If They Only Knew - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Igang
Niall og Melody har stået sammen gennem alt: Melodys dramatiske fortid, Nialls ulykke, utroskab og kidnappelse. Ingen havde troet at noget så uskyldigt som et barn og et opkald, skulle splitte parret ad.
Melody forlod Niall med deres søn under armen og igennem Melodys bror, Harry, bliver alle aftaler omkring Alexander lavet. Men da Harry pludseligt får travlt, træder Liam til. Deres bånd har altid været tæt, men pludseligt ændre alt sig og Melody kaster sig ud i et forhold med Liam. Men intet varer evigt og jalousien blusser op, da Niall finder ud af det. Melody må desværre erkende, at hun endnu ikke er ovre ham, men de voksende følelser for Liam får hende til at sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad hun føler for Niall. Nu står hun fanget mellem 2 mænd, der vil gøre alt for at få hende. Uanset hvad er det nogen, der bliver såret og bånd bliver brudt til det punkt, hvor de ikke kan fikses.
//Dette er 4'eren til If I Could Fly

38Likes
22Kommentarer
5087Visninger
AA

7. Kapitel 4

Nialls synsvinkel

 

Jeg havde været her før. Melody havde forladt mig før.. Og alligevel blev jeg hver gang overrasket over, hvor ondt det gjorde. Som om nogen havde revet mit hjerte ud og efterladt et stort åbent sår.  Men jeg havde været skyld i så meget smerte allerede. Det var alt i alt hendes kærlighed til mig, der havde drevet hende i armene på L den første gang. Hun ofrede sig selv for os. For mig. Og det var for min skyld, at hun blev i England. At hun ikke gik under jorden igen. Well, måske også for Harry. Måske var det alligevel bedst for hende, at forlade mig. Jeg stirrede tomt rundt i lejligheden. Der var stille. For stille. Harry var på date - overraskende nok, og Louis var nede og hente mælk. Så der sad jeg. I Harry og Louis’ lejlighed.. Alene. Hjerteknust. Dog nåede jeg ikke at være alene lang tid, blot et par minutter senere vandrede Louis ind med mælk i hånden.

“Hey, mate,” hilste han og forsvandt kort i køkkenet.

“Hey, Lou.” Jeg gjorde mit bedste for at lyde munter, men Louis så lige gennem mig.

“Stadig svært,” konkluderede han forstående og smed sig på den modsatte sofa. Aldrig havde jeg troet at medynk, kunne føles så slemt.

“Det er bedre,” forsøgte jeg overbevisende. “Det er.. Bedre.”

“Hvis du stadig elsker hende, så overbevist hende om det.” Han så dumt på mig, mens min puls blev hurtigere.

“Hun valgte at gå-”

“Og?” Spurgte han forvirret. “Det har hun gjort før. Det ligner ikke dig, at give op så let.” Jeg rystede på hovedet. Det var håbløst. Han forstod ikke.

“Det er på tide at komme videre,” sagde jeg bestemt. “Hvad siger du til, at tage i byen?” Louis smilede stort.

“Se, nu snakker du et sprog jeg forstår.” Han hujede. “Skal vi tage de andre med?” I det samme kom Liam ind.

“Sorry, Boys.” Han smilede underligt. “Det bliver uden mig. Niall kan jeg lige snakke med dig alene?” Jeg rynkede i brynene. Det her var underligt. Liam gned sin nakke - typisk tegn på nervøsitet.

“Jeg kommer her fordi..” Han tøvede. “Jeg har brugt en masse tid med Melody, de sidste par uger.”

“Hvad nu, Liam,” sukkede jeg opgivende. “Vil du nu også overbevise mig om, at jeg burde kæmpe for hende.” Liam så forvirret ud.

“Nej, faktisk tværtimod.” Han lagde hovedet lidt på skrå. “Elsker du hende stadig?” Spurgte han lavt og jeg bemærkede et besynderligt glimt i hans øjne. Han håbede virkelig, at jeg ville sige nej. Hvorfor håbede han virkelig, at jeg ville sige nej?

“Nej.” Jeg løj. Det var måske den største løgn, der nogensinde havde forladt mine læber. Måske hvis jeg sagde det nok, ville jeg begyndte at tro det.

Liams så alvorligt og indtrængende på mig.

“Så må du sige det til hende.. Hun kan ikke give slip og komme videre, hvis du ikke fortæller hende det.”

“Hun valgte selv at gå. Hun elsker mig ikke mere, det sagde hun.” Det gjorde ondt at sige højt. Melody elskede mig ikke mere. Liam rystede på hovedet. “Du er fandme så tykpandet nogen gange, Niall.” Han udbrød højt. “Selvfølgelig elsker hun dig stadig, men derfor havde hun alligevel brug for lidt tid.”

♡♡♡

Okay, så Liam overbeviste mig om at tage hen og snakke med Melody.. Men ikke i dag. Det var for hårdt i dag. I stedet var jeg taget i byen med Louis, som planlagt. Dog var det kun os og nogle venner, da Harry var på date og Liam var hjemme ved Melody. Hvorfor var Liam hjemme ved Melody. Jeg kunne se dem for mig. Hun grinede, mens han kildede  Alexander, som lå imellem dem på sengen.

Det var forkert.. Det krævede alt min vilje, at tvinge billede ud af hovedet og fokusere på pigen foran mig. Det  krævede næsten alt min viljestyrke overhovedet at forsøge, at se hende som noget andet end bare en pige.

Blond. Flotte former. Alligevel tændte hun ingen gnist i mig. Liams ord blev ved med, at køre rundt i mit hovedet. Jeg skulle få hende til at slippe mig, men hun var jo den der endte med at afslutte forholdet. Faktisk foretrak jeg at tænke på det, som en fælles beslutning. Det var nødvendigt. Det faktum at Melody havde det dårligt, skar mig i hjertet - men samtidig var jeg sur over, at hun tillod sig at have brug for mig. Det var kompliceret.

“Undskyld mig.” Jeg trak mig brat fra pigen og fandt min vej op i baren. Louis kom op bag mig og dunkede mig i ryggen.

“Hvad sker det?” Spurgte han. “Hun var da skide lækker og  helt klar.” Jeg trak på skuldrene.

“Men hun er ikke Melody,” sukkede jeg og gned mig i øjnene.

“Du sagde til Liam, at du ikke elskede hende mere.” Louis så underlig ud. “Og til mig, at det er på tide at komme videre.”

“Det er det også,” sagde jeg og så forpint på ham. “Men det gør ikke, at det ikke gør ondt.” Han så medlidende på mig.

“Du er bare ikke fuld nok,” sagde han med et smil, men fik så kort et alvorligt udtryk i øjnene. “Ikke at du skal begynde at drikke igen, ligesom..”

“Rolig, Lou,” skyndte jeg mig at berolige ham. “Jeg går ikke tilbage til den jeg var i Irland.” Han smilede lettet.

“Kom så, Mate.” Han dunkede mig på skulderen. “Tag dig sammen. Der er en masse skønne damer her i aften.” Han smilede svagt. “Det bare ærgerligt Danielle er ude og rejse med sin søster.” Han så trist ud et øjeblik, men rystede det af sig. “Men derfor kan jeg godt have en god aften og det samme kan du.”

Sandt.

Jeg måtte erkende det. Melody og jeg var slut, måske en dag.. måske en dag. Tanken trøstede. Men lige nu var vi ovre. Og  det skulle jeg nok fortælle hende.

 

​Jeg er mea dårlig til, at opdatere, men skrivelysten er der simpelthen ikke. Men frygt ej! Historien BLIVER skrevet færdig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...