The Weight - Shawn Mendes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Færdig
Shawn Mendes. Teenageidolet der har taget hele verden med storm. Året efter Shawn Mendes har afsluttet sin tredje verdensturne, beslutter han sig for at tage en pause og vende tilbage til sin hjemby, Pickering, i et par måneder. Da Shawn begyndte på sin første tour, efterlod han nabopigen, Emily Carter, med et knust hjerte. Emily har sine egne problemer og står med nogle svære valg i sit liv, og da Shawn vender tilbage, bliver det ikke ligefrem nemmere. Shawn har ingen idé om, hvad der foregår i Emilys hoved, men han ved, at der er noget galt, og han er ikke sikker på, at han nogensinde kan nå ind til den Emily, han forlod.

19Likes
21Kommentarer
9425Visninger
AA

5. tre

”Shawn Peter Raul Mendes, stop så! Det er ikke sjovt!” Et kort øjeblik stoppede Shawn med at kilde mig, men det var også kun et meget kort øjeblik. Jeg prøvede at sparke, bide, nippe. Ja, jeg prøvede næsten alt, men han stoppede ikke, og han var stærkere end mig, så det hjalp intet.

”Jeg sparker dig ud af sengen, når du sover næste gang, hvis du ikke stopper nu,” der var intet tegn på, at han ville stoppe af den grund.

”Eller vent, jeg ødelægger dine guitarer, hvad siger du til det, hr. Mendes?”

Så stoppede han. Jeg var ved at dø. Min krop var fuldstændig ør af at kæmpe imod ham, så jeg kastede mig udmattet ned mellem alle mine dyner. Shawn kunne få lov til at sidde på gulvet, han skulle ikke have en af mine dyner.

”Det var ikke sjovt, Shawn,” han grinede ad mig, og jeg havde lyst til at slå ham på skulderen, men jeg lod være. Han ville alligevel være hurtigere end mig, og så ville han bare tage fat i min arm eller gøre et eller andet, men jeg håbede inderst inde, at han aldrig ville stoppe med at grine. Jeg elskede hans grin. Så hvis det krævede, at han irriterede mig en smule, så kunne jeg lære at leve med det.

”Hvad skal vi så lave i dag, Emily Carter?” Shawn havde alligevel lagt sig i min seng, så der var knap plads til mig, men jeg smed mig hverken oven på ham eller sparkede ham ned af sengen. Endnu.

”Jeg foretrækker ingenting. Jeg gider ikke lave noget,” allerede nu kunne jeg se, at Shawn var med på den. Han så ret træt ud i forvejen, men det kunne næppe være af at kilde mig. Så han ville med garanti heller ikke lave noget vildt eller specielt i dag.

”Lad os da i det mindste se en film,”

”JEG VÆLGER!” Og så kastede jeg mig ind over Shawn for at få fat i min computer før ham. Han valgte altid, og nu ville jeg have noget at sige. Hihi. Han havde valgt, hvad vi skulle lave, så kunne jeg godt få lov til at vælge filmen.

”Please, find noget godt, Emily,” Shawn så helt bange ud. Jeg kunne godt vælge en god film. Det måtte han lige stole på. Han havde kendt mig så længe, han burde have mere tiltro til mine evner. Eller ja.

”Du kan ikke sige nej til den her,” jeg ville se en serie i stedet for en film. Shawn gjorde store øjne, det ville han fortryde. Jeg stak ham en i siden og satte mig ret op.

”Shawn, du giver den her en chance. Det er den mest fantastiske serie, nogensinde, og hvis du ikke vil se den uden brok, så kan du skride hjem til dig selv,” jeg lagde armene over kors og ventede på hans reaktion. Han grinede og trak mig ind til sig. Jeg gjorde ikke modstand.

”Hvis du snakker imens, så ryger du altså også ud,”

”Shh, Emily, jeg prøver at se den her serie,” jeg smilede tilfreds og krøb helt ind i Shawns favn. Reign var verdens bedste serie, og endnu bedre at se, når Shawn var ved min side.

 

 

Jeg vidste ikke, hvor mange timer eller afsnit vi, eller jeg, havde set af Reign, men en ting var sikkert. Shawn sov efter to afsnit. Så jeg havde altså set Reign selv fordi, jeg ikke kunne få mig selv til at vække ham. Han så vildt træt ud inden, og nu hvor han sov, så han så fredfyldt og glad ud. Han lignede et lille barn, men jeg var ved at være sulten, og jeg kunne ikke rigtigt komme ned i køkkenet for at finde noget mad fordi, han havde viklet sine arme rundt om mig.
Too bad Shawn, jeg var sulten. Så meget betød det ikke for mig, at han sov godt.
Jeg skubbede til ham, jeg prøvede at vække ham, men der skete ikke rigtigt noget. Jeg skubbede noget hårdere til ham. Nu registrerede han da noget.

”Shawn, jeg er sulten. Slip mig,” han brummede et eller andet som svar, men så løsnede han da sit greb. Hvis han ikke havde gjort det, så havde jeg stukket ham en i siden. Uden tøven. Måske med lidt tøven. Meget lidt.
Jeg smuttede forsigtig ud af sengen og nedenunder. Klokken var allerede otte, og jeg var træt. Så jeg fandt en nem løsning. Chips. Shawn kunne ikke klage over dette.

’Se, jeg har fundet chips!”

Intet svar.

Shawn sov, igen.

”Helt ærligt, Shawn, du har sovet hele dagen,” han rykkede på sig.

”Du har til tre, ellers hopper jeg over på dig,” og jeg talte til tre, og der skete intet.

”Du bad selv om det, Shawn,” så sprang jeg, og så slog han øjnene op på ét split sekund. Endelig.

 

”Godmorgen sunshine. Klokken er otte om aftenen, du er gået glip af,” mere fik jeg ikke sagt.

”Hold nu mund, Emily,” og så kyssede han mig.

Sommerfuglene i min mave begyndte at blafre rundt, og jeg følte mig lykkelig. Det gjorde jeg hver eneste gang. Jeg var så heldig at have ham. Jeg ville aldrig kunne give slip på ham.

”Der er noget, jeg skal fortælle dig,” Shawn kiggede op i loftet.

”Hvad nu?” Jeg prøvede at fange hans øjne, men han undveg. Han kunne altså ikke ødelægge vores kys og så bare blive helt fjern.

”Shawn, hvad vil du sige? Det der gør mig fucked up,” og på et sekund forsvandt det udtryk, i stedet grinte han. Han gemte sine følelser.

”Hvad, Shawn?” Jeg var småsur. Han kunne ikke bare gøre mig så bange og så grine, og han kunne da slet ikke bare gemme det, han havde tænkt sig at sige.

”Jeg elsker dig, Emily Carter. Det vil jeg altid gøre, også selvom du er den mest tossede pige, jeg kender. Jeg elsker dig, virkelig,” og så krammede jeg ham. Jeg gav ikke slip. Jeg holdt fast, bange for at han ville forsvinde ude i luften

”Du er så dum, at jeg elsker dig,” hviskede jeg i hans øre. ”Men jeg hader dig også af og til.”

Han var den skønneste dreng, men somme tider var han godt nok også den dummeste, og så hadede jeg ham i et par minutter. Længere tid kunne jeg ikke hade ham. Især ikke når han kiggede direkte ind i mine øjne og havde det mega cute smil på læberne. Shawn havde det kønneste smil og de skønneste brune øjne. Jeg elskede ham. Jeg elskede ham virkelig højt.

”Skal du egentlig ikke hjem i dag?” Shawn nussede mit hår. Vi lå bare i stilhed, men jeg var da nødt til at vide, om han tog hjem eller ej.

”Jo, det burde jeg nok,” Shawn rejste sig, og pludselig ville jeg ikke have, at han tog hjem. Så jeg krammede ham, igen. Bange for at han ikke kom tilbage.

”Du kommer i morgen, ikke?” Jeg kiggede afventende på Shawn. Han tøvede.

”Selvfølgelig,” han smilte, men smilet nåede ikke op til hans øjne, og jeg var ikke sikker på, om jeg kunne tro på det.

”Godt,” svarede jeg. Jeg gav ham et hurtigt kys på kinden, og så var han ellers gået.

 

 

”Fik du sagt farvel til Shawn?” Jeg kiggede undrende på min mor næste morgen, da jeg kom nedenunder.

”Farvel?” Jeg forstod intet.

”Han tog af sted i morges,” og der frøs jeg helt.

”Hvorhen?” Jeg havde ikke lyst til at vide det. Jeg burde have vidst det.

”Hans tour. Sagde han intet?” Jeg nikkede. Min mor skulle ikke vide noget om dette. Hvorfor var jeg så dum? Han havde udgivet et album. Selvfølgelig skulle han på tour. Han var skide talentfuld, og han havde fans overalt.

”Jeg går en tur,” fik jeg fremstammet og spurtede ud af døren.

Jeg kom aldrig langt. Jeg stoppede foran deres hus. Shawns værelse. Der var ingen tegn på, at han var der. Min mor havde ret. Han tog af sted. Shawn tog af sted uden at fortælle mig noget om det. Han fortalte, han elskede mig, og så skred han.
Det var derfor, han var så træt, og det var derfor, han ikke kunne se mig i øjnene. Han tøvede med at svare på, hvornår vi skulle ses. Han tog bare af sted, og efterlod mig sønderknust.
Det var det værste, nogen nogensinde kunne gøre mod mig. Det var den dag, jeg gav op. Jeg gav op på livet. For der var ikke noget at leve for. Min store kærlighed var rejst uden at fortælle mig noget som helst. Jeg ville aldrig blive glad igen.

 

 

Jeg vågnede med sådan et sæt. Min krop rystede, og jeg var våd over det hele. Det var pludselig SÅ varmt på mit værelse, og mit hoved sejlede så meget rundt, at jeg følte, jeg kunne besvime når som helst. Disse drømme var for længst stoppet, og nu kom de tilbage igen. 
Jeg græd.
Jeg ville ikke græde, men jeg kunne ikke stoppe. Det hele mindede mig om dengang. Dengang alting var så rosenrødt i mit liv, indtil han forlod mig. Nu var han tilbage igen, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.
Det føltes som at få stukket ti tusinde knive i hjertet, igen og igen. Mit hjerte gjorde forfærdelig ondt.
Dengang elskede jeg ham med hele mit hjerte. I dag var der ikke meget mere end had tilbage. For det ødelagde mig. Og ja, det var den dag, jeg gav op på livet, og jeg havde ikke i sinde at tage kampen op og få det tilbage. Mit liv var sort på mange punkter, og det var hans skyld.

 

______________________________________________________________________________

 

Det var så tredje kapitel. :-)
Jeg håber, I synes om "The Weight" og alt det, der kommer fremover. Jeg har mange ideer til denne movella. Hihi

Jeg ved ikke, om det har interesse for nogen af jer, men jeg har tidligere i dag publiceret en ny movella. Den må I naturligvis også gerne tjekke ud. ;-)

 

- kendtsomvj

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...