Criminal Minds | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2017
  • Opdateret: 30 jul. 2017
  • Status: Igang
Sabrina Andrews på 17 år bor alene med sin storebror Sebastian på 20. De bor i en lille lejlighed, i en lille revne i Los Angeles' fattige kvarter og prøver at få hverdagen til at fungere. Deres mor blev taget for at handle med stoffer og blev fængslet i 2 år.
Uden rigtig at følge med er tiden inde til, at Sabrina og Sebastians mor skal løslades, og deres liv bliver vendt på hovedet. Men det skal da nok gå, ik? - Find ud af det i "Criminal Minds"

[Justin er ikke kendt]

15Likes
5Kommentarer
1557Visninger
AA

5. Kapitel 4. - Kompromiser

 

Sabrinas synvinkel

"Biiib. Biiib. Biiib". Arhg shit. Min hånd fik næsten fat i min mobil, der lå på bordet og larmede, men fordi jeg halv-sov, fik jeg skubbet den ned på gulvet. "Arhg". Døren blev pludselig revet op. "Så sluk dog for den!". Christopher kom dumpende ind. Christopher samlede min mobil op og smed den over til mig i sengen. "SLUK FOR DEN!" sagde han endnu en gang, hvorefter han gnavent gik sin vej. Min alarm blev slukket, og jeg fik kringlet mig ud af sengen og tog noget tøj på.

I dag, da jeg åbnede døren, kunne jeg ikke dufte pandekagerne, men bacon. Seb stod i køkkenet og lavede mad, med radioen spillende i baggrunden. "Godmorgen". Jeg satte mig på en af barstolene. "Godmorgen. Har du sovet godt?". "Ja. Indtil Christopher kom ind og brokkede sig over min alarm" grinede jeg og tog et stykke stegt bacon. Jeg kunne skimte et lille smil på Sebs læber, og det fik mig i bedre humør. Det havde været nogle meget intense dage, og Seb havde været rigtig presset fysisk og psykisk, så at han smilede varmede mit hjerte godt og grundigt. 

Christopher kom ind i køkkenet og deltog i morgenmaden. "Fuck det smager godt!" udbrød Christopher, da han havde taget et par mundfulde. "Godt du kan lide det" smilede Seb og tog en slurk af sin juice.
Vi var endelig blevet mætte af de lækre morgenmad, og vi skulle lige til at rydde væk, da Christopher bad om vores opmærksomhed. "Guys" han tøvede. "Tak for hjælpen i går" fik han sagt, hvorefter han tog sig til hovedet. "Jeg ved fandme ikke, hvad jeg tænkte på. Jeg fik det fra en fyr engang og fandt dem pludselig, efter I var gået i går. Jeg..." Christopher sukkede. "Det er okay" sagde jeg og lagde en hånd på hans arm. "Yeah. We got you" sagde Seb efterfølgende, og så var samtalen forbi. Seb og jeg vidste begge godt, hvad Christopher mente, så vi skånede ham for at uddybe sine triste tanker, som han sikkert helst ville være fri for.
Vi fik ryddet op, og derefter gjorde jeg mig klar. Jeg havde aftalt med Seb, at jeg ville pjække fra skole i dag, da vi skulle have afklaret alt med vores mor, og det kunne godt tage et stykke tid havde han sagt.

Jeg var taget hen til vores gamle nabolag og håbede på at møde min mor. Det var stadig tideligt om morgenen, så i stedet for at vente i flere timer, gik jeg hen til vores lejlighed. Den så stadig ligeså ødelagt ud, som den var, da vi efterlod den. Nu da jeg havde lidt tid, begyndte jeg at rode rundt i de forskellige ting, der lå på gulvet. Efter 10 minutter var min rygsæk fyldt godt op med ting fra lejligheden, og den blev lynet til. Jeg skulle lige til at forlade lejligheden, da mine øjne spottede en kasse under sofaen. Der stod SS på kassen. Det mærkelige var, at jeg aldrig havde lagt mærke til den før. Efter at have studeret kassen, blev låget smidt af. Lige i dette sekund fik jeg de der flashback-moments, fra da jeg var yngre. I kassen lå der en bamse samt en masse andet legetøj. Det var Sebs og mits gamle legetøj. Minderne fløj til mig og nogle minder, havde jeg ikke kunne huske før nu. Jeg tog bamsen i mine hænder og drejede den rundt, hvorefter jeg tog den op til næsen. Pludselig følte jeg mig som 5-årig Sabrina. Far. Duften fyldte mine næsebor og blev siddende, da jeg fjerne bamsen fra næsen. Den duftede af far. Jeg havde aldrig rigtig tænkt på ham, men lige dér var han alt, hvad jeg tænkte på. Det var på min 6 års fødselsdag, jeg fik bamsen. "Den vil hjælpe dig og passe på dig" havde min far sagt, hvorefter jeg havde klemt den så hårdt, at fyldet i halsen var forsvundet.

Jeg blev hevet ud af mine tanker, da en hånd blev lagt på min højre skulder. Mit blik fór hurtigt om, og jeg fik øje på hende. "Mor". Jeg rejste mig op stadig med bamsen i hånden. "Hej". Hun kiggede på bamsen og fik et smil på læben. "Jeg husker tydelig, hvor glad du blev for den" sagde hun og kiggede på mig med sine grøn-brune øjne. Bamsen fik også en plads i rygsækken, hvorefter min mor og jeg forlod lejligheden. 


"Jeg snakkede med Sebastian i går omkring at flytte ind hos dig og din ven" begyndte jeg. Hun kiggede bare spændt på mig. "... Og vi vil gerne flytte ind hos dig". Hendes ansigt blev til et stort smil, og det smittede af på mig. "Fantastisk". Hun gav mig et kram og hendes adresse. Vi aftalte at komme senere i aften, og derefter gik jeg hjem. 


Da jeg kom ind af døren, begyndte jeg at tænke på Christopher. "Christopher!?". Mit hjerte begyndte at banke hurtigere. Jeg fór gennem entréen, køkkenet og ind i stuen, hvor jeg til min store overraskelse fandt Christopher sidde og se tv, og mit hjerte kunne banke normalt igen. Jeg plantede min røv ved siden af Christopher. "Hey" sagde jeg og tog en håndfuld popcorn fra skålen i Christophers skød. "Ja du må gerne tage nogle" kom det ironisk fra Christopher. Jeg smilede bare og lod ham nyde synet.
Christopher kiggede ned i skålen. "Bare tag resten" sagde han og gav mig skålen. Jeg tog ivrigt imod den og tømte den på under 2 minutter. "Shit" sagde Christopher og kiggede på mig med chokerede øjne, hvilket fik mig til at grine. 


Seb kom endelig hjem, og vi fik snakket sammen omkring det med vores mor. Vi talte med Christopher om det hele, og han var helt cool med det. "Lov mig at vi ikke finder dig halv død af stoffer, når vi kommer på besøg" sagde jeg, mens jeg krammede Christopher farvel. "Jeg lover". 
Seb og jeg forlod Christophers hus og bevægede os den modsatte retning. Vores mor boede faktisk ikke så lagt væk fra Christopher, men dog ikke i det samme nabolag. Seb og jeg stod nu foran huset. Det var også rigtig pænt. Det var ligeså stort som Christophers. Vi kunne selv gå ind af porten denne gang. Seb ringede på, og døren blev åbnet. "Så kunne I komme" kom det fra vores mor, der gik til side, så vi kunne komme ind. Jeg kunne se på Seb, at han følte sig lidt malplaceret, men han prøvede at skjule det, så godt som han kunne. Hun fulgte os gennem huset, og vi kom til køkkenet. Jeg blev overrasket. Ved bordet sad en voksen mand, som jeg gik ud fra var mors ven, men ved siden af sad en anden ung fyr. De var begge fint påklædt, og her stod vi i hættetrøjer og slidte sneakers. "Sebastian og Sabrina, det er min gode ven Jeremy og hans søn Justin. Jeremy og Justin mine to børn, Sebastian og Sabrina" introducerede hun. "Hej" jeg gav dem et akavet vink, og jeg følte mig pludselig ligeså akavet som Sebastian, når han talte med piger. Til min store overraskelse smed Seb sin taske og gav hånd til både Jeremy og Justin. Jeg sendte Seb nogle hvad-laver-du-øjne, og han sendte mig sine giv-dem-nu-bare-hånden-øjne, så ligesom Seb gav jeg dem hånden.
"Er I sultne?" spurgte vores mor og først nu, opdagede jeg, at de sad og spiste aftensmad. "Ja" svarede jeg. Seb nikkede. Hun stillede to tallerkner frem, samt bestik og glas. Hun var i færd med, at hælde på tallerknen for os, da Jeremy afbrød hende. "Jeg tror godt de kan tage maden selv" sagde han og sendte os et smil. "Når... Ja". Hun lagde tallerken på bordet igen, og vi fyldte selv tallerknerne. 
 

Vi var godt i gang med at spise, da Jeremy pludselig begyndte at stille os en masse spørgsmål. "Hvor længe har I boet uden jeres mor?" spurgte han. "Siden vores far skred" svarede Seb koldt. Mors ansigt blev fyldt med skam, og jeg gav Seb et skub i siden med min albue. Seb var tydeligvis stadig pissed på hende. "Nårh... Øh... Et andet spørgsmål" kom det stille fra Jeremy. "Hvordan går det med skolen eller arbejde for dens sags skyld?". Denne gang var jeg hurtig til at svare. "Det går godt, selvom vi har været lidt distraherede her på det seneste". Seb nikkede. "Godt. Godt" smilede Jeremy. Jeg kunne godt lide Jeremy. Han virkede som en rigtig rar person. Justin havde ikke rigtig sagt noget, indtil han rejste sig fra bordet. "Tak for mad". Han tog sin mobil frem og forsvandt fra køkkenet. "Ikke tag jer af ham" kom det smilende fra Jeremy. 


Efter vi havde spist, fik Seb og jeg uddelt vores værelser. Seb fik det værelse, som lå længst væk fra alt, hvorimod jeg fik værelset ved siden af Justin. "Hvis han hører for højt musik eller noget i den stil, så bare sig det til ham" advarede Jeremy. "Okay" sagde jeg og satte min taske på sengen. Jeg kunne se, at mor havde gjort det til mit værelse, for hun havde fyldt gaderoben op med nyt tøj, og på det såkaldte sminkebord lå der makeup og andet cosmetic. "Tak" var det eneste jeg kunne sige. Seb og jeg blev vist rundt i hele huset, og vi fik at vide, at vi bare skulle føle os hjemme.

Klokken blev mange, og jeg havde ligget på sengen og tjekket Instagram. Jeg lagde min mobil væk og fandt min sove t-shirt og tog den på. Derefter listede jeg mig ud på toilettet på den modsatte sidde af værelse. Lyset tændte, da jeg gik ind, og jeg lukkede døren efter mig.

Pludselig blev døren åbnet og Justin kom til syne. "Oh, undskyld". "Nej det er okay. Jeg er færdig nu" sagde jeg og gik ud. Justin sendte mig et lille smil, og jeg gik ind til mig selv igen. Jeg skulle lige til at ligge mig i sengen, da jeg kom i tanke om, at jeg havde glemt mine ting inde på toilettet. Justin måtte være færdig nu. Jeg tog i håndtaget og mine øjne opdagede blodet i håndvasken. Justin stod med et barberblad i den ene hånd og en underarm, der var fyldt med dybe snit. Hans øjne fløj hen på mig, men fordi han var så bange og chokeret var det som om, han stivnede fuldstændig. Uden at sige noget lukkede jeg døren ind til toilettet, greb barberbladet og smed det ned i vasken. "Please ik sig noget" kom det fra Justin, der holdte sin højre arm over håndvasken. Jeg kiggede bare på ham med forvirrende øjne. Der lå nogle klude i et skab, som jeg tog og tørrede stille blodet væk fra Justins underarm. Da jeg havde forbundet hans underarm, ryddede jeg det hele op. Justin stod bare helt tom ved siden af og kiggede på. "Det kan ikke være meningen, at jeg altid skal ende i sådan nogle situationer" sagde jeg stille for mig selv. "Undskyld" kom det snøftende fra Justin. Vi fik øjenkontakt, og jeg fik rigtig ondt af ham. Ingen i verden skulle gå og have det på denne måde. Det gjorde ondt, at se nogen lide på den måde. 

Jeg fik Justin ind på hans værelse, hvor det overraskende ikke rodede. Justin satte sig på sin seng og tav. "Vil du ikke nok love mig, at du ikke fortæller din mor eller min far om det her". "Vil du love mig, at du aldrig skærer i dig selv igen?" spurgte jeg så. Et kompromis var på sin plads. "Jeg lover" sagde Justin og rakte sin hånd frem. "Jeg lover" gentog jeg og gav ham hånden. Han sendte mig et smil og sukkede. "Vi må heller få sovet" sagde jeg og rejste mig fra sengen. "Jeg kan ikke sove" fnøs Justin. Han åbnede døren til altanen og gik derud, og vi endte med at sidde ude på altanen og snakke næsten hele natten.

 


* * *

 


"Sabrina". Stemmen blev ved, og mine øjne kæmpede for at åbne. "Sabrina?". Endelig så jeg et ansigt for mig. "Justin?" gabte jeg og opdagede, at jeg stadig sad i stolen ude på altanen. "Shit". Jeg viklede tæppet, som jeg havde om mig rundt om mig endnu mere og rejste mig op. "Arhg det er koldt" sagde jeg og gik indenfor med Justin i hælene. "Du faldt i søvn i går" kom det fra Justin. "Sov du ikke?". Justin rystede på hovedet. "Seriøst? Hvorfor vækkede du mig så ikke, så jeg kunne komme ind i min egen seng?" spurgte jeg irriteret. "Du så, så sød ud, og jeg ville ikke vække dig". Justin sendte mig undskyldende blik og lagde sig i sin seng. "Når. Jeg går ind til mig selv. Husk vores aftale" sagde jeg, inden jeg forsvandt fra Justins værelse. 
"S?". "Chok!". "S? Hvad fanden laver du? Har du?". Seb var helt rundt på gulvet. "Tror du...? Nej nej nej nej. Bare nej!" udbrød jeg. Han kunne da ikke tro, at jeg ville have sex med en, som jeg kun havde kendt i 12 timer. "Hvad fanden laver du så?". Seb var meget forvirret, kunne jeg se. "Vi kom bare til at snakke, og så faldt vi i søvn ude på altanen" sagde jeg og gik ind på mit værelse. "Yeah right" kom det spydigt fra Seb. "Jeg mener det! Jeg lyver ikke". Seb rullede øjne og forsvandt. 


Nu måtte jeg se, hvad mor havde fyldt garderoben med. Jeg kiggede på en halvdelen af det, men droppede det sidste. Det hele var for piget og alt alt ALT for udfordrende for mig. Jeg kastede et blik på min sorte hoodie og mine halvslidte shorts og tog dem på. 
Til morgenmaden denne gang, var der æg, bacon, frugt, juice, toast, yoghurt og alt muligt andet. Min mave havde aldrig i hele dens liv haft så meget mad i sig før, og jeg havde aldrig været så mæt. "Skal I have mere?" kom det fra Jeremy og holdte en skål med æg hen til Seb og jeg. "Nej tak". Jeg kunne næsten ikke gå, så slemt var det.


Jeremy kørte Justin og mig i skole. Det mærkelige var, at jeg aldrig havde set Justin før, selvom han gik i min parallelklasse. Jess og Mia stod og ventede på mig, som de altid gjorde. "Hey girls". Jeg gav dem hver et kram. "Det var da fandens, så glad du er i dag" grinede Mia. "Ja, hvad kan man sige, jeg har bare en god dag" svarede jeg. Jess, Mia og jeg havde så travlt, at jeg helt glemte Justin. Mine øjne fór rundt omkring på stedet, men Justin var ingen steder at finde. "Yo, vi ses piger. Jeg skal lige ordne noget" sagde jeg og løb indenfor. Pludselig fik jeg øje på Justin, som stod og pillede ved sit skab, så jeg løb hen til ham. "Hey". "Ah chok" gispede Justin og trak efter vejret. Justin fik samlet sig sammen og fandt sine bøger i skabet. "Er du okay?" spurgte jeg. "Ja, jeg har det fint". "Godt. Husk vores aftale" sagde jeg og kiggede alvorligt på ham. "Ja ja! Kan du ikke gå, før..." mere nåede Justin ikke at sige, før en flok drenge kom hen til os. "Nåårh... Har lille Justine fået sig en bff" kom det fra en stor blond fyr med mørkebrune øjne. "Nej. Jeg kender hende ikke, hun kom bare over til mig" svarede Justin nervøst. Hvad fanden skete der lige her?! 
"Hvem fanden gider dig uden nogen grund?" kom det så fra en anden fyr, der havde et langt garn, der nåede ned over skuldrene, og de andre drenge lo. Denne gang kom der ikke noget svare fra Justin. Oh shit. Jeg kunne ikke bare stå her og se på!?
 "Hah. Jeg tænkte det nok" kom det fra den blonde fyr, og igen begyndte de andre drenge og grine. "Ved du, hvad der er sjovt? Ikke dig, så fuck af og hold din kæft". Det fløj ud af mig. Jeg var som en bombe, og jeg var lige ved at sprænge. Hvordan kunne nogle idioter som dem, få en næsten voksen person til at føle sig så hjælpeløs? Det her var sikkert ingenting i forhold til, hvad Justin havde været igennem med de fjolser, men jeg kunne ikke tolerer det her! 
"Fuck af! Prøv dog at fixe dig selv, før du prøver at ødelægge andres liv. Bare fordi dit liv er fucking lort, så behøver du sku da ikke demonstrere det for andre, vel?". De andre på gangen havde lagt mærke til os, og de stod og kiggede på mig. Den blonde fyr stod bare og kiggede vredt på mig. "Hah. Jeg tænkte det nok!" sagde jeg og smed hans egne ord lige i smasken på ham. Blandt de andre rundt om os, hørte jeg nogle sige "Ooh!" og "Damn!", og jeg fik et smil på læben. Fyrene stod stadig og gloede på Justin og jeg. "Hvad? Fucker I af eller?" sagde jeg og gik et skridt nærmere. De stod bare og stirrede indtil den blonde fyr sagde "Gutter, vi skrider! Den lille luder og den fucked up bøssekarl fortjener hinanden", og de bevægede sig væk fra os. "Yo prettyboy! Jeg ser frem til dig og Barbies bryllup! Send mig en invi!" råbte jeg og hentydede til den mørkhårede fyr ved siden af. Den blonde fyr vendte sig om og gav mig de sygeste dræber blik, men i stedet for at blive "skræmt", blinkede jeg med det ene øje og sendte ham et luftkys.
 Der blev hvisket rundt omkring, og der blev peget af fyrene, da de forsvandt længere og længere væk fra os. "Hørte du, hvad hun sagde til dem?". Hørte jeg en sige.


Det gav et sæt i mig, da skoleklokken ringede ind til første time. Jeg havde ikke rigtig fået set mig omkring, før alle var gået ind i de forskellige klasser, og igen var der intet syn af Justin. Arh Justin... 


Dagen gik som sædvanligt, og jeg kunne høre rundt omkring, at jeg havde fået et nyt ryg her på skolen efter episoden her til morgen. 
"Oh my God! Girl! Du svarede Eastwood igen!" kom det stolt fra Jess. "Alle snakker om det!". Shit.


Jeg havde ikke set eller hørt noget fra Justin og det samme med Eastwood. Skolen var slut for i dag, og Jeremy kom for at hente Justin og jeg. Men da Jeremy kom, var det kun mig, der stod på parkeringspladsen. 
"Hey! Hop ind". Jeremy åbnede døren ind til pladsen ved siden af føresædet. Hvad med Justin? "Øh". Jeg satte satte mig ind i bilen. "Hvor er Justin?" spurgte jeg. "Justin? Han er derhjemme. Han fik det dårlig, så han tog hjem tideligt i dag" sagde Jeremy og kørte ud fra skolensparkeringsplads. Hjemme? Hvad fanden?




ENDELIG! Endnu et kapitel oppe! Jeg håber virkelig, at I kan lide det, og skriv gerne, hvis der er nogle ting, som jeg kan gøre bedre/forbedre, så det bliver en bedre oplevelse for jer (læsere). <3
(Jeg er lige kommet hjem efter en uges ferie, så nu skal der skrives!)

Knus, Soph14
 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...