The Weight - Shawn Mendes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2017
  • Opdateret: 17 aug. 2017
  • Status: Igang
Shawn Mendes. Teenageidolet der har taget hele verden med storm. Året efter Shawn Mendes har afsluttet sin tredje verdensturne, beslutter han sig for at tage en pause og vende tilbage til sin hjemby, Pickering, i et par måneder. Da Shawn begyndte på sin første tour, efterlod han nabopigen, Emily Carter, med et knust hjerte. Emily har sine egne problemer og står med nogle svære valg i sit liv, og da Shawn vender tilbage, bliver det ikke ligefrem nemmere. Shawn har ingen idé om, hvad der foregår i Emilys hoved, men han ved, at der er noget galt, og han er ikke sikker på, at han nogensinde kan nå ind til den Emily, han forlod.

19Likes
21Kommentarer
7153Visninger
AA

9. syv

Jeg skyndte mig hjem. Jeg ville ikke stå uden for deres hus og vente på Anna og Sophie. Jeg var heller ikke helt sikker på, om Shawn kunne finde på at fortælle mine forældre, hvor jeg i virkeligheden skulle hen. Hvis han gjorde det, så kom jeg i hvert fald slet ikke nogen steder hen længere, og jeg ville sikkert få mindst en uges husarrest. Jeg kunne kun håbe på, at han ikke ville sige noget. Det skyldte han mig egentlig efter alt.

Jeg havde lagt min velour taske på min seng, så jeg hurtigt kunne snuppe den med. Der var det vigtigste: oplader til mobilen, Panodiler (fordi det altid var godt at have med), læbepomade og en parfume.

 

 

”Hey Em, vi er uden for huset. KH Sophie,”

 

 

Jeg fandt hurtigt en jakke, jeg kunne tage med. Det ville med garanti blive koldere hen på aftenen, og så var det rart nok med en jakke, i hvert fald hvis man stod udenfor. Selvfølgelig kunne jeg bare låne en andens, men ja, jeg havde det bedst med min egen.

 

 

”Du lever,” Anna vendte sig om mod mig, da jeg havde sat mig ind i bilen.

”Halleluja, ja, det gør jeg,” hurtigt kastede jeg et blik på Mendes familiens hus. Jeg kunne se direkte ind i spisestuen. Mine forældre havde ikke lagt mærke til bilen herude, men selvfølgelig de snakkede derinde, så om der kom en bil af og til, det lagde de nok ikke mærke til.

”I aften vil jeg drikke, piger,” der var stille et par sekunder, så begyndte Anna og Sophie at skraldgrine af min kommentar.

”Hvad er der så sjovt ved det? Det vil jeg altså,” jeg lagde armene over kors. De sad begge omme foran og grinede af mig. Det var ikke sjovt, jeg havde da drukket før, endda meget. Så hvad havde de at grine over?

”Fint, fint, lad os se hvor meget du holder til,” Sophie blinkede til mig i det lille spejl, der var i bilen.

”Bare vent, jeg overrasker,” de skulle bare se. I aften ville jeg ikke holde mig tilbage, om jeg så fik de værste tømmermænd, så måtte jeg bare forklare mine forældre, at Anna havde smittet mig, med hvad end hun nu ”fejlede”.

 

 

”SHOTS, SHOTS, SHOTS,” jeg prøvede ihærdigt at lokke pigerne med op i baren, du hørte rigtig, William havde skaffet sig en bar, og der var gratis alkohol, men hverken Anna eller Sophie var meget for det, så inden jeg var nået hen til baren, havde de gemt sig et eller andet sted i menneskemængden. Jeg var helt sikker på, at de skulle finde sig et mål for i aften igen. Sådan var det bare. Det var noget de to havde sammen. Den havde jeg ikke lyst til at være med på. Jeg kunne fint hygge mig med alle mulige andre, men de skulle ikke ligefrem være et mål.
I baren fandt jeg Jessica. Det var en oplagt mulighed at få snakket lidt med hende, og inden jeg selv nåede at spørge, havde hun bestilt ti shots. Fem til hver. Det ville være en fin start.

”Tre, to, en,” og så drak vi. Jessica var færdig et halvt sekund før mig. Det tog jeg så godt som uafgjort.

”Du ser lækker ud, Em,” Jessica havde øjnene på min kjole. Jeg kunne ikke lade være med at smile stort.

”Du er heller ikke værst, søde Jess,” Jessica havde et par skinny jeans og en vildt fed bluse på. Den var med blonder og rimelig gennemsigtig, men det gjorde ikke noget, Jessica kunne bære blusen, og hun så vildt godt ud.

”Jeg er klar på en drink. Hvad vil du have, Em?”

”Bare giv mig et eller andet,” Jessica vendte ryggen til for at bestille, og jeg kiggede på den kæmpe mængde af mennesker. William havde en kæmpe stue med plads til vildt mange, og ovenikøbet havde han en kæmpe have, hvor der også var en del ude. Jeg kunne ikke se William, men Thomas kom gående hen mod mig.

”Hej,” Thomas lyste op i et smil. Det samme gjorde jeg. Han fik et kæmpe kram.

”Tak for hjælpen med reportagen,” Thomas fik et underligt udtryk i ansigtet, og så grinte han. Alle grinede af mig i dag.

”Den reportage du ikke fik afleveret. Jamen det var så lidt, Emily,”

”Kom, vi skal tage nogle shots,” jeg tog Thomas i hånden. Jessica var alligevel ikke til at finde, så kunne jeg lige så godt tage nogle shots med Thomas.

 

 

Syv shots og en masse drinks senere befandt jeg mig igen på dansegulvet med William. Han så godt ud i aften. Sorte jeans og en blå skjorte. Hans hår var pjusket, og jeg elskede det.
William havde drukket mindst lige så meget som mig, hvis ikke han havde drukket mere. Han var i hvert fald godt påvirket, og jeg vidste ikke, hvordan det skete, men pludselig kyssede vi, og vi blev ved. Det var fantastisk, og for en gangs skyld følte jeg mig lykkelig indeni. Hvis jeg havde været ædru, ville jeg kunne huske dette i morgen. Hvordan alting forsvandt rundt omkring os, og sommerfuglene i maven blafrede, men jeg var påvirket, og jeg mærkede ikke til sommerfuglene, og det eneste det, der forsvandt, var min fornemmelse af, hvor jeg var. Rummet snurrede rundt, og jeg havde brug for luft.
Jeg afbrød kysset og vaklede udenfor. Det tog mig flere minutter at registrere, hvor jeg var udenfor, og det tog mindst lige så lang tid for mig at genvinde balancen. Jeg kunne godt bruge Anna og Sophie lige nu.

 

 

”Hej Emmi,” jeg fik sådan et chok, at jeg var ved at vælte bagover. Heldigvis var personen der til at gribe mig.

”Oh shit, du må ikke gøre sådan der,” jeg syntes, jeg havde set drengen før, men jeg kunne ikke sætte ord på hvor.

”Hvem er det nu lige, du er?” Jeg var nødt til at vide det.

”Zean,”

”DET ER DIG, DER ER ZEAN,” det gik op for mig, at det var drengen, jeg havde mødt til Sophies fest. Zean havde lyst hår og nogle meget kønne blå øjne. Han var faktisk ret pæn.

”Har du en drink?” Jeg ville have mere. Jeg havde ikke fået nok endnu.

Zean rystede på hovedet.

”Okay, men lad os snakke alligevel. Jeg er jo nødt til at vide, hvem du er,” jeg havde brug for at sidde lidt ned, så en snak ville være fint.

”Okay, okay. Er du med på, at jeg stiller dig spørgsmål?” Zean svarede ikke, så jeg fortsatte bare.

”Okay. Hvor kender du mit navn fra?” Den var nem at starte på. Det ville ikke tage ham alverdens tid at svare på.

”Alle kender dig, Emmi,”

”Gør de?” Det vidste jeg ikke.

”Ja, du har været repræsentant for skolen, selvfølgelig gør de det,” årh ja, det havde jeg.

”Okay, jeg gider ikke denne her leg mere. Jeg skal have en drink,” Zean blev siddende, så jeg gik ind for at hente en drink, men også for at lede efter William. Ham ville jeg gerne kysse lidt mere med. Hihi.

 

 

Jeg fik min drink, men jeg fandt ikke William. I stedet fandt jeg Anna og Sophie. De tog hjem, men det var jeg ikke klar til. Jeg forsikrede dem om, at jeg nok skulle finde en måde at komme hjem på. Det arbejdede jeg stadig på, men de tog altså hjem. Klokken var også ved at være halv tre, men mine forældre regnede også med, at jeg sov ved Anna, eller det gjorde de måske ikke, men det måtte de tro på, når jeg nu ikke var hjemme endnu.
Jeg skulle tisse, så jeg prøvede på at finde et toilet, og jeg ville ønske, at jeg havde fundet det, i stedet for Williams værelse. For der var han. Sammen med en pige.
Jeg var næsten sikker på, at jeg stod med åben mund. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg tabte min drink ud af hånden, så der fløj alkohol til alle sider.
William fik øje på mig, og han skubbede pigen til side. Hun var blondine, men jeg kunne ikke se, hvem hun var.
Jeg skyndte mig at vende rundt, og så på en eller anden måde endte jeg på toilettet. Nu ville jeg hjem. Jeg skulle ikke være her længere end højst nødvendigt. Jeg måtte ringe til min far, så var jeg ligeglad med konsekvenserne. Om jeg fik husarrest i en uge eller en måned, det gjorde intet. Bare jeg kom væk.

Jeg skrev det nummer, jeg mente var min fars, og så ringede den op. Der stod mange uden for toilettet, men de måtte vente. Jeg ville ikke gå ud, før jeg havde fået fat i min far.

 

”Far? Det er Emily, vil du ikke godt hente mig?” Jeg fik et chok. Jeg græd. Jeg ville ikke græde, men jeg kunne ikke stoppe det.

 

”Em, hvad sker der? Hvor er du henne?” Mit hjerte stoppede. Det var ikke far. Jeg afsluttede hurtigt opkaldet. Så måtte jeg gå hjem. Hurtigt kom jeg ud af huset. Min mobil ringede. Det var ikke min far, men der var så langt hjem. Jeg kunne ikke gå hele vejen. Det ville gå galt.

 

”Vil du ikke godt hente mig?” Jeg hulkede voldsomt, og jeg var ikke sikker på, at han fik adressen med, men han lovede at komme, hvis jeg bare blev, hvor jeg var. Så det gjorde jeg. Jeg faldt grædende sammen ude på vejen, og det var først, da jeg blev blændet af lys fra nogle billygter, jeg vågnede op. Det var ham.

 

”Em, hvad pokker laver du her?” Jeg kiggede op på ham. Jeg måtte se forfærdelig ud, men i det øjeblik var jeg ligeglad med, hvordan jeg så ud og det fact, at det var Shawn Mendes. Jeg havde bare brug for at komme hjem.
Jeg kunne mærke, han bar mig i sin favn, og jeg følte mig tryg et kort øjeblik. Så huskede jeg ikke mere.


__________________________________________________________________________________________

 

Det var så kapitel syv. I næste uge er jeg af sted på ferie, så jeg vil ikke få lagt noget ud, til gengæld har jeg mulighed for at skrive en masse. ;-)

 

Jeg håber, I har en rigtig skøn sommer.

 

 

- kendtsomvj

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...