If They Only Knew - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Igang
Niall og Melody har stået sammen gennem alt: Melodys dramatiske fortid, Nialls ulykke, utroskab og kidnappelse. Ingen havde troet at noget så uskyldigt som et barn og et opkald, skulle splitte parret ad.
Melody forlod Niall med deres søn under armen og igennem Melodys bror, Harry, bliver alle aftaler omkring Alexander lavet. Men da Harry pludseligt får travlt, træder Liam til. Deres bånd har altid været tæt, men pludseligt ændre alt sig og Melody kaster sig ud i et forhold med Liam. Men intet varer evigt og jalousien blusser op, da Niall finder ud af det. Melody må desværre erkende, at hun endnu ikke er ovre ham, men de voksende følelser for Liam får hende til at sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad hun føler for Niall. Nu står hun fanget mellem 2 mænd, der vil gøre alt for at få hende. Uanset hvad er det nogen, der bliver såret og bånd bliver brudt til det punkt, hvor de ikke kan fikses.
//Dette er 4'eren til If I Could Fly

38Likes
22Kommentarer
5581Visninger
AA

5. Kapitel 2

En gennemtrængende hyl, vækkede mig og jeg fik træt trøstet Alex.

Kaffe.

Jeg havde brug for kaffe!

Det var mange ting, der havde ændret sig over årene, men mit behov  for kaffe var ikke en af dem. Jeg så træt på klokken. 08:27. Det betød Robin og Anne allerede var taget afsted. Harry ville komme over om 3 timer, for at tage Alex til Niall, mens jeg tog i banken. Jeg havde allerede været her i 2 uger, og jeg havde ihærdigt søgt efter en lejlighed. Min opsparing fra sangene jeg havde solgt, havde vokset og jeg var så småt begyndt at skrive igen. Så jeg skulle en tur i banken, eftersom jeg havde fundet en skøn lejlighed, men den krævede et lille banklån. Og eftersom jeg nu var blevet Engelsk statsborger, skulle jeg selvfølgelig i en engelsk bank. Det var egentlig underligt, at tænke på at jeg nu var engelsk. Altså jeg havde altid været engelsk. Jeg vidste det bare ikke. Og jeg havde fået dansk statsborgerskab, da jeg blev sat i vidnebeskyttelse - derfor var det dem, der havde rodet med min nationalitet, som var noget kludret at få tilbage.

Men nok om det. Vi fandt ud af til sidst.

Jeg fik placeret Alexander i en høj stol og fik madet ham. Mens han legede med maden og svinede sig selv helt til, fandt jeg alle hans ting frem og pakkede det nødvendige. Niall havde vidst ikke lige fået købt ind til hans lejlighed endnu, så Alexander måtte vel have en taske med.

Alexander blev sat ned på gulvet, mens jeg fik lavet min kaffe. Det var ubeskriveligt, så træt jeg var. Fysisk. Mentalt. Træt.

Jeg savnede Niall, hvilket var selvisk, eftersom det var mit valg at stoppe det. Eller nok egentlig os begge? Han blev sur, men han ville nok have tilgivet mig. Jeg havde bare brug for, at være mig selv. Jeg var blevet for afhængig af ham. Han havde for meget magt over mig. Jeg blev først og fremmest nødt til, at finde ud af hvem jeg var. Og det kunne jeg ikke med Niall.

For ikke at nævne at jeg stadig var rasende over, at han satte Alexanders fremtid på spil.

♡♡♡

“Tusind tak for din tid,” sagde jeg endnu engang og rettede på min blazer, før jeg trådte ud og gaden. Jeg havde fået mit lån! Jeg kunne skrige af glæde. Men så voksen som jeg var, holdte jeg det inde og hvinede, i stedet for, lavt.

Mine fødder var ømme da jeg kom hjem, grundet de hæle jeg havde haft på og fordi, at jeg var gået hele vejen hjem. Sporty. Jeg burde egentlig begyndte at træne igen. Det havde jeg gjort engang for mange år siden, helt tilbage fra før jeg kom til England. Underlig tanke.

“I’m back!” Råbte jeg, da jeg trådte ind af hoveddøren, men det eneste der mødte mig var stilhed. Jeg var altså alene? Jeg havde ellers troet at min mor ville have haft fået fri nu, men der blev jeg vel snydt. Jeg ringede ejendomsmægleren op og fik snakket med ham, mens jeg fandt fjernbetjeningen og zappede rundt.

“Okay, farvel. Mange tak.” Jeg lagde på og sukkede. Kedeligt. Kedeligt. Og en smule mere kedeligt.

Vent…

Noget fangede min opmærksomhed, da jeg kom over på en kanal, hvor ingen ringere end One Direction havde interview. Typisk. Det var dog ikke live. Det ville virkelig pisse mig af, eftersom Niall er med Alexander. Jeg burde virkelig slå væk… Men det gjorde jeg ikke. Min nysgerrighed tog over.

“Så drenge..” Hun smilede og så kort på Harry. “Din søster er tilbage.” De smilede.. Eller næsten alle af dem. Ingen ville lægge mærke til det, hvis ikke de kendte Niall. Det var en flygtig ændring. Hans øjne blev en smule mørkere, hænderne mere spændte. Jeg var så fokuseret på Niall, at jeg slet ikke opfangede at Harry havde svaret.

“Og hvad med dig Niall?” Spurgte hun nysgerrigt. “Der er jo sket en masse for dig. En søn? Din kæreste er kommet hjem.”

“Ekskæreste,” rettede Niall. “Melody og jeg er ikke længere sammen…” Han  lod lige publikum sluge nyheden. “Men vi vil fortsat opretholde et godt forhold, for Alexander.” Jeg zonede  fuldstændigt ud.

I øjeblikket havde vi intet forhold. Anerkendelsen slog mig pludseligt; Niall og jeg var ikke længere sammen. Og jeg elskede ham..

 

De næste 4 dage brugte jeg udelukkende på, at fundere over hvad Niall og jegs liv kunne have været. Hvis nu vi blot havde været ganske normale mennesker, med helt normale liv. Drengene havde travlt, så Alexander var heldigvis altid hos mig. Anne og Robin arbejdede, mens Gemma lagde alt energien i sit forhold. Melanie hørte jeg ikke meget fra, men det havde jeg egentlig heller ikke forventet. Det havde været skønt, at bruge nogle uger med hende, men vi havde begge ændret os. Det var vel bare en af de tilfælde, hvor folk voksede fra hinanden. Derfor var jeg alligevel taknemmelig for alle vores minder.. Men det betød også, at jeg følte mig en del alene. Jeg havde fået lejligheden. 1 uge, så kunne jeg flytte mine ting derhen.

Det betød så også at jeg brugte hvert ledigt øjeblik(sådan ca hver dag) på, at få pakket tingene ned. Det var en god distraktion.

En dør smækkede ude i gangen, og jeg smilede svagt. Det var sikkert Anne der kom tidligt hjem. Så kunne vi måske endelig få lidt tid sammen, eftersom Alex tog sig en lur.

“Hey, jeg håber du ikke har noget imod at jeg lukkede mig selv ind.” Liam dukkede op i døråbningen.

“Liam!” Udbrød jeg overrasket. “Selvfølgelig. Du da altid velkommen.” Jeg rejste mig og gav har et stort kram. Jeg havde virkelig bare savnet fysisk kontakt - og Liam, selvfølgelig.

“Jeg kom bare lige forbi..” Han tøvede. “Hvordan går det?” Der lå mere bag det spørgsmål, end han gav udtryk for. Jeg trak på skuldrene og satte mig i sofaen. Liam tog sin jakke af og smed sig ved siden af mig. Han så på mig i godt og vel 5 minutter, før jeg sukkede opgivende.

“Jeg elsker ham,” indrømmede jeg stille.

“Hvorfor smuttede du så?” Spurgte Liam nysgerrigt. “Det var der ingen der så komme. I virkede som om, at i kunne klare alt.”

“Åbenbart ikke,” mumlede jeg. “Han var grunden til min største sorg.”

“Men også din største smil,” pointerede Liam. Jeg mærkede sorgen presse på og det bemærkede Liam.

“Lad os snakke om noget andet.” Han slog hænderne sammen. “Jeg hører du har fundet en lejlighed?”

“Ja.” Mit humør steg omgående et par grader. “15 minutter herfra og den er simpelthen lige, hvad jeg har brug for. Jeg planlægger også, at begyndte at træne igen.”

“Du kan da løbe med mig om morgenen,” foreslog han. “Det er virkelig godt, når man ikke har det så godt.”

“Jeg er ikke rigtig den der løbetype,” sagde jeg undvigende. Jeg plejede at elske, at løbe - før jeg kom til England. Det var lang tid siden og tanken om, at starte forfra gjorde mig træt. jeg magtede ærligt ikke. Jeg kunne ikke længere lide at løbe.

“Jeg lover dig, at du kommer til at elske det.” Han smilede overbevisende. “Vi tager det stille og roligt.”

“Jeg har ikke noget valg vel?”  Sukkede jeg opgivende og han rystede på hovedet.

“Egentlig ikke. Når men jeg må nok hellere komme videre, vi skal i studiet. Vi ses imorgen klokken 5.” Han kyssede mig på kinden og sendte mig et sidste smil. “Det hele skal nok gå.” Ordene lød særligt betryggende, når de kom fra Liam.. Liam.

Endelig fik jeg smidt endnu et kapitel op. Vi starter langsomt ud, men mest fordi det er er lidt af et 'sideprojekt' for mig. Det er mest af alt en hyggehistorie, som vil blive opdateret alt efter hvornår jeg får skrevet. Jeg håber på, at få næste kapitel ud i starten af næste uge :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...