The Weight - Shawn Mendes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Færdig
Shawn Mendes. Teenageidolet der har taget hele verden med storm. Året efter Shawn Mendes har afsluttet sin tredje verdensturne, beslutter han sig for at tage en pause og vende tilbage til sin hjemby, Pickering, i et par måneder. Da Shawn begyndte på sin første tour, efterlod han nabopigen, Emily Carter, med et knust hjerte. Emily har sine egne problemer og står med nogle svære valg i sit liv, og da Shawn vender tilbage, bliver det ikke ligefrem nemmere. Shawn har ingen idé om, hvad der foregår i Emilys hoved, men han ved, at der er noget galt, og han er ikke sikker på, at han nogensinde kan nå ind til den Emily, han forlod.

19Likes
21Kommentarer
9438Visninger
AA

12. ti

”Hey Em, længe siden. Jeg fyrer en fest i aften, og du er som altid velkommen. Du ved, hvor jeg bor, så det er bare samme sted som sidst. Håber vi ses - Adam”

 

Det var den første besked, som tikkede ind fredag morgen. Jeg magtede ikke stå op i dag. Jeg ville allerhelst bare blive liggende, men jeg vidste, at Anna og Sophie var ved at dø af spænding fordi, de så gerne ville se mit hår. Jeg havde nemlig ikke sendt et billede til dem efter frisøren. Det ville ødelægge spændingen og det sjove. Nej, de måtte vente til i dag. For selvom jeg ikke magtede at tage i skole, så var jeg nødt til det. Mine forældre havde ikke sagt så meget til mit hår. De havde stået total chokeret. Jeg var gået op på mit værelse lige efter, så de kunne få lov til at komme sig over chokket. Til aftensmaden var de dog stadig ikke kommet sig, og der var total tavshed og skulende blikke. Tro mig, de var ikke tilfredse med min handling. Jeg håbede, de var tøet lidt op her til morgen.
Festen ved Adam måtte jeg tænke over. Jeg var træt, og jeg manglede egentlig bare en fredag aften uden for meget at se til. Jeg kunne virkelig godt bruge en aften på bare at se film og sove tidligt. Det var efterhånden længe siden, men igen, det var også længe siden, jeg havde set Adam. Han var gået ud af High School sidste år, så han var altså en årgang over mig. Alligevel havde jeg haft det mega fedt med ham. Vores fædre var rigtig gode venner, så det var gennem dem, vi først havde mødt hinanden, og det holdt ved gennem High School. Adam så ikke dårlig ud, og han havde nu også en del venner. Mange af dem kendte jeg selv fordi, jeg havde været sammen med ham de sidste to år. Så jeg ville med garanti kende størstedelen til den fest. Anna og Sophie kendte ham gennem mig, men jeg var alligevel i tvivl om, han havde inviteret dem. De skulle nok råbe højt i dag, hvis de havde fået en invitation.

 

”Er du også blevet inviteret til Stephanies fest i aften, Em?” Vi havde fået frikvarter og sad i kantinen. Jeg rystede på hovedet. Nu var de inviteret et andet sted hen, så kunne jeg godt fortælle om Adams invitation.

”Nej, men Adam holder fest i aften. Han skrev til mig i morges,” de fik begge store øjne. Måske skulle jeg bare have holdt mund?

”Altså, jeg kan da sikkert godt få jer med, hvis det er, piger,” Anna rystede på hovedet.

”Det ville være synd for Stephanie,” Sophie nikkede. Jeg kendte ikke Stephanie specielt godt, og jeg syntes heller ikke specielt godt om hende. Det generede mig heller ikke, at jeg ikke var blevet inviteret.

”Jeg ved heller ikke rigtigt, om jeg skal tage af sted,” nu kiggede Anna og Sophie på mig, som var jeg en idiot.

”Hvad? Jeg kunne godt bruge en fredag uden noget som helst,” jeg tog hænderne op foran ansigtet som forsvar. For lige nu kunne de begge dræbe med deres øjne. Sådan havde de også set ud, da de så mit hår. De havde ikke regnet med platinblond, og de var nok så sure fordi, de mente, at min gyldenbrune hårfarve var så meget pænere til mig. Da de var kommet sig over chokket, havde de dog lidt pænere ting at sige. Det var jeg glad for. Hele skolen havde kigget underligt på mig. Det gjorde mig ikke det store.

”Du siger altså, at du heller vil blive hjemme og fede den af, i stedet for at tage til fantastiske Adams fest? Hvad fejler du, kvindemenneske?” Jeg brød ud i grin. Sophie var Sophie, og hun havde vel ret.

”Okay, okay, så tager jeg af sted,” jeg overgav mig, og de så begge selvtilfredse ud nu. Deres opmærksomhed var rettet på en bag mig. Jeg nåede ikke at vende mig om, før Zean nåede hen til vores bord. Jeg fik et kram, og så satte han sig ved vores bord. Det måtte han såmænd gerne. Det generede i hvert fald ikke mig.

”Jamen hej med dig, blondine,” Zean virkede ikke det mindste påvirket af min nye hårfarve. Han havde bare et stort smil på læberne. Jeg kunne ikke lade være med selv at smile.

”Hej, hej,” jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige udover ”hej”.

”Er I inviteret til Adams fest i aften?” Jeg kiggede overrasket på Zean.

”Er du inviteret?” Jeg fik det til at lyde næsten anklagende, og jeg fortrød, at jeg havde talt så hurtigt. ”Det er mere fordi, jeg vidste ikke, du kendte Adam,” jeg prøvede at redde den.

”Ja, han er en af mine gode venner,” underligt jeg aldrig havde set Zean med Adam.

”Nårh, okay, men ja. Jeg er inviteret,”

”Vi skal til en anden fest,” Sophie fik det til at lyde som, at de var inviteret. Jeg rystede svagt på hovedet. Hende om det.

”Så ses vi jo i aften, Emily,” og så gik Zean hen til sit eget bord igen.

 

Ja, jeg tog med i aften. Hvad jeg tog på? Det vidste jeg ikke endnu, og jeg var tæt på at give op. Der var ikke noget, jeg gad have på. Det skulle gerne være lidt specielt, men uden at være for meget. Jeg havde ikke rigtigt lyst til at have en kjole på. Der var alligevel ingen at imponere. William var helt ude af billede. Mit tøj lå i en rodet bunke. Det var et sjældent syn. Måske var der noget i den? Blå jeans, cowboy bukser, sorte jeans. Hey, sorte jeans!
Jeg havde vidst haft dem på en enkelt gang, så de kunne sagtens bruges igen i aften. Nu var problemet bare at finde en top. I skabet måtte der være noget. Det kunne simpelhent ikke passe, at der ikke var bare én top.
Det måtte gerne være en med shine fordi, jeg havde valgt de her sorte jeans. Ikke fordi det skulle være vildt shine, men det var kedeligt kun at komme i sort. Her! Der var toppen, eller det var nærmere en bluse! Min sølvfarvede bluse med trompetærmer. Den var perfekt. Måske havde jeg endda et par stiletter, som passede til. Jeg fik hurtigt fundet nogle skoæsker frem, og allerede i den første æske jeg åbnede, lå de. Mine smukke sølvstiletter. Okay, jeg havde sagt ikke for meget shine, men disse stiletter var nødvendige til blusen. Det eneste, jeg manglede, var min sorte velour taske. Den var uundværlig.

 

”Hej Em, kan vi ikke snakke?” William var åbenbart også inviteret til Adams fest. Jeg gad ikke snakke med William, så jeg rystede ham bare af mig. Jeg havde en plan. Ikke verdens sødeste, men jeg var så ligeglad, William skulle ned.

”Hej Adam!” Jeg småløb det sidste stykke hen til Adam. Han stod sammen med nogle af sine venner fra sin årgang. Jeg kunne genkende en del af dem, men jeg kunne ikke sætte navne på dem. Der var en Lucas og en Simon.
Adam gav mig et kæmpe knus.

”Det er sørme længe siden, Em,”

”Alt for længe,” jeg smilede stort. Det var rart at se ham igen.

”Er Jessica inviteret i aften?” Jessica var nabo til Adam, så det ville være underligt, hvis hun ikke havde fået en invitation. Adam pegede ud over mængden, og der stod Jessica.
Jeg gav Adam et kys på kinden, og så gik jeg ned mod Jessica. Der var allerede rimelig mange mennesker, men det var fedt.

”Em, kan vi ikke please snakke sammen?” Jeg vendte mig rundt. William. Igen. Jeg kiggede ham i øjnene.

”Nej,” jeg blev helt overrasket over min stemme. Den var iskold.

Det var fantastisk. Lige foran mig stod Zean. Han var min redning. Jeg sprang - næsten - hen til Zean og gav ham et kæmpe kram lige foran William.

”Hej,” jeg var helt forpustet over at ”springe”.

”Jamen hej Emily Carter,”

”Vil du med ud?”

”Jeg vil hente drinks, og så vil jeg med ud,” Zean smilede. Han var sød.

”Det lyder godt. Husk en til mig,” Zean gik hen til et bord for at blande drinks. William stod igen foran mig.

”Var der noget, William?” Han virkede helt chokeret.

”Nej,” William sagde ikke mere. Han gik med et forpint ansigtsudtryk ud i menneskemængden. Det var nemt at gøre ham jaloux.

Zean var på vej ud, så jeg måtte hellere følge med. Det var ikke vildt koldt udenfor, så jeg gad ikke til at låne en af de andres jakker. Der var ikke vildt langt om til Adam, så jeg var bare taget af sted uden min egen jakke. Anna boede også rimelig tæt på, så jeg kunne egentlig også bare tage hjem til hende.
Jeg sneg mig ind på Zean og snuppede den ene drink ud af hånden på ham.

”Mange tak, søde Zean,” jeg var rimelig glad og ikke rigtig træt, som jeg havde været tidligere. Det var vidst godt nok, at jeg tog med.

”Alt for dig, Emily Carter,” Zean havde et glimt i øjet, og han så ret godt ud her til aften. Zean var en flot fyr og rigtig sød, men ikke en jeg ville falde for. Jeg ville sagtens kunne feste med ham, men kæreste? Tak, men nej tak.

”Du er sød i aften, Zean Thomson,” jeg havde ikke drukket vildt meget, men jeg kunne godt mærke, at der ville komme en del indenbords i aften. Det var også okay. Zean kiggede mærkeligt bag mig. Det var helt sikkert William.

”Er det ham?” Zean nikkede. Jeg var nødt til at gøre noget, så han ville lade mig være i fred. Jeg tænkte mig ikke om, jeg sværger, at det ikke var min egen hensigt, men på magisk vis kom jeg så tæt på Zean, at vores ansigter kun var millimeter fra hinandens. Han pressede sine læber mod mine, og jeg gjorde ikke noget for at stoppe det, før jeg hørte en velkendt stemme.

”Øhm, Em?” Jeg vendte mig hurtigt om, og der stod han. Det var ikke William. Det var Shawn, og han så ikke glad ud. 

 

 

______________________________________________________________________________

 

Jeg har desværre ikke fået rettet det helt store i dette kapitel, men jeg håber trods det, at I synes om det. :))

Der vil nok kun nå at komme et kapitel mere, inden jeg smutter til Kroatien i to uger. Jeg ved ikke, om der er Wifi dernede, men ellers får jeg bare skrevet en masse kapitler, så de er klar, når jeg kommer hjem. :P 

 

-kendtsomvj

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...