Kommentarer
136Visninger
AA

2. Brev: Se mig!


Kære far

 

Når du en dag læser dette.

Håber jeg, at du en dag vil forstå hvad du gjorde ved mig.

Forstår hvor mange mennesker du sårede,

på din vej.

Forstår, hvad du mistede ved, at ødelægge Lara og jeg.

 

Far! Se mig, se mig, se mig nu.

Se hvor jeg er nu, på trods af det du gjorde mod mig.

På trods af alt det du gjorde mod hende.

På trods, af al den smerte du påførte os. 

 

Jeg.. Vi troede du elskede os, at du behøver os, men vi tog fejl.

Du higede efter vores kroppe, og begærede vores skrøbelige sind.

Forskurede vores milde sind, og berøvede os vor dyrebareste tid.

Far, jeg tænker på dig hver dag.

Tænker på det du gjorde mod mig.

Mod hende.

Tænker på hvordan du destruerede mig.

Tænker på, hvordan du kunne være så kold.

Hvordan du kunne blive ved, selv når vi skreg.

Hvordan kunne du, far?

Hvordan?

 

Far, jeg brugte så meget tid på at hade dig.

En alt for dyrebar tid, du ikke fortjente.

På, at håbe du ville rådne op, hvor du nu end befandt dig.

På, at håbe, du en dag ville fortryde dine gerninger.

Jeg brugte, så meget til på, at reflektere over de ting du gjorde.

Over den smerte du påførte mig.

Over den smerte du påførte hende.

Over hvor meget jeg egentligt burde hade dig.

Over hvorfor jeg stadig elsker dig,

når du ikke fortjener min kærlighed.

 

I dag ville jeg ønske, at jeg ikke havde vendt den anden kind til.

Jeg fortryder, at jeg lod dig gøre mig ondt.

At jeg ikke slog igen.

At jeg lod dig røre hende.

At jeg ikke råbte på hjælp.

At jeg ikke skreg højere.

At jeg ikke betroede mig, til de mennesker,

som prøvede at hjælpe mig.

 

Far, du fik mig til at føle, det var min skyld.

At jeg var forkert.

At ingen alligevel elskede mig, udover dig.

Din tankegang ødelagde mig.

Den satte sine spor på mig,

ligesom dine slag og berøringer gjorde det.

Far, selvom det er mange år siden,

så prøver jeg stadig, at forstå hvorfor du gjorde som du gjorde.

Nogle gange har jeg lyst til, at opgive hadet til dig, far,

men det kan jeg ikke, for du gjorde mig så ondt.

Du ødelagde mig. Du ødelagde hende.

Og det tilgiver jeg dig aldrig for, far.

 

Af og til har jeg lyst til, at råbe og skrige af dig, far.

Fortælle dig, hvor ondt du gjorde mig,

Fortælle dig, hvor meget du ødelagde mig.

Hvilken smerte du påførte mig.

Jeg har lyst til, at fortælle dig hvor meget jeg hader dig,

for det du gjorde.

Men også hvor meget jeg elsker dig.

Inderst inde ved jeg, at jeg ikke burde elske dig.

Men, far det gør jeg,

jeg elsker dig.

Jeg elsker dig, for den far du var.

For alle de gode minder vi havde sammen.

For alt det du lærte mig.

 

Og på samme tid hader jeg dig.

Jeg hader dig, far.

Jeg hader dig for den du blev.

Jeg hader dig for det du gjorde.

Du ødelagde mig, du ødelagde hende.

Du fik os til at føle en smerte, vi ikke fortjente.

Du ødelagde os.

Og, du var ligeglad..

 

Far, fortæl mig, hvorfor!

Far! Jeg beder dig, fortæl mig hvorfor du gjorde det.

Hvorfor higede du efter vores kroppe?

Hvorfor begærede du os?

Hvorfor, far?

Hvorfor gjorde du os ondt?

Hvorfor var du ligeglad?

Hvorfor stoppede du ikke, da vi skreg?

 

Far, når jeg ser tilbage på det du gjorde mod mig, mod os.

Så føler jeg mig ganske enkelt som en kæmpe idiot,

der troede, at hvis hun gav efter.

Hvis hun gav dig, hvad du ønskede,

at du så ville elske hende, bare en lille smule.

 

Far, nogle gange ønsker jeg, mig.

at du vil lukke mig ind.

Ind i din forskruede tankegang,

hvor rigtigt er forkert,

og forkert er rigtigt.

Måske, jeg så ville forstå dig.

Forstå, hvorfor du gjorde som du gjorde.

 

Far, du er et mysterium.

Et mysterium, som er svært at løse.

Og, jeg ville ønske, at jeg kunne være ligeglad,

men far, jeg behøver svar.

Jeg higer efter svar, ligesom du higede efter min krop.

 

Far, selvom du ikke fortjener det,

så ønsker jeg at takke dig.

Takke dig, for at gøre mig stærk.

For, aldrig at ville lade nogen ødelægge mig igen, som du gjorde det.

Tak, far!

 

Far, se mig, se mig, se mig nu!

Se, hvor stærk jeg er blevet.

Se mig.

Se mig.

Se mig.

Far, jeg har formået at samle den person du knuste,

hende du destruerede.

Hende, du hadede.

Hende, du ikke kunne udstå,

fordi hun tydeligvis var stærkere end dig.

Hende du efterlod med kun få brudstykker,

af den hun var.

 

Far, se hvem jeg er blevet til

Far, se hvad jeg har udrettet.

Far, se hvor stærk jeg er blevet.

Far, se mig.

Se hvad jeg har formået,

på trods af det du gjorde mod mig.

På trods, af hvor forskruet du gjorde mig.

Far, se mig.

Se mig.

Se mig ind i mine øjne,

mens jeg selv ser ind i dine.

 

- Nora, din datter.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...