The Weight - Shawn Mendes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Færdig
Shawn Mendes. Teenageidolet der har taget hele verden med storm. Året efter Shawn Mendes har afsluttet sin tredje verdensturne, beslutter han sig for at tage en pause og vende tilbage til sin hjemby, Pickering, i et par måneder. Da Shawn begyndte på sin første tour, efterlod han nabopigen, Emily Carter, med et knust hjerte. Emily har sine egne problemer og står med nogle svære valg i sit liv, og da Shawn vender tilbage, bliver det ikke ligefrem nemmere. Shawn har ingen idé om, hvad der foregår i Emilys hoved, men han ved, at der er noget galt, og han er ikke sikker på, at han nogensinde kan nå ind til den Emily, han forlod.

19Likes
21Kommentarer
9215Visninger
AA

14. tolv

Jeg sov ikke den halve nat. Både fordi jeg var bange for, at jeg ville få forfærdelige tømmermænd, når jeg vågnede, men i den grad også fordi, jeg ikke kunne få styr på mine tanker. Shawn.

Jeg havde det elendigt. Det var min skyld alt sammen.

Solens stråler skinnede ind gennem vinduet. Anna havde kun rullet gardinet halvt ned. Det så ikke ud til at genere hende. Hun sov stadig tungt, selvom lyset skinnede lige på hendes ansigt. Et gab undslap, og jeg følte mig sindssygt træt. Hvis jeg nu prøvede på at falde i søvn igen, så kunne jeg måske blive lidt mere udhvilet.

Okay, hvem prøvede jeg at narre, selvfølgelig kunne jeg ikke falde i søvn igen. Uanset hvor meget jeg prøvede.

Værelset lyste helt op. Min mobil. Den lå på Annas skrivebord. Jeg kunne ikke se, hvad det var, men det ville jeg finde ud af. Anna sov stadig, så jeg kunne godt kravle hen over hende og så snuppe min mobil på skrivebordet. Jeg håbede ikke, at det var min mor eller far, der havde skrevet til mig. Jeg gik ud fra, at de nok regnede med, at jeg havde fundet et eller andet sted at sove. De kendte jo godt Adam, så om jeg havde sovet ved ham eller Anna, havde sikkert været ligegyldigt for dem. Måske skulle jeg lige skrive til dem, at jeg var ved Anna, og at jeg var okay. Det ville de helt sikkert sætte pris på.

Ja, det måtte jeg gøre, men først skulle jeg lige se, hvilken besked eller notifikation jeg havde fået.

Hmm, Twitter. Hvem havde jeg notifikationer slået til for?

 

SHAWN MENDES: ”Don’t be a fool”

 

Aha, det var hans besked til mig. Det kunne ikke være til andre.

Lad være med at være en idiot. Det stak i mit hjerte, og selvom jeg havde grædt alle mine tårer ud i går aftes, virkede det til, at jeg kunne græde dem alle sammen ud igen i dag.

Shawn havde misforstået alting. Jeg kyssede ikke Zean første gang fordi, jeg havde lyst. Jeg havde gjort det fordi, jeg ville af med William. Senere havde jeg kysset Zean fordi, jeg var vildt ked af det.

Jeg kunne ikke bære det. Shawn hadede mig helt sikkert, og jeg havde ikke gjort noget, der ligefrem kunne få ham til at tro andet end, at jeg fjollede rundt med Zean fordi, jeg kunne lide ham. Problemet var bare, at jeg ikke kunne lide Zean. Det var Shawn, og det ville altid være Shawn. Uanset hvor meget jeg hadede ham for at skride fra mig, så elskede jeg ham, men det her var ikke til at bære. Det var ikke til at bære, at han hadede mig.

 

EMILY CARTER: ”I can’t lift the weight”

 

The Weight var den første sang, jeg lige kunne komme i tanke om. Han havde gang i en af sine sange, så kunne jeg jo bare fortsætte på det ”sprog”. Jeg forventede ikke noget svar fra ham på Twitter lige nu.

 

”Em, hvad er der galt?” Jeg så ned på Anna. Hun var vågnet. Jeg rystede på hovedet.

 

”Du græder jo,” Anna fik hurtigt sat sig op i sengen. Hun tog min mobil ud af hånden på mig. ”Lad mig så se,”

 

Anna så Shawns opslag på Twitter og mit svar efterfølgende.

 

”Jeg følte, jeg var nødt til at skrive noget,” nu grinte jeg. Jeg var syg i hovedet, og det blev ikke bedre af, at jeg var dødtræt.

 

”Jeg tror, du har brug for en aften med noget sjov. Det kunne jeg i hvert fald godt bruge. Hvad siger du, Em? Fest her hos mig i aften,” Anna så på mig med forventningsfulde øjne. Jeg havde mest af alt lyst til at sige nej, men jeg kunne ikke skuffe hende.

 

”Selvfølgelig,” jeg sendte mit bedste smil, og fordi Anna rigtig gerne ville holde fest, kunne hun ikke se, hvor falsk det egentlig var, men jeg kunne ikke bebrejde hende. Jeg kunne bare være ærlig.

 

 

”Har du inviteret Zean?!” Jeg havde lyst til at gå amok på Anna. Det var som om, at hun ikke havde hørt noget af alt det, jeg havde sagt hele aftenen inden.

 

”Han inviterede sig selv,”mumlede Anna. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg var gået helt i chok, da jeg så Zean komme ind ad døren. Klokken havde ikke været mere end halv otte. Han havde altså været her i en halv time, og jeg havde kun lige formået at undgå ham i den tid.

 

”Du kan ikke allerede være fuld, Anna, så vil du ikke være sød,” nej, det nyttede alligevel ikke at bede hende om at sende ham hjem.

 

”Hvad?” Annas fokus var på noget i baggrunden.

 

”Ikke noget, vi ses senere,” jeg kyssede hende på kinden. Jeg måtte hellere komme væk, inden Zean så mig.

 

Min mobil brummede. Jeg gik ud på badeværelset og låste døren. Her kunne jeg være i fred for Zean. Jeg var i hvert fald sikker på, at han ikke fandt mig lige med det samme.

 

Twitter. Igen. Det var Shawn. Jeg var ikke sikker på, at jeg havde lyst til at se hans svar.

 

SHAWN MENDES: ”But I got you this rose and I need to know. Will you let it die or let it grow?”

 

Jeg hostede og stammede. Jeg havde holdt vejret i den tid det tog mig at gå ind på Twitter og til at læse hans opslag. Jeg hev efter vejret, og imens begyndte jeg at græde lydløst. Tårerne trillede ned af mine kinder. Han kunne ikke være sur på mig. Ikke når han skrev sådan. Jeg følte mig med et vildt træt igen. Mine fingre rystede voldsomt, og mit syn var helt sløret af tårer. Jeg fik på magisk vis sendt et svar til ham. Anden opdatering på Twitter i dag. Det satte snart rekorder for min aktivitet på Twitter.

 

EMILY CARTER: ”Let it grow”

 

Jeg grinte. Højt. Hvis folk kunne høre mig ude på den anden side af døren, måtte de tænke, jeg enten var skide fuld eller helt sindssyg. Måske var jeg en blanding. Jeg havde ikke drukket vildt meget alkohol, men fordi jeg var i stort søvnunderskud og nærmest ikke havde spist noget hele dagen, så var det nemmere for mig at blive påvirket. Det bankede på døren. Jeg måtte nok hellere smutte ud, så de andre kunne komme til.

Jeg fik hurtigt låst døren op, men jeg nåede ikke langt ud af døren, før jeg stødte ind i en. Han var højere end mig, og jeg kunne genkende hans parfume. Calvin Klein. Jeg havde ikke lyst til at kigge op. Jeg havde ikke lyst til at se ham i øjnene. Jeg havde slet ikke lyst til at sige noget til ham.

 

”Em, kan vi ikke godt snakke?” Jeg stod helt forstummet. Jeg kunne ikke få et ord ud af munden. Han lignede ikke den glade Zean, jeg kendte. Ham her så vred ud. Meget endda. Jeg krympede mig en smule sammen. Det kunne ikke ende godt.

Zean tog fat i min arm og trak mig med op mod Annas værelse. Jeg kunne ikke gøre modstand. Jeg var i chok.

 

”Hvad fanden har du gang i, Emily Carter?” Han stod over for mig. Hvis han gik ét skridt tættere på, ville jeg falde bagover i sengen. Jeg kunne ikke sige noget. Jeg trak på skuldrene. Jeg kunne ikke gøre meget andet.

 

”Du udnytter mig jo bare,” han lo. Ikke nogen rar latter, men en dyb og mørk en. Flashbacks fra aftenen forinden poppede op i mit hoved, og jeg fik svært ved at trække vejret. Jeg måtte væk fra ham. Jeg måtte have luft.

 

”Det er fucking ikke okay, Emily Carter,” jeg faldt bagover. Jeg kunne ikke stå op.

 

”Rejs dig dog op, din kujon,” jeg lukkede øjnene. Jeg ønskede bare, at dette her ville stoppe. At jeg bare drømte.

En smerte jog gennem min arm. Zean havde hevet mig op.

 

”Stop,” pev jeg.

 

”HVAD SAGDE DU?” Zean brølede og sparkede til mit venstre skinneben. Det var en ulidelig smerte, men det kunne ikke slå mig ud. Det måtte ikke slå mig ud. Hvorfor gjorde han dette?

 

”Stop,” sagde jeg med højere stemme og mere kraft. Han kiggede på mig og vendte sig om. Et kort øjeblik troede jeg virkelig på, at han ville gå med det samme, men så vendte han sig om igen. Det føltes alt sammen som slowmotion. Jeg nåede ikke at reagere. Hans hånd fløj genne luften og lammede min kind. Jeg faldt på knæ. Det rungede i mit hoved. Jeg mistede både fornemmelsen af tid og sted. Langt væk hørte jeg min mobil brumme.

Jeg var i en tåget tilstanf. Det var svært at se, men efter hvad der føltes som lang tid, fik jeg fat på min mobil.

”Siri? Ring til Shawn,” fik jeg fremstammet. Det havde taget næsten alle mine kræfter at fremstamme de enkelte ord. Det føltes som evigheder før, opkaldet gik igennem.

 

”Em? Er der noget galt?” Jeg var glad for at høre hans stemme, selvom den var langt væk. Jeg var så træt. Jeg lå med lukkede øjne. Det rungede så forfærdeligt, og min kind brændte helt forfærdeligt meget.

 

”Shawn,” jeg var ved at falde væk. Det blev mørkere og endnu mere sløret omkring mig.

 

”Anna,” fik jeg fremstammet. Jeg kunne høre mig selv klynke. Det gjorde så ondt overalt.

 

Jeg kunne ikke høre, hvad Shawn sagde. Jeg kunne kun høre hans paniske stemme. Jeg havde lyst til at tude, men jeg kunne ikke. Jeg havde ingen kontrol over mig selv.

 

”Shawn, jeg har brug for dig,” jeg græd uhæmmet, men jeg kunne hverken gøre fra eller til. Han måtte være ude af sig selv af panik, men det var ikke min mening. Jeg ville ikke gøre ham bange. Det var det sidste, jeg ønskede.

”Undskyld,” hulkede jeg. ”Jeg kan ikke,” og så på et splitsekund gik jeg fra at kunne fremstamme nogle få sætninger, til at jeg lå fuldstændig stille på gulvet. Jeg sagde ingenting. Jeg kunne kun høre Shawn råbe.

 

”Emily Carter, bliv her hos mig,” ordene var så tydelige, og jeg græd. Jeg græd fordi, det gjorde ondt overalt. Jeg græd fordi, Shawn ville passe på mig, og jeg græd fordi, jeg ikke kunne opfylde hans ønske.

Mørket sluttede om mig, og det sidste jeg så, var Annas dør, der gik op.

 

_________________________________________________________________________________________________

 

 

Wuhu, jeg har fået Wifi. :P

 

Jeg er stadig på ferie, men jeg har endelig fået noget Wifi, så her er kapitel 12. ;)

De næste par kapitler er klar allerede, men da jeg rejser på ferie igen i næste uge, så bliver der desværre lidt tid imellem igen.

Jeg regner med at publicere næste kapitel på fredag eller lørdag. :)

 

 

-kendtsomvj

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...