Pigen bag huset

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2017
  • Opdateret: 8 jun. 2017
  • Status: Igang
Pigen uden øjne kan vi hjælpe hende med at finde hendes familie?

1Likes
0Kommentarer
45Visninger
AA

1. Pigen uden øjne

I huset bag buskene boede pigen uden øjne. Vi så hende ikke, for hun skjulte sig der. Buskene skjulte huset, og huset skjulte pigen, Huset var hendes helle. To drenge gik forbi os, og gik direkte hen mod pigen. De løftede hende op og i et sekund så vi at hun havde øjne. Det hele gav faktisk ikke rigtig nogen mening da det gik op for os at folk bare gik rundt og løg om hende. At hun havde øjne var ikke det eneste vi opdagede også hun havde det største ar på kinden det lignede at hun var blevet revet af en kat eller noget i den stil. Vi så også tårer, tårer som løb ned af kinderne på hende. Jeg fik et revne i mit hjerte, jeg havde egentlig kun lyst til at hjælpe hende. Drengene nev hende på hendes blodige og beskidte arme, man kunne se på hende at det gjorde ondt. Jeg ville ikke kunne sige noget for så var det mig der hang der, det var jeg helt sikker på. I det mindste var jeg da 100% sikker på at jeg havde flere kræfter end hende for kræfter havde hun ikke nogle af tilbage. Jeg tog modet til mig og sagde at de skulle slippe hende, et godt svar fik jeg ikke da den ene slap hende og gik langsomt hen mod mig. Da der bimlede en sms ind på hans telefon og han kaldte på ham den anden dreng var de dem der var smuttet, hvad de skulle ved jeg ik, jeg ved bare at jeg var lettet. Det kunne man se hun også var. Jeg gik roligt og fredeligt hen mod hende og spurgte hende om hvorfor hun var her ude så sent. Hun kiggede ned og svarede “jeg har intet” de ord gjorde mig ondt. Revnen i mit hjerte blev lige endnu større. Hendes stemme var lys og fin. Hun rystede og jeg tilbød hende at komme med hjem, hun svarede nej. Svaret gjorde ondt, men jeg fik hende alligevel overbevist. Vi kom hjem, jeg fik hende i bad og vaskede hendes kjole. Da hun kom ned på mit værelse var hun så smuk at man ikke kunne forestille sig det. Kjolen var hvid som sne hendes hår skinnede smukt i lyset, og hendes øjne kunne ikke beskrives. Nu var jeg fast besluttet på at hjælpe hende med at finde hendes familie. Jeg spurgte hende hvad hun hed “Katja” ja “Katja Jensen” det er det jeg hedder svarede hun. Jeg mærkede en hånd på min skulder, jeg fik et chok. MOR! du gjorde mig virkelig bange. "Det ved jeg" svarede hun. Men hvad laver i egentlig? Prøver at finde Katja`s familie, vil du hjælpe? Ja da selvfølgelig. Hendes fulde navn er "Katja Jensen". Ej hvor sjovt vores nabo hedder også Jensen til efternavn, hun har faktisk mistet sin datter, jeg tror også hun hed Katja. Vi kan prøve at gå over til hende? Ja det lyder som en god ide svarede jeg. Det viste sig så at det faktisk var hendes mor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...