The Weight - Shawn Mendes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Færdig
Shawn Mendes. Teenageidolet der har taget hele verden med storm. Året efter Shawn Mendes har afsluttet sin tredje verdensturne, beslutter han sig for at tage en pause og vende tilbage til sin hjemby, Pickering, i et par måneder. Da Shawn begyndte på sin første tour, efterlod han nabopigen, Emily Carter, med et knust hjerte. Emily har sine egne problemer og står med nogle svære valg i sit liv, og da Shawn vender tilbage, bliver det ikke ligefrem nemmere. Shawn har ingen idé om, hvad der foregår i Emilys hoved, men han ved, at der er noget galt, og han er ikke sikker på, at han nogensinde kan nå ind til den Emily, han forlod.

19Likes
21Kommentarer
9462Visninger
AA

10. otte

Det var lyst. Meget lyst. Det tog et stykke tid, før jeg kunne fokusere, og i starten kunne jeg ikke engang finde ud af, hvor jeg var. Jeg var ikke sikker på, hvem jeg var. Det hele snurrede rundt, og jeg kunne ikke huske noget som helst fra aftenen inden. I hvert fald ikke lige nu. Min hjerne ville ikke samarbejde med resten af mig. Jeg lukkede mine øjne. Lyset var for kraftigt. Det hele føltes som om, alt bevægede sig rundt om mig. Enten drejede jeg rundt omkring mig selv, eller også drejede alt rundt om mig. Jeg havde lyst til at grine højt, for det kildede, samtidig havde jeg lyst til at kaste op, for jeg blev svimmel af det.
Jeg troede ikke, jeg nogensinde ville få det godt igen. Jeg havde aldrig haft tømmermænd som disse, især fordi jeg ikke var god til at tage shots, men det havde jeg helt sikkert gjort om aftenen, og så fik jeg altså tømmermænd. Det kunne jeg skrive under på nu. Jeg ville aldrig nærme mig shots igen, fremover hed det kun drinks, for de gav mig ikke så sindssyge tømmermænd.
Jeg havde ingen idé om, hvad klokken var, men jeg frygtede, at hvis jeg kiggede på min mobil, ville mine øjne dø af lyset. Jeg måtte blive liggende her og så håbe på, at mine forældre ikke havde hørt, at jeg var kommet hjem i nat, eller i hvert fald at de ikke havde tænkt sig at stille spørgsmål. Jeg vidste godt, at det næsten ikke kunne undgås, men jeg håbede stadig.
Jeg kunne godt høre, at de rumsterede rundt nedenunder, men jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg lå bare med lukkede øjne og ventede på, at jeg ville få det godt igen. Det ville helt sikkert gå helt galt, hvis jeg så meget som prøvede på at bevæge mig lige nu.

 

Jeg var langsomt ved at komme til bevidsthed. Mine forældre havde ikke været oppe på mit værelse. De vidste vidst godt, hvad der var galt. Jeg var bare taknemmelig for, at de ikke skulle belære mig om noget lige nu, men det ville komme senere. Det var jeg næsten sikker på. Brudstykker fra aftenen inden kom langsomt frem. William. Det havde gjort mere ondt om aftenen, end jeg havde troet, det ville. Måske var det fordi, jeg var vildt fuld? For lige nu kunne jeg ikke føle et eneste stik af jalousi. Vi havde kysset. Var der følelser i det? Jeg huskede det ikke. Jeg kunne knap huske kysset, men det var sket, det var jeg sikker på. Min mobil brummede, og selvom jeg sikkert ville fortryde det, greb jeg ud efter den. Jeg havde fået en besked. Shawn.

 

”Godmorgen Em, jeg ved ikke, om jeg kan overtale dig, men jeg har brug for at snakke med dig. Xx Shawn”

 

Jeg stirrede på beskeden, indtil mine øjne gjorde de vildeste protester. Besked var bare svær at slippe. Mit hoved syrede, og jeg prøvede ihærdigt at finde ud af, om han havde været indblandet i det fra om aftenen.

Ja, det havde han.

Åh Gud,

Han havde hentet mig.

Jeg havde lyst til at skrige højt, men jeg var blevet så udmattet af bare at kigge på mobilen. Skulle han have lov til at komme? Gad jeg overhovedet? Det gjorde jeg jo egentlig ikke, men jeg havde vel brug for nogle detaljer fra aftenen inden?
Det tog mig lang tid, men jeg fik sendt et svar. Egentlig ville jeg ikke have ham herover, men jeg var nødt til at vide, hvad der var sket aftenen inden. Så jeg sagde, at han kunne bare komme, når det passede ham. Jeg skulle alligevel bare blive liggende her hele dagen, så om han kom om en time eller to, det var sådan set ligegyldigt. Jeg kunne ikke undgå det alligevel. Hvis jeg havde skrevet nej, var han helt sikkert dukket op alligevel.

 

Jeg puttede mig under dynen og lukkede øjnene igen. Det føltes ikke som mere end et par minutter, så stod han i døråbningen. Jeg overvejede at lade som om, jeg sov, men det ville jeg ikke kunne holde ud længe. Godt nok lå jeg med øjnene lukkede lige nu, men den underlige snurre var begyndt så småt at komme igen. Jeg måtte se skæbnen i øjnene, og der stod han.

”Em,” hans stemme var fuld af medfølelse, ”jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige.”

”Du får det til at lyde som om, at jeg er død,”

Han blev stående i døråbningen, tøvede, men satte sig så ved siden af mig. Jeg overvejede virkelig at flytte mig, men jeg blev liggende. Det nyttede alligevel ikke noget, hvis jeg skulle snakke med ham, eller det blev ham, som måtte snakke, jeg var ikke sikker på, at jeg kunne få sagt noget som helst, når jeg hørte om aftenen.

”Hvordan har du det?” Jeg kiggede op på ham, var det ikke åbenlyst? Åbenbart ikke for alle.

”Skal jeg hente noget til dig?” Jeg rystede på hovedet. Han skulle bare fortælle om aftenen. Det var alt, jeg ville bede ham om.

”Vil du ikke godt fortælle mig, hvordan jeg kom hjem i går?” Min stemme var underlig hæs og skrøbelig. Det skulle den ikke være!

”Jeg hentede dig, der er ikke så meget mere,” Shawn undgik at se mig i øjnene. Han fortalte ikke alt.

”Der er mere,” han sukkede tungt.

”Du var fuldstændig ude af den. Du lå på asfalten og græd, jeg kunne slet ikke komme ind til dig. Du registrerede intet, ikke engang da vi kom hjem. Du græd ikke længere, men jeg var nødt til at fortælle dine forældre, hvad der var sket. Så det lovede jeg, at jeg ville gøre dagen efter,”

”Altså i dag?” Jeg afbrød, selvom det var uhøfligt.

”Ja, i dag. De var chokerede, men forstående,” nu var det min tur til at sukke tungt. De vidste altså noget af det nu så.

”Jeg fortalte ikke, at du næsten var helt fra bevidsthed, da jeg hentede dig, men jeg var nødt til at sige, at du havde været meget påvirket. Det er jeg ked af, Em,” jeg rystede forsigtigt på hovedet. Det gjorde ondt, men han burde vide, at det var okay. Jeg burde have vidst helt fra starten af, at jeg ikke ville kunne undgå at blive opdaget.

”Det er okay, Shawn,” jeg var total udmattet. Bare det at snakke tog hårdt på mig. Jeg havde brug for bare at ligge ned. Det respekterede han. Han sad bare pænt med sine foldede hænder i skødet på kanten af sengen, imens jeg lå under mine dyner.

”Du har ændret dig meget, Emily,” ordene blev hængende tungt i luften. Det var rigtig nok, men jeg havde ikke tænkt mig at ændre på det.

”Ja, det ved jeg,” jeg lå med lukkede øjne.

”Hvorfor? Hvad var der galt før?” Spørgsmålet irriterede mig. Jeg satte mig hurtigt op og kiggede ham direkte i øjnene.

”Vi ændrer os alle sammen, og jeg var nødt til at komme videre,” Shawn blev forskrækket over mit skiftende humør.

”Em, det var ikke det, jeg mente,”

”Jo, det var det. Du kan ikke lide, den jeg er nu, og det er også helt okay, for jeg kan i den grad heller ikke lide dig,” han var tæt på at få tårer i øjnene, og jeg fik med ét dårlig samvittighed, men det var tømmermændenes skyld (de fik i hvert fald skylden).

”Undskyld, Shawn, det var ikke ment sådan,” jeg sukkede. Jeg hadede at sige undskyld.

”Det er okay,” Shawn kiggede bare rundt i rummet. Hans øjne faldt på en grøn bog. Min dagbog.

”Hvad er det?”

”Ikke noget specielt,” han prøvede at række ud efter den, men jeg kom ham i forkøbet. Den skulle han ikke læse.

”En dagbog?” Shawn kiggede spørgende. Jeg nikkede.

”Hvorfor skriver du dagbog? Hvad skriver du?” Hold op, han var nysgerrig.

”Fordi mit liv er noget lort, Shawn. Det er ikke til at gå rundt med selv,” det lukkede munden på ham.

”Vil du ikke hente et glas vand til mig?” Jeg ville gemme dagbogen væk. Ikke at han kunne finde på at læse den, det regnede jeg ikke med, men hvis han skulle finde på det, så var det enden på alt. Han måtte for alt i verdenen ikke læse den. Ikke endnu.

 

Shawn nikkede og gik nedenunder. Mine tømmermænd var ved at dampe af. Ikke at de ikke var der endnu, for det var de, men det var bedre. Jeg lagde dagbogen under min pude. Det måtte være fint nok indtil videre.

”Her,” jeg tog villigt imod glasset med vand og drak det hurtigt.

”Tak,” Shawn sad igen på sengekanten. Ingen af os sagde noget. Der var fuldkommen stilhed. Jeg kiggede på Shawn, og Shawn kiggede ned i gulvet.

”Shawn?” Vi kiggede, nej stirrede, hinanden i øjnene, og jeg sværgede, at det ikke var med egen vilje, at jeg lænede mig frem mod ham og kyssede ham. Det var så forkert af mig, men jeg kunne ikke stoppe, og det kunne Shawn heller ikke.
Sommerfuglene blafrede vildt, mere end de nogensinde havde gjort, og de stoppede ikke. De blev vildere og vildere. Det var en ubeskrivelig følelse. Jeg havde ikke lyst til at trække mig tilbage, men det gjorde Shawn.
Jeg kunne næsten ikke trække vejret. Det havde aldrig føltes sådan, og det tog mig et godt stykke tid, før jeg opfattede, hvad der lige var sket.

 

”Em?” Shawn var forvirret, og jeg forstod ham godt. Det var jeg også selv.

”Jeg tror, det er bedst, du går nu, Shawn,” jeg kunne ikke tænke. Det kunne ikke være sket. Det kunne det ikke.

Shawn kiggede underligt på mig. Det gav heller ingen mening. Det ene øjeblik sagde jeg, at jeg hadede ham, og så kyssede jeg ham. Nu bad jeg ham pludselig om at gå.

”Jeg,” jeg kunne lige pludselig ikke snakke, ”jeg har brug for at være alene,”

Det virkede til, at han forstod mig, for han rejste sig i hvert fald op.

”Vi ses, Em,” han tøvede, og han virkede helt rundt på gulvet. Jeg nikkede. Han lukkede forsigtig døren efter sig, og så var han gået.

I samme øjeblik smed jeg mig under dynen, og jeg havde ikke i sinde at komme frem igen det næste lange stykke tid.

 

______________________________________________________________________________

 

Ja, okay. Jeg sagde, at kapitel syv ville blive det sidste inden, at jeg rejste på ferie, men jeg kunne altså ikke lade være. Så nu fik I altså også kapitel otte. :))

Kapitel ni kommer forhåbentlig fredag eller lørdag aften.

 

 

- kendtsomvj

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...