The Weight - Shawn Mendes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Færdig
Shawn Mendes. Teenageidolet der har taget hele verden med storm. Året efter Shawn Mendes har afsluttet sin tredje verdensturne, beslutter han sig for at tage en pause og vende tilbage til sin hjemby, Pickering, i et par måneder. Da Shawn begyndte på sin første tour, efterlod han nabopigen, Emily Carter, med et knust hjerte. Emily har sine egne problemer og står med nogle svære valg i sit liv, og da Shawn vender tilbage, bliver det ikke ligefrem nemmere. Shawn har ingen idé om, hvad der foregår i Emilys hoved, men han ved, at der er noget galt, og han er ikke sikker på, at han nogensinde kan nå ind til den Emily, han forlod.

19Likes
21Kommentarer
8790Visninger
AA

8. seks

Ugen forløb meget rolig. Det var torsdag, og jeg havde lige fået fri. Pigerne og jeg havde lavet en aftale. Vi skulle mødes ved mig, når jeg kom hjem, så vi kunne finde ud af, hvordan jeg overlevede den middag og fik det gjort klart over for Shawn, at jeg ikke var interesseret i at tilgive ham. Nogensinde.
Anna og Sophie havde begge sagt, at jeg skulle tage med, men at jeg bare kunne smutte efter hovedretten. Der var ingen, der sagde, jeg skulle blive til dessert, selvom det ville være det høfligste. Denne gang var jeg ligeglad. Jeg ville bare have overstået middagen.
Hvordan gik det så med min reportage? Mrs. Windson blev meget skuffet, men min undskyldning var godtaget. Jeg havde til næste mandag, så skulle den afleveres. Jeg var stadig ikke gået i gang. Måske jeg kunne låne Williams? Jeg vidste, at hans klasse også lige havde fået en reportage for til engang i næste uge. Han havde Mr. Bruce, så det ville ikke blive opdaget, hvis jeg snuppede hans. Chancen for det var i hvert fald ikke stor.

 

Vejret havde ikke været godt i denne uge, så i dag havde jeg besluttet mig for at tage bussen hjem. Jeg gad heller ikke risikere at møde Shawn. Han havde det med at holde øje, når jeg kom hjem. Det havde jeg lagt mærke til. Bussen kom heldigvis den anden vej fra, så jeg skulle ikke forbi Mendes familiens hus, som hvis jeg gik. Jeg kunne altså helt undgå Shawn.
Jeg sad bagerst i bussen. Anna og Sophie havde fået en time tidligere fri end mig, så de var længe hjemme. Der var ikke så mange med denne bus. Mange havde bil og kørte sammen, eller også havde de ikke specielt langt. Jeg havde kørekortet, bare ikke bilen. Jeg havde ikke kørt i en bil, siden jeg bestod køreprøven. Jeg syntes, det var ubehageligt, men jeg havde kortet, så det var vel godt nok, hvis jeg engang skulle få lyst til at køre.
Det regnede voldsomt lige nu. Det silede ned, og man skulle ikke tro, vi var midt i maj måned. Vejene var vildt glatte, så jeg var lykkelig for, at jeg ikke skulle køre denne bus eller for den sags skyld køre en bil. Det var godt nok, jeg havde taget bussen, ellers ville jeg da slet ikke nå hjem.

 

”Hey Em,” Anna og Sophie sad allerede i min seng. De måtte have lukket sig selv ind.

”Nogen der vil have et kram?” Jeg slog armene ud. Selvom jeg ikke skulle gå særlig langt fra bussen til mit hus, var jeg blevet pjaskvåd.

”Ellers tak, men vi vil gerne have dig med til fest i morgen,” de sad begge og grinte. Hvad skulle det betyde?

”I skulle hjælpe mig med at slippe for en forfærdelig middag, piger,” jeg vidste godt, at det var planen at smutte fra middagen, men ligefrem tage til en fest?

”Netop, du smutter til fest i stedet for,” det skulle jeg tænke igennem.

”Så hvad vil I have, jeg skal?” Det skulle virkelig tænkes igennem. Mine forældre ville nok blive sure, hvis jeg allerede inden sagde, at jeg skulle til fest. Så ville jeg slet ikke få lov til at tage af sted.

”Du tager med til middagen, og så efter hovedretten smutter du. Bare sig du har det dårligt, eller at Anna har brug for hjælp til noget,”

”Det kan jeg da ikke,” det ville da gå helt galt. Jeg var ved at få kolde fødder. Det ville ikke blive sjovt at lyve, men hvis det var det, der skulle til. Kunne jeg så ikke godt?

”Vil du sidde til den middag med Shawn Mendes, eller vil du til fest ved William?” Anna lagde armene over kors og havde sit ”nu tager du dig sammen, Emily” blik malet i ansigtet.

”Ja, okay,” jeg havde overgivet mig, igen. ”Holder I så og venter på mig udenfor?”

Pigerne nikkede ivrigt. Anna sprang rundt i værelset, total oppe at køre.

 

 

”Mange tak for invitationen, Karen,” min mor gav Karen et kæmpe knus. Far og jeg stod bare i baggrunden, det skulle nok blive vores tur. Resten af Mendes familien var vidst i gang med at gøre middagen klar. De havde virkelig gjort noget ud af det her. Selv haven havde de ordnet. Okay, jeg vidste ikke, om haven var ordnet på grund af middagen, men jeg kunne se ind i huset, og der var virkelig blevet gjort ekstra rent. Jeg mærkede et stik af dårlig samvittighed, men så stod Shawn i døren. Der forsvandt det stik.

”Hvor ser du smuk ud, Emily, din kjole er skøn” Karen gav mig et knus. Hun var åbenbart nået til mig. Jeg havde gjort noget ud af mig selv, men det var for festens skyld, ikke middagens. Kjolen var en af mine favoritter. En tætsiddende kort mørkeblå kjole med v-skæring. Den tiltrak opmærksomhed, men uden at være for meget. Jeg elskede den. Mor og far var gået ind sammen med Karen. Nu var det kun Shawn og jeg, der stod ved entreen.

”Hej Emily,” Shawn rakte sin hånd frem mod min. Jeg nikkede, og så gik jeg ind i spisestuen, hvor de andre så småt var ved at gøre klar til at sætte sig til bords. Der var dækket op til alle 7. Shawn kom ind lige bag mig. Jeg håbede, han forstod, at jeg ikke havde i sinde at snakke til ham.
Mor, far, Karen og Manuel, Shawns far, sad i den ene ende af bordet. Aaliyah sad for bordenden, så jeg var tvunget til at sidde over for Shawn. Modvilligt satte jeg mig til bords. Det var fint pyntet med flotte og friske blomster i vaserne. Det var det fine service, der var taget i brug. Jeg forstod ikke, hvorfor det skulle være så fint. Vi havde spist sammen så mange gange for nogle år tilbage. Nu virkede det som om, at der skulle dannes ordentlige indtryk af hinanden på ny.

 

Jeg sad og stirrede tavst ned på min tallerken. Der var stadig mad på den, men jeg kunne ikke spise mere. Karen havde stået i køkkenet hele dagen og lavet flere forskellige retter. Jeg havde ikke haft nogen appetit, men jeg havde været høflig nok til at tage lidt af hvert.
De gamle voksne snakkede lystigt sammen, og de lod sig ikke mærke af, at vi andre ikke snakkede. Stakkels Aaliyah sad helt tavs. Hun havde måske en idé om, hvorfor jeg ikke snakkede med Shawn. Hun måtte i hvert fald kunne fornemme, at der var noget galt.

”Tak for mad, mor,” Aaliyah var den første til at sige noget. Jeg mumlede et ”tak for mad”, men jeg var ikke sikker på, at nogen hørte det. Shawn registrerede intet, og da Karen spurgte, om han ikke ville hjælpe med at tage af, reagerede han først tredje gang.
Shawn var en god dreng, og selvfølgelig ville han hjælpe.

”Emily, du kan også hjælpe,” jeg vendte straks blikket på min far, og det virkede ikke til, at han havde sagt det for sjovs skyld. Jeg sank en klump og nikkede anstrengt.

 

”Emily?” Jeg var ved at tørre tallerkener af. Shawn vaskede, og jeg tørrede. Helt ligesom før i tiden.

”Nej,” der var en plet på tallerkenen, og jeg kunne ikke få den af. Måske var det noget, der bare ikke kunne gå af. Jeg stillede den bare tilbage i skabet, så måtte de selv prøve at få pletten væk næste gang, de skulle bruge den tallerken.

”Jeg er nødt til at snakke med dig,” jeg kiggede alvorligt på ham.

”Nej,” var alt jeg svarede. Han åbnede munden for at sige noget, men han fortrød. Vi stod i tavshed og vaskede. Klokken var ved at være halv otte. En halv time endnu. Måske skulle jeg bare snakke med ham og så håbe på, at tiden gik hurtigt.

”Okay fint, så snakker vi,” og det gjorde vi så ti minutter senere.

 

Vi blev stående i køkkenet. Aaliyah var inde i spisestuen ved de andre. Hun virkede til at have det fint med bare at lytte til de voksnes samtaler.

”Hvad vil du sige, Shawn?” Han stod ved håndvasken og var stadig ved at gøre den ren. Hvor lang tid kunne han bruge på det?

”Jeg vil gerne sige undskyld, Emily,” han vendte front mod mig. Han så oprigtig ked ud af det, men det kunne jeg ikke bruge til noget.

”Jeg kan ikke bruge dit undskyld til noget, ikke længere,” han stod længe og overvejede, hvad han skulle sige.

”Jeg ved godt, at det var tarveligt gjort,” jeg gjorde store øjne.

”Tarveligt? Du skred, du knuste mig fuldstændig,” jeg vendte rundt og gik ind i spisestuen. Der var stadig et kvarter inden, Anna og Sophie kom, men jeg ville ikke være her længere.

 

”Mor, jeg er nødt til at smutte, Anna har brug for hjælp,” min mor så ikke glad ud.

”Kan det ikke vente? Desserten kommer om lidt, Emily,”

”Nej, helst ikke. Det er vigtigt,” mor fik det irriterede udtryk i øjnene.

”Så vigtigt kan det ikke være,” jeg begyndte selv at blive irriteret. Hun måtte da lade mig gå.

”Det er helt okay, Emily, du må gerne gå. Vi skal nok gemme noget til dig,” Karen smilede venligt. Hun havde altid været sød til at lade en gå, hvis der var noget vigtigt. Det var der jo som sådan ikke, men det skulle de ikke vide.

”Mange tak for god mad, vi ses nok,” og så var jeg på vej ud i entreen for at tage min jakke på.

 

Idet jeg ville smutte ud af døren, kom Shawn ud i entreen.

”Hvad skal du?”

”Hjem til Anna,” svarede jeg kort.

”I det tøj?” Shawn troede helt sikkert ikke på mig.

”Ja, jeg skulle se præsentabel ud her jo,” han irriterede mig.

”Helt sikkert,” han fik igen det skuffede ansigtsudtryk.

”Hvis du absolut skal vide det, så er jeg på vej til en fest. Jeg vil tusind gange hellere være der end her i dit hjem,” og med de ord smækkede jeg døren i, og så gik jeg.

 

 

______________________________________________________________________________

 

Yay, det var så sjette kapitel. :)

 

I får et kapitel her på lørdag, men desværre skal jeg på ferie, så der vil gå en lille uge efter, inden der kommer et nyt kapitel igen. ;) 

 

 

- kendtsomvj

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...