The Weight - Shawn Mendes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Færdig
Shawn Mendes. Teenageidolet der har taget hele verden med storm. Året efter Shawn Mendes har afsluttet sin tredje verdensturne, beslutter han sig for at tage en pause og vende tilbage til sin hjemby, Pickering, i et par måneder. Da Shawn begyndte på sin første tour, efterlod han nabopigen, Emily Carter, med et knust hjerte. Emily har sine egne problemer og står med nogle svære valg i sit liv, og da Shawn vender tilbage, bliver det ikke ligefrem nemmere. Shawn har ingen idé om, hvad der foregår i Emilys hoved, men han ved, at der er noget galt, og han er ikke sikker på, at han nogensinde kan nå ind til den Emily, han forlod.

19Likes
21Kommentarer
8829Visninger
AA

7. fem

Et tomt dokument. Jeg havde ikke fået skrevet noget som helst på den aflevering, der skulle afleveres i morgen. Siden jeg kom hjem, havde jeg siddet og stirret ind i computerskærmen, men der var intet sket, og nu var klokken altså ved at være otte. Jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle få startet på det her.
Nedenunder kunne jeg høre en dør gå op, og jeg blev skeptisk, hvad hvis det var Shawn? Ej, han var ikke dum nok til at træde op, eller var han? Jeg kunne høre Karens stemme, men var der flere?
Nej, det var vidst bare Karens. Min dør stod åben, så jeg burde kunne høre, hvis der var andre.
Tilbage til min aflevering. Det var engelsk. Vi skulle skrive en reportage om noget vildt, der var sket inden for den seneste tid i Pickering. Problemet var, at jeg ikke kunne finde noget at skrive om, i hvert fald ikke noget, som de andre med garanti ikke allerede havde skrevet om. En tanke slog mig. Jeg havde engelsk med Thomas, og han havde rimeligt styr på, hvad der skete rundt omkring. Ham kunne jeg spørge. Thomas var en af Williams venner, som jeg havde snakket med til nogle fester og ellers i engelsk.

 

”Hej Thomas, har du ikke lyst til at hjælpe mig med engelsk? Jeg er helt tom for ideer til reportagen. Knus Emily”

 

Thomas plejede at svare rimeligt hurtigt, så hvis han bare havde en fantastisk idé, kunne jeg nok nå at skrive en reportage inden midnat.

 

”Hey Em, jeg ved ikke, om det er så vildt igen, men Shawn Mendes er jo kommet tilbage. Kan du ikke skrive en reportage om det? Er han ikke også din nabo? Knus Thomas”

 

”Super, mange tak!!”

 

Jeg trykkede send og smed min mobil ned i sengen. Selvfølgelig, Shawn Mendes. Jeg kunne lave en fantastisk overskrift: ”Idioten er vendt hjem.”

Jeg havde et emne, men jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle få startet på den reportage. Det bankede på min dør, og jeg fortrød, at jeg ikke havde fået lukket eller låst den.

”Seriøst, hvad vil du?” Det kom rimelig hårdt ud, og jeg blev selv helt overrasket over det.

”Mor skulle herover, så jeg tog med,” han kunne ikke se på mig, så han kiggede rundt på mit værelse. Det lignede ikke det værelse, han forlod sidst.

”Jeg ændrede det kort tid efter, du skred,” jeg sagde det ligeud. Han kunne blive såret, men han ville ikke føle det, jeg havde følt. Han ville aldrig komme i nærheden af det. I hvert fald ikke endnu, men det skulle jeg nok sørge for, at han kom til.

”Jeg skred ikke, Emily,”

”Nej, du forsvandt bare og skrev aldrig igen,” det stikkede i mine øjne. Jeg tog en dyb indånding. Den her skulle han ikke vinde. Jeg skulle ikke græde foran ham.

”Det er overhovedet ikke at skride, vel Shawn?” Han kiggede ned i jorden. Han kunne ikke engang se på mig. Idiot.

”Jeg prøvede, men jeg kunne ikke,” han havde svært ved at tale. Det gav mig ikke sympati for ham, tværtimod.

”Nårh ja, du prøvede. Du fortalte mig, at du elskede mig, og så skred du. Det viste godt nok også, at du elskede mig,”

”Du må lytte til mig, Emily,” jeg sagde ikke noget. Han skulle endelig bare snakke, men han sagde intet.

”Fint, så tag du hjem, så kan jeg skrive min reportage færdig. Har du hørt det, idioten er kommet hjem igen?” Den sidste kommentar var ond, men han fortjente den. Så kunne det være, han ville holde sig væk.
Shawn sagde ikke noget. Han gik tavst ud af værelset og lukkede forsigtigt døren, som han altid havde gjort.

 

Jeg kunne ikke skrive den her reportage. Jeg måtte lade være med at aflevere, jeg kunne simpelhent ikke. Jeg var så sur lige nu. Han skulle ikke bare tro, at han kunne komme ind i mit liv, når det passede ham. Jeg havde virkelig elsket ham, og det gjorde jeg jo stadig, men jeg ville ikke være i stand til at tilgive ham. Det ville være nemmere at forlade ham, hvis jeg hadede ham en smule.
Jeg var blevet helt utrolig træt. Det var ikke vildt længe, jeg diskuterede med Shawn, men længe nok til at jeg var blevet helt udmattet. Jeg kunne hurtigt smutte nedenunder til mor og far, så de vidste jeg gik i seng. Det var nu mest fordi, jeg ville høre, hvad Karen havde snakket med dem om.

 

”Jeg går i seng nu. Jeg er meget træt,” de sad inde i stuen. Karen måtte være gået hjem sammen med Shawn. Hun var her i hvert fald ikke længere.

”Det er helt fint,” min mor læste i et eller andet blad, imens fjernsynet kørte. Far? Han sov i sin stol.

”Mor, hvad ville Karen?”

”De inviterede os over at spise på fredag,”

”Hvad?” Fik jeg spurgt lidt for hurtigt og lidt for surt, jeg måtte redde den. ”Det lyder fint, men hvorfor?”

”Shawn er jo kommet hjem igen, så de inviterede os på gensynsmiddag. Det er da herligt,” jeg nikkede, og så gik jeg op på mit værelse igen. Nu kunne jeg ikke sove.

 

 

”Hey smukke Em, hvad sker der for Shawns Twitter? Knus Anna”

 

Jeg forstod ikke hendes besked. Shawns Twitter? Hvad havde han lagt op? Jeg fulgte ham ikke længere, så jeg kunne ikke rigtigt følge med, medmindre jeg gik ind på hans profil. Det var lang tid siden, jeg havde gjort det. Var han blevet så sur eller ked af det, at han havde skrevet mit navn offentligt og fortalt alle, at de skulle hate på denne pige?
Nej, sådan var Shawn ikke. Han havde altid været den rareste. Han kunne ikke være så sur, at han havde gjort noget der stred imod ham selv.
Turde jeg overhovedet kigge? Ja, det gjorde jeg. Det kunne være, det var henvendt til en anden, eller også havde han skrevet et eller andet om, at han var taget hjem. Jeg vidste det ikke.
Jeg fik hurtigt logget på Twitter. Det var ikke længe siden, han havde postet noget. Faktisk passede det med, at det var efter, jeg havde smidt ham ud.

 

SHAWN MENDES: Would you please have mercy on me?

 

Var det en joke? Jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde over dette. Det var så latterligt gjort af ham. Mange af hans fans havde allerede kommenteret, liket og retweeted hans opslag.
Hvis ikke det var fordi, han havde postet det efter, han var gået, kunne jeg sagtens tro på, at det var til en anden pige, men den var vidst ret klar. Jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig, at han havde andre, der hadede ham. Eller havde han? Var han en hadet dreng? Ej, det kunne jeg virkelig ikke forestille mig.

 

”Hey Anna, jeg aner ikke, hvad der sker for ham. Jeg har i hvert fald ikke i sinde at tilgive ham,”

 

Det måtte være fint nok til Anna. Klokken var ved at være mange, og selvom jeg ikke kunne sove, så burde jeg prøve. Jeg slog Wifi fra, så der ikke var noget til at forstyrre mig. Der kunne højst komme en besked, men det var sjældent. Alle skrev på Messenger, sådan var det bare.

 

Jeg var så tæt på at falde i søvn, og så skete det. En besked. Jeg gad ikke læse den, men jeg vidste, at hvis jeg ikke tjekkede den, så kunne jeg ligge vågen længe endnu fordi, jeg ville komme til at ligge og tænke på, hvem den var fra.
Jeg kunne have sagt til mig selv, at det var ham, der skrev. Men hvor havde han mit nummer fra? Havde han virkelig gemt det, ligesom jeg havde gemt hans? Åbenbart.

 

”Em, jeg er nødt til at snakke med dig. Vi ses fredag. Xx Shawn.”

 

Egentlig gad jeg slet ikke svare ham, men jeg blev ret irriteret. Klokken nærmede sig elleve, og så skrev han.

 

”Vi er ikke alle superstjerner, der har ferie og kan være vågen alle timer af døgnet. Jeg har en skole, der skal passes. Godnat, Shawn.”

 

Jeg tvivlede på, at han ville svare på denne besked. Alligevel satte jeg min mobil på lydløs. Jeg havde brug for søvn, den skulle ikke tages fra mig. Det var nok, at jeg ikke havde lavet min aflevering. Jeg skulle ikke risikere også at miste min søvn. Det var han ikke det værd.

 

______________________________________________________________________________

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...