Jeg tror på i morgen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2017
  • Opdateret: 12 jun. 2017
  • Status: Igang
//Jeg tror, jeg blev forelsket i ham den første gang, jeg så ham snuble ned ad trapperne. Og jeg siger den første gang, fordi det skete et par gange. //

18-årige angst-ramte Asta er flyttet hjemmefra, og det er mildt sagt lidt af en udfordring. Men måske er det ikke helt så slemt at være flyttet hjemmefra, når man har interessante naboer. Eller rettere sagt: Én interessant nabo.

2Likes
2Kommentarer
415Visninger
AA

6. Liste 2

Familien Venebjerg består af følgende medlemmer:

-Malene Venebjerg, min mor: 50-årig alt-mulig-kvinde med hang til chokolade og børnebørn.

Håndteres på følgende måde: Nik og giv hende ret, selv når hun tager fejl. Grin, når hun laver sin overklasse Hellerup-stemme, også når den ikke er sjov (hvilket vil sige hver gang).

-Hans Christian Venebjerg, min far: 52-årig computeringeniør med hang til alt for korte badeshorts og sokker i sandalerne.

Håndteres på følgende måde: Giv ham en kop kaffe med 5 teske sukker, og så kan du få ham til det meste.

-Soffie Venebjerg, storesøster: 26-årig, gravid veganer. Hang til kontrol. Kan kendes på, at hun er den irriterende gæst, der altid spørger (imens hun peger på retten): ”Hvad er der i dette her?”.

Håndteres på følgende måde: Spørg, hvad for noget mad du skal lave, når hun kommer på besøg. Se engageret ud, når hun begynder at snakke om kalorier og laktose. Tag aldrig ud at handle sammen med hende, med mindre du har RIGTIG god tid.  

- Asta Venebjerg, mig: 18-årig læsehæst med angst for stort set alt. Hang til te og ironi. Elsker at lave lister. Kan kendes på, at hun altid undgå store forsamlinger af mennesker, offentlig transport, at købe ind, at tage kontakt til fremmede mennesker etc. (listen er temmelig lang). 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...