Criminal Minds | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2017
  • Opdateret: 30 jul. 2017
  • Status: Igang
Sabrina Andrews på 17 år bor alene med sin storebror Sebastian på 20. De bor i en lille lejlighed, i en lille revne i Los Angeles' fattige kvarter og prøver at få hverdagen til at fungere. Deres mor blev taget for at handle med stoffer og blev fængslet i 2 år.
Uden rigtig at følge med er tiden inde til, at Sabrina og Sebastians mor skal løslades, og deres liv bliver vendt på hovedet. Men det skal da nok gå, ik? - Find ud af det i "Criminal Minds"

[Justin er ikke kendt]

16Likes
5Kommentarer
1714Visninger
AA

6. Kapitel 5. - Første gang

 

Justins synsvinkel

Shit. Jeg kunne se fra mit vindue, at min far og Sabrina rullede ind i indkørslen, så jeg smed mig i sengen og under dynen. "Ved du, hvad der er sjovt? Ikke dig, så fuck af og hold din kæft""Fuck af! Prøv dog at fixe dig selv, før du prøver at ødelægge andres liv. Bare fordi dit liv er fucking lort, så behøver du sku da ikke demonstrere det for andre, vel?""Yo prettyboy! Jeg ser frem til dig og Barbies bryllup! Send mig en invi!". Hendes stemme fløj rundt i hovedet på mig. Den sidste sætning fik mig til at grine. Sabrina så så uskyldig ud, men hun kunne fandme svare igen. 

Pludselig bankede det på døren. "Arh". Jeg lavede en hurtig bevægelse og fik mig ud af sengen og hen til døren. Min hånd tog fat i håndtaget og strammede grebet. Jeg flåede døren op og fik øje på hendes uskyldige ansigt. "Hvad vil du?" kom det koldt fra mig. "Seriøst!". Hendes ansigt var pludselig ikke så uskyldig mere. "Hvad fanden skete der lige?" spurgte hun og ville ind, men jeg spærrede vejen, så hun ikke kunne komme forbi. "Yo, c'mon!". Hun begyndte at skubbe mig, men fordi jeg var det stærkere end hende, gav hun op og kiggede på mig. "Hold da op, hvor stærk du er! Hvor fanden var den styrke i dag? Huh?". Nu var hun virkelig irriteret. Hun stod bare og kiggede skuffet på mig, og vendte sig så om og gik ind på sit værelse. Jeg lukkede døren og lagde mig på sengen. "Fuck". Jeg tog mig til hovedet. Hvad fanden er der galt med mig. 


Det var tid til at spise aftensmad, så jeg travede ind i køkkenet og fik øje på Shelby og min far. Jeg satte mig på min sædvanlige plads og ventede. 2 minutter efter kom Sebastian og Sabrina ind i køkkenet. Sebastian sendte mig et lille smil, mens Sabrina ignorerede mig fuldstændigt. Super

Der var helt stille ved bordet i dag i forhold til i går. "Har I haft en god dag?" spurgte min far så. Oh God! "Ja, jeg havde en fremragende dag!" svarede Sabrina med et kæmpe smil på hendes læber. Hun kiggede på mig med hendes sarkastiske smil. Arhg! "Tak for mad". Jeg fik rejst mig fra bordet og forsvandt ind på mit værelse. 


Min dyne var viklet om mig, og jeg sad ude på min altan. Der var gået cirka 10 minutter, siden jeg havde sat mig her ud, da døren på den anden altan ved Sabrina blev åbnet. Sabrina kom til syne. Hun fik øje på mig og rullede øjne af mig. "Jeg går igen" sagde hun træt. "Nej, du behøver ikke at gå" sagde jeg. Sabrina vendte sig om mod mig, og vi stod nu på hver sin altan og kiggede på hinanden. "Du. Jeg fik ikke sagt tak, for det du gjorde i dag" sagde jeg. Selvom det var skide pinligt at indrømme, var jeg nødt til at fortælle hende, hvor taknemlig jeg var. "Det okay". Hun sendte mig et lille smil. Der var stille i et sekund. "Justin, hvad sker der? Hvorfor er Eastwood efter dig?" spurgte hun pludselig. Jeg havde lidt set det komme, så det var ikke nogen overraskelse. "Fortid" svarede jeg bare. "Fortid? Godt svar" fnøs hun og kiggede på mig med alvorlige øjne. "Du kan altså godt fortælle mig det". Denne gang var hendes stemme ikke hård eller sur, men rolig og tålmodig. Jeg udstødte et lille suk, hvorefter jeg kiggede hende i øjnene. 
"Eastwood og jeg plejede at være bedste venner" sagde jeg. "Vi har kendt hinanden siden børnehaven, og vi fortsatte med at være venner helt op til 8. klasse. Men...". "Hey, du kan fortælle mig det" sagde Sabrina og smilede sympatisk. "Men da vi startede i 9. klasse ændrede det hele sig. Dengang var mine forældre stadig sammen, men en uge efter vi startede i skole, fandt Eastwood ud af, at min mor og hans far havde en affære". Sabrinas ansigt havde ændret sig fra rolig til chokeret og lidt skræmt. "Hah ja, I know right" grinede jeg. "Hvad skete der så?" kom det nysgerrigt fra Sabrina. "Eastwood hev mig til side i frikvarteret en dag og fortalte, hvad han havde set. Vi aftalte at tale med vores forældre om det, men det skulle vi aldrig havde gjort. Eastwoods far havde fortalt at det var min mor, som havde forført ham, så det var mig og min familie, som fik skylden for det hele. Så da Eastwood fik det at vide, blev han så sur, og han endte ligesom vores venskab. Han svinede min mor til hver eneste gang, vi gik forbi hinanden, og jeg ignorerede det hver dag". "Jamen, hvordan kan det pludselig ændres fra at svine din mor til, til at du bliver fuldstændigt tilintetgjort?" fløj det ud af hende. "Jo altså. Eastwood løsrev sig fra vores venskab og fik andre venner. Han fortalte dem om, hvad min mor havde gjort, og så startede der alle mulige rygter omkring mig og min familie. Om at min far var alkoholiker, og at jeg var bøsse og muligt shit" fortsatte jeg.

Vi sad igen hele natten og snakkede om Eastwoods og min fortid, og hvordan det havde udviklet sig til det i dag. "Så han taler til dig og nedgøre dig uden nogen grund?" kom det forvirret fra Sabrina. Jeg nikkede. "Fuck en idiot!" udbrød hun. Det fik mig til at grine. "Hvis du ved, at alt Eastwood lukker ud er noget lort, hvordan kan det være, at du... skærer i dig selv?" spurgte hun og kastede et blik på min højre underarm. "Der var et tidspunkt i 9. klasse, hvor jeg var så deprimeret og alene, at jeg gik fuldstændig ned. Mine forældre talte ikke, og jeg blev smadret og nedgjort hver eneste fucking dag, og jeg havde ingen at snakke med. Ingen". Sabrina lagde hovedet på skrå og kiggede på mig. "Det er jeg ked af" sagde hun og smilede. "Det okay". "Jamen, hvorfor fandt jeg dig skære i dig selv her den anden dag?" spurgte hun mig. "Jeg mødte min mor efter skole ude på skolens parkeringsplads, og det så Eastwood selvfølglig. Så han råbte alt muligt til mig, men også min mor, og de kastede sten på min mors bil" sagde jeg. Jeg blev ked af det bare ved tanken. "Hey. Vent jeg kommer over" sagde Sabrina og forsvandt fra sin altan. 

5 sekunder efter kom hun ind på mit værelse, og vi satte os på min seng. "Hvad skete der så?" spurgte hun. "Ja, de smed sten på hendes bil, og der var ingen, som gjorde noget. Hun kørte væk og lod mig stå der helt alene, og da hun var kørt, kastede de sten på mig, indtil jeg nåede ind i indkørslen her". Det var helt rart at fortælle hende det hele, for jeg havde ikke fortalt min far om noget som helst. 

Sabrinas synsvinkel

Jeg kunne slet ikke forstå det. Hvordan kunne nogle være så følelsesløse og gøre sådan noget? Jeg havde virkelig ondt af Justin. Ingen fortjente at blive behandlet på den måde. Hvordan kunne ingen synes godt om Justin? Han så for det første vildt godt ud, og han ligndede sådan en person, som man bare kunne snakke med. "Har du virkelig ingen fra skolen, som kan lide dig?" spurgte jeg. Det lød lidt hårdt, men det var slet ikke sådan ment. "Nej. Eller jo der er en fyr, Damon, men han holder sig for sig selv, men han er nok den eneste, som jeg snakker med fra skolen". "Damon? Goth-fyren?". Det var det alle gik rundt og kaldte ham, fordi han altid gik i sort og altid var alene. "Øh, ja ham". Justin gabte og lagde sig ned på sengen. "Vi må nok hellere sove nu" sagde jeg og rejste mig fra Justins seng. "Ja. Tak for snakken". "Det var så lidt. Jeg er her for dig, hvis du har brug for noget". Vi sagde godnat, og jeg gik ind til mig selv.


Da jeg var kommet ind på mit værelset, tog jeg mit tøj af og fandt min nat t-shirt frem. T-shirten var helt vildt slidt, og jeg stod lidt og overvejede, om jeg skulle smide den ud. Nej. Så jeg smed den over hovedet og sprang i seng. 


* * *


Næste morgen vågnede jeg overraskende frisk og glad. "Goodmorning sunshine" kom det fra Seb. "Goodmorning". Morgenmaden var skøn, og jeg nød det fuldt ud. "Godmorgen". Mit blik fløj over mod døren. Der stod han. Hans hår var uglet og han brune kastanjebrune-øjne skinnede klart. Han havde en grå hoodie på og et par cowboyshorts på. "Godmorgen Biebs" kom det frisk fra Jeremy, og jeg blev slået ud af min trance. "Av". Seb hakkede mig en i siden. "Er du okay?" mimede han, og jeg nikkede. Hvad fuck skete der lige? 


Jeremy kørte Justin og mig i skole, og i dag fulgtes vi. "Hey girl og... lækker fyr?" kom det råbende fra Jess. "Heeey. Girls! Det her er Justin. Justin det er Jess og Mia". De hilste på hinanden, og det blev pludselig akavet. "Skal vi?" sagde jeg og nikkede mod skolen. "Jup". Så Jess, Mia, mig OG Justin gik ind. 
Dagen gik som smurt. Mia og jeg mødtes med Jess til frokost, og vi satte os ved vores sædvanlige bord. "Yo! Girl! Hvornår havde du tænkt mig at fortælle mig om Mr. Hottie?". Jess og Mia satte sig tættere på mig og kiggede på mig. "Vi bor sammen. Eller... Seb og jeg bor hos vores mor nu, og hun bor sammen med sin ven Jeremy, som er Justins far" forklarede jeg. "Oh my God! S! Kiss him already!" grinede Mia og skubbede til mig. 
Der lød pludselig en bekendt stemme. "Hva så bøsserøv!". Det var Eastwood. Jeg rullede øjne og holdt øje med situationen. Justin stod bare og stirrede ham ind i øjnene. "Hvad sker der med dig i dag? Hvordan har din mor det? Fucker hun med andre igen?" grinede Eastwood med sit dumme smil. "Nej hun har det fint tak. Hvordan har din far det? Fucker han med andre igen?". Oh snap! Eastwoods ansigtsudtryk blev pludselig anderledes. "Hvad sagde du!". Eastwood stod med hovedet helt tæt mod Justins. "Du hørte godt, hvad jeg sagde. Og vil du være sød at flytte dig? Dit ansigt er i vejen. Ven" sagde Justin og smilede sukkersødt til Eastwood. Eastwood flyttede sig fra Justin og forsvandt. 
Justin fik øje på pigerne og mig og satte sig hos os. "Hvad fanden Justin!". Hvad skete der lige? Han var en helt anden person. "Jeg fatter ikke, hvorfor jeg ikke har gjort det noget før" sagde Justin og smilede for sig selv. 


Efter vi havde spist, gik vi hver til sidst til vores klasser. Vi havde naturvidenskab, og vores lærer Mr. Stone skrev en masse ting op på tavlen, som jeg skrev ned i mit hæfte. Jeg blev afbrudt, da Jess gav mig et stykke papir, der var foldet sammen. Jeg foldede papiret ud og læste. Jeg skal lige snakke med dig. - Tyler. Tyler? Oh shit! Jeg havde fuldstændig glemt ham! Hvordan kunne jeg glemme ham? 
Jeg fik øje på Tyler nede bagved. Han sendte mig et smil, og jeg gengældte det. Resten af timen kunne jeg slet ikke fokusere. Alt jeg kunne tænke på var Tyler. Han var endelig blevet interesseret, og jeg havde brændt ham af. Jeg blev helt blød i knæene bare ved at tænke på ham. 

Efter timen fandt jeg mine bøger til næste time. "Hey". En dejlig brise kom svævende. Mmm. Jeg vendte mig om, og fik øje på Tyler. "Hey". "Længe siden huh?". "Mmm...". Shit. "Hvad blev der af vores aftale?". "Ja undskyld. Familiedrama. Det er en dårlig undskyldning, men jeg kan gøre det godt igen" smilede jeg. "Når... Og hvordan det?". Tyler kom tættere på mig, og vi kunne mærke hinandens åndedræt. "Du kunne komme hjem til mig i aften?" sagde jeg og lagde en hånd på hans venstre kind. "Okay. Det er en aftale". "Godt" sagde jeg. Tyler gav mig et flirtende blik, hvorefter han gik. 
"Hvem er han?". "Chok! Justin!". "Du skræmte mig". Justin kiggede mærkeligt på mig. "Hvad?". Han stirrede bare. "Justin? Hallo?". "Hvad?". "Du stirrer? Hvad er der med dig i dag?" spurgte jeg og slog ham let på armen. "Ikke noget. Vi ses derhjemme" sagde han, og så gik han. What the hell?


Jeremy kørte Justin og mig hjem, og vi fik os noget at spise. "En af mine venner kommer over i aften" sagde jeg. "Når da da, hvem er det" kom det fra Jeremy. "Tyler" svarede jeg. "Kommer Tyler her?". Med et brag og en hurtig bevægelse rejste Justin sig fra bordet og forsvandt. "Hvad er der med ham i dag?" kom det undrende fra Jeremy. "Jeg ved det ikke".

Jeg fik spist færdig og stillede tallerknen i opvaskemaskinen. "Jeg er på mit værelse". "Yeah" sagde Jeremy og tørrede spisebordet af.
Mit værelse lignede lort, så jeg skyndte mig at rydde op og redde min seng, så jeg kunne være det bekendt af have besøg. Det bankede på døren. "Kom ind". Seb trådte ind af døren og sendte mig et smil. "Hvad nu?". "Jeg hører at du for besøg?" grinede Seb. "Ja! Don't scew it up" svarede jeg alvorligt og satte mig ved skrivebordet. "S. Pas på, okay? Bare ikke gør noget, som du ikke har lyst til". Sebs stemme var rolig, men alligevel hård. "Yo, chill! Jeg ved, hvad jeg laver!" svarede jeg og vendte mig om mod ham. "Ja ja, jeg siger det bare". 

Efter Seb havde forladt mit værelse, så jeg noget tv. Da der var gået et par timer, var jeg nær faldet i søvn, da Seb kom brasende ind på mit værelse. "Hvad?!". "Vi skal spise" sagde Seb og grinede. Åh. Tv'et blev slukket, og jeg fik møvet mig nedenunder til de andre. 


Til aftensmaden var stemningen okay, selvom Justin virkede meget sur og irriteret. Seb sad og fortalte omkring en oplevelse med en kunde på arbejdet, da det ringede på døren. "Jeg åbner!". Jeg sprang op af stolen, ud i entreen og åbnede døren. "Hey". "Hey". "Tyler det er Sebastian min bror, min mor, Jeremy og Justin". Tyler sagde hej til de andre, og derefter gik vi ind på mit værelse. 

Jeg lukkede døren efter os og et sekund efter, blev jeg hevet ind i et fast greb. Tyler holdt mig op af væggen, og hans ene hånd var på min hofte. 
"Du ved, jeg har virkelig set frem til det her". Tyler fik et smil på læben og trådte et skridt tættere på mig. Hahah. "Griner du?". "Undskyld". Shit. Jeg begynder altid at grine akavet, når jeg er nervøs. Tyler var begyndt at blive irriteret, så jeg tænkte hurtigt og hev ham ind i et varmt kys. Tyler slap mine læber. Han sendte mig et flirtende blik og hev mig derefter ind i et grådigt snav. Det gav mig sommerfugle i maven. Tyler smed mig på sengen og kravlede oven på mig. "Hvad nu, hvis de kommer ind" sagde jeg nervøst og kiggede hen mod døren. "Det gør de ikke" sagde Tyler og kyssede mig på halsen. "Åh". 

Justins synsvinkel

Jeg kunne høre dem grine og det hele. Det gjorde mig sindssyg. Jeg havde det mærkeligt i maven. Det gjorde helt ondt. 

Det var virkelig svært at holde fokus. Alt jeg kunne tænke på var, hvad der skete inde ved siden af og på Sabrina. Hendes skinnende hår, de krystal-blå øjne, hendes fantastiske smil, flotte krop og søde... Oh shit. Nej. Jeg kunne ikke... Jeg kunne da ikke være forelsket i... Nej nej nej!

"Åhh shit!" kunne jeg høre Tyler stønne. Fuck. Jeg havde altid undret mig over Tyler. Han var en totalt idiot. Hvad fanden så Sabrina i ham, og hvordan fanden kunne hun bare ligge og knalde med ham i MIT hjem?!


Klokken var nok halv elleve, og jeg hørte Sabrinas dør åbne sig. "Vi ses i morgen" hørte jeg Tyler sige. Jeg åbnede døren og bevægede mig hen mod toilettet på den anden siden. "Justin?" kom det fra Sabrina. "Hvad?" sagde jeg og åbnede døren til toilettet. "Ikke noget. Tyler jeg følger dig lige ud" sagde hun, og de forsvandt nedenunder. Jeg lukkede døren til toilettet og tog min hoodie af. Jeg vaskede mig hurtigt i ansigtet og børstede mine tænder. 
Da jeg havde børstet mine tænder, skiftede jeg plastret på min venstre underarm. "Hey" kom det pludselig fra Sabrina, der stod i døren. "Hey". "Yo! Hvad er der med dig? Du taler ikke til mig og forsvinder midt i en samtale uden nogen grund". Sabrina var irriteret, det kunne jeg tydelig se. Hun stod lænet op af væggen med krydsede arme. "Justin!" sagde hun vredt og skubbede til mig. "JUSTIN!". Sabrina skubbede mig endnu hårde denne gang, og inden hun kunne nå at gøre det igen, tog jeg fat i begge hendes håndled. Vi stod face to face og kiggede hinanden i øjnene, og mit hjerte begyndte at banke hurtigere. Jeg tog et skridt tættere på hende, og hendes øjne kiggede forvirret på mig. "Justin? Hvad laver du?" sagde hun forvirret og hev sine arme til sig. Der var ikke noget jeg kunne gøre, jeg havde allerede taget det første skridt. Sabrina vendte sig om for at åbne døren, men jeg greb fat i hende og hev hende ind i et kys. I et sekund troede jeg, at kysset ville udvikle sig, men så trak Sabrina sig fra kysset og løb ud. 


Så kom der endnu et kapitel ud! OG Justin og Sabrina
har haft deres første kys. Hvad mon Tyler siger til det?

Knus, Soph14

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...