The Weight - Shawn Mendes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Færdig
Shawn Mendes. Teenageidolet der har taget hele verden med storm. Året efter Shawn Mendes har afsluttet sin tredje verdensturne, beslutter han sig for at tage en pause og vende tilbage til sin hjemby, Pickering, i et par måneder. Da Shawn begyndte på sin første tour, efterlod han nabopigen, Emily Carter, med et knust hjerte. Emily har sine egne problemer og står med nogle svære valg i sit liv, og da Shawn vender tilbage, bliver det ikke ligefrem nemmere. Shawn har ingen idé om, hvad der foregår i Emilys hoved, men han ved, at der er noget galt, og han er ikke sikker på, at han nogensinde kan nå ind til den Emily, han forlod.

19Likes
21Kommentarer
8838Visninger
AA

6. fire

Det havde været den mest forfærdelige nat i længe, og jeg havde ikke sovet i mere end en time.
Efter jeg var vågnet badet i sved, kunne jeg ikke falde i søvn igen. Siden klokken fire havde jeg gået rastløst rundt på mit værelse. Jeg kunne ikke finde ro i mig selv.
Det kunne jeg stadig ikke, og klokken var ved at være ni. Alkoholen fra aftenen inden mærkede jeg intet til, men det var nok lige så meget fordi, jeg var stresset, ellers havde jeg helt sikkert været ramt af de sygeste tømmermænd. Jeg kunne ikke rigtigt huske noget fra den fest. Det havde ikke virket voldsomt, men jeg var heller ikke typen, der normalt gjorde noget vildt. Jeg fik det bare dårligt dagen efter. Hvis der var sket noget vildt, så havde jeg nok hørt det fra en eller anden.
Der var en dreng til den fest, eller der var flere, men jeg huskede William, og så var der en Zean. Jeg kunne ikke huske, hvordan Zean så ud, William kunne jeg nemt, men nok også fordi, han var en af de fyre, jeg festede mest med. Han var dog ikke en type, jeg ville falde for. Han havde brunt hår og egentlig nogle pæne brune øjne. Han mindede på samme tid lidt om Shawn, og så alligevel ikke. Shawn havde dét smil og dét blik, som William aldrig havde haft. William ville aldrig kunne hamle sig op med Shawn udseendemæssigt.
Heldigvis, så skulle der heller aldrig været noget mellem Shawn og jeg igen. Det ville jeg ikke tillade. William var sikkert også tusinde gange sødere end Shawn. For William var cool nok, og jeg forstod egentlig ikke, hvorfor jeg ikke snakkede så meget med ham i skolen. Det kunne jeg lave om på. Det måtte jeg gøre, og ham Zean ville jeg også snakke med så.
- Når jeg altså fandt ud af, hvordan han så ud.

 

Jeg vidste ikke, hvad jeg ventede på, men jeg følte, der var et eller andet. Mit hjerte pumpede stadig 120 km/t, og jeg havde ikke evnerne til at ligge ned endnu. Jeg kunne løbe en tur. Det ville være godt for mig. Så kunne jeg måske stresse af, eller i det mindste komme af med mine frustrationer. Mor og far ville sikkert vågne om lidt, så kunne jeg fortælle dem, at jeg løb en tur. De ville blive bekymrede, hvis de vågnede op, og jeg ikke var hjemme, og så alligevel, jeg kunne bare lægge en seddel på køkkenbordet. Jeg havde brug for at komme ud. Med det samme.

 

Jeg burde have vidst det. Foran Shawns hus stod der flere fans. Jeg havde lyst til at råbe af dem. Sige at det ikke var okay at stå vagt uden for hans hus. At han også skulle have privatliv, men så slog det mig. Jeg kunne være fuldstændig ligeglad. Jeg kunne ovenikøbet grine af ham, hvis det var det, jeg ville.
Jeg valgte at løbe mod venstre, væk fra Shawns hus. Jeg gad ikke bøvle med at komme forbi alle de fans. Der var stille på gaden, selvom klokken nærmede sig ti. Hvad lavede folk en lørdag formiddag? Kunne de virkelig sove så længe?
Det skulle jeg selvfølgelig ikke kunne udtale mig om. Jeg løb ikke særlig tit længere. Shawn havde været min løbemakker, men han skred, og så kunne jeg ikke længere løbe uden at tænke på ham. Det gjorde jeg også nu, men det var bare for at rase ud.
Jeg forstod ikke, hvorfor han var kommet tilbage. Han skulle holde en pause, men hvorfor havde han så bildt alle ind, at han ikke kom hjem? Var det fordi, han ville gøre det til en overraskelse? Det var altså ikke en specielt god en så.
For min skyld kunne han bare tage ud på sin tour igen. Så ville der nok heller ikke stå så mange piger uden for hans hus og larme. Jeg ville egentlig godt vide, hvor længe de havde stået ude foran. Jeg havde ikke kunne høre dem hele morgenen, men måske var det fordi, jeg var så stresset og tæt på at gå helt ned. Ja, det måtte være forklaringen. Så ja, Shawn kunne tage på tour, og så ville hans fans følge efter.

 

Jeg var nået til enden af gaden, og al den energi, jeg havde haft, var helt væk. I stedet kom trætheden. Jeg kunne godt mærke, at jeg stort set ikke havde sovet, så jeg vendte om. Jeg kunne rase over Shawn resten af mit liv. Om det ville blive flere år eller kun dage, det var svært at sige.

 

 

”Hvor meget drak du lige i fredags?” Sophie var ved at dø af grin, da hun viste mig billeder fra festen på vej mod idræt. Jeg kunne ikke huske noget, og det irriterede mig.
”Heldigvis” havde Sophie billeder fra festen, og jeg havde væltet rundt. Hvad jeg ikke forstod var, at jeg ikke havde fået mærker. Var det muligt at undgå? Åbenbart ja.

”Har jeg gjort alt muligt dumt? Ærligt, Sophie,” hun smilede hendes søde smil og rystede på hovedet.

”Nej, du væltede bare rundt, smukke,” om jeg skulle være lettet eller ej, vidste jeg ikke. Jeg troede dog på, at hun talte sandt. Ellers måtte jeg lige snakke med William. Han kunne sikkert huske noget. Men var det overhovedet så vigtigt? Jeg kunne ikke ændre det alligevel.

”Kommer Anna ikke i dag?” Anna var ikke kommet hen til mig om morgenen på vej til skolen.

”Jeg tror, hun er syg, og ellers synes hun bare det er for pinligt at komme i skole,” Sophie trak på skulderne. Hvad havde Anna lavet?

”Det kan da ikke have været så slemt, vel? Det er vel bare Anna,” jeg havde ikke fået snakket med hende eller Sophie i weekenden. Jeg havde brugt den i min seng, helt afskærmet fra omverdenen, bortset fra den korte løbetur. I morges havde jeg mest af alt lyst til bare at blive liggende, men mine forældre var begyndt at blive helt bekymrede, så jeg var taget af sted.

”Jeg ved ikke rigtigt, hvad der skete, men der var noget med en eller anden dreng,”

”Selvfølgelig. Jeg er spændt på, om hun overhovedet viser sig i skolen i denne her uge,” det var typisk Anna. Hun var sammen med en fyr, og så kunne hun ikke vise sig i en uge fordi, hun syntes det var så pinligt.

”Det er bare ikke smart. Hun bør ikke få fravær så tæt på afslutningen,” Sophie trak på skulderne, igen.

”Det er hendes eget problem. Hun finder vel ud af det, engang,” jeg rystede på hovedet, og så grinte vi begge. Anna var dejlig og verdens bedsteveninde, men det med fravær lærte hun nok aldrig.

 

 

”Har I hørt det? Shawn Mendes er tilbage,”

”Hvorfor egentlig?”

”Hvornår kom han hjem?”

”Bor han ikke ved siden af Emily?”

Alle pigerne snakkede om Shawn, og det fortsatte da Sophie og jeg gik ind i omklædningsrummet.

”Hey Emily, er Shawn virkelig kommet hjem?” Jessica, en af pigerne jeg havde spillet fodbold med i starten i året, havde rejst sig fra en af bænkene og gået hen for at give mig et kram. Det kom ikke bag på mig. Selvom jeg ikke snakkede så meget med Jessica længere, så var vi stadig tætte.
Jeg havde fået en klump i halsen, men jeg fik fremstammet et jo.
Snakken gik åbenbart overalt på skolen. Popstjernen var kommet hjem, og det var jo helt vildt. Det var jo ikke fordi, han havde boet i Pickering stort set hele sit liv. Overhovedet ikke.
Snakken skulle nok fortsætte hele dagen, hvis ikke hele ugen.

 

 

Det var begyndt at regne, da vi havde fået fri. Alligevel valgte jeg at gå hjem. Det var rart nok med noget luft efter en hel dag, hvor der kun havde været snakket om Shawn. Måske ville jeg gå en omvej, så havde jeg længere tid ude. Længere tid til at stresse af og få vendt alt den snak fra i dag. At jeg blev våd betød ikke det store. Jeg kunne bare tage tørt tøj på, når jeg kom hjem.
Jeg var ikke nået langt fra skolen, så ringede Anna.

”Hey pjækkerøv, hvad har du gjort denne gang?” Jeg kunne høre Anna grine i den anden ende.

”Intet, jeg skulle bare høre med ham Mendes fyren der. Hvordan har du det?” Jeg trak på skulderne, selvom Anna alligevel ikke havde mulighed for at se det.

”Det ved jeg ikke,” svarede jeg. For jeg vidste det virkelig ikke. Anna var bedre at snakke med end Sophie. Sophie vidste ikke, hvordan hun skulle gribe det an, men det kunne jeg ikke bebrejde hende for. Så havde vi andet, vi kunne snakke om. Jeg var måske heller ikke den bedste til at snakke.

”Jeg skal nok komme i morgen, så får du den største krammer,” jeg smilede.

”Så var den fyr heller ikke værre, eller hvad?”

”Hey, hvem siger, det er på grund af en fyr, jeg ikke har været i skole,” der var helt stille, og så brød vi begge ud i grin.

”Vi ses, Anna. Elsker dig,” og så lagde jeg på.

 

 

Jeg var nået et godt stykke hjemad. Var jeg våd? Ja, men ikke gennemblødt. Jeg havde droppet at gå en meget længere vej. Jeg var kommet i tanke om en aflevering til i morgen, og jeg var endnu ikke startet. Så jeg havde travlt.

”Emily?” Jeg fik sådan et chok af at høre hans stemme. Jeg havde ikke lyst til at vende mig om.

”Vi har ikke noget at snakke om, Shawn,” jeg kunne fornemme, han kom tættere på. Hvorfor var han dog også ude på vejen? Han kunne blive overfaldet af en fan eller sådan noget. Hvem gad overhovedet være ude i regnen? Jeg var her godt nok, men det var noget andet.

”Emily, jeg vil gerne snakke med dig,” jeg var bange for, at han skulle til at røre min skulder.

”Ærgerligt, jeg gider ikke høre på dig,” uden at se mig tilbage gik jeg de sidste ti meter til mit hus. Jeg kunne se Shawns forvirrede, og nok lidt triste, ansigt for mig. Det var bare ikke længere mit problem.

 

 

__________________________________________________________________________________________

 

Det blev endelig tirsdag, så her får I næste kapitel.
Det er desværre blevet en del kedeligt, hvis jeg selv skal beskrive det, men, men, men, jeg kan heldigvis sige, at det hele kommer til at vende. ;-)

 

Tak til jer fordi, I følger med. Det er jeg meget glad for. <3

 

 

-kendtsomvj

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...