"We accept the love, we think we deserve"

"We accept the love, we think we deserve"
- The Perks of Being a Wallflower.

Løst inspireret af mit virkelige liv og de mennesker jeg er stødt på.

Feedback både positiv og kritisk, er mere end velkommen.


0Likes
0Kommentarer
93Visninger
AA

1. Første Kapitel

 

Jeg elsker inderligt.

Hele min krop fyldes med bløde impulser af lykke. Jeg bliver så optaget at jeg glemmer alt omkring mig. Det starter i den yderste spids af min storetå breder sig som ringe vandet. Varme der strømmer igennem benene kærtegner mine balder og det nederste af min ryg. Tænder de bløde varme dansende flammer i min mave, lader dem omfavne mit hjerte, slikke op af min hals. Ilten fra mine dybe indåndinger holder ilden i gang.

Jeg holder vejret et kort øjeblik, ligger en dæmper på mit blussende indre, og kigger væk. Lader øjnene løbe over teksten foran mig, jeg er tilbage i klasselokalet. Jeg forsøger at fokusere min opmærksomhed på den tekst jeg skal læse.

Solen var lige gået ned, idet hun løftede sit hoved op over havet, men alle skyerne skinnede endnu som roser og guld, og midt i den blegrøde luft strålede aftenstjernen så klart og dejligt, luften var mild og frisk og havet blikstille. Der lå et stort skib med tre master, et eneste sejl var kun oppe, thi ikke en vind rørte sig og rundt om i tovværket og på stængerne sad matroser. Der var musik og sang, og alt som aftnen blev mørkere, tændtes hundrede brogede lygter.”[1]

Den lille viser på uret over døren nærmer sig 12 og jeg bruger de sidste 20 sekunder til klokken bliver 14:10 på at tælle ned. Jeg har brug for en pause og frisk luft, selvom temperaturen de seneste dage har været under frysepunktet døgnet rundt. Jeg griber min jakke imens jeg skubber teksten ned i min taske. Jeg er ude på gangen før de andre når at reagere, og sætter kursen mod parkeringspladsen foran skolen. 2.g er langt hårdere end jeg nogensinde havde regnet med, når jeg at tænke da jeg får øje på en flok 1.g’ere der ikke kan stoppe med at grine. Jeg finder en cigaret frem fra min lomme i håbet om at den kan hjælpe mig med at holde varmen. Jeg roder distræt i min anden lomme efter min lighter. Shit. Den ligger stadig i jakken der hjemme. Jeg sparker, pludseligt en smule frustreret og irriteret til nogle små sten der ligger ved mine fødder. Jeg lader hovedet falde tilbage og stirrer på den grå himmel over mig inden jeg lukker øjnene og tager en dyb indånding. Jeg åbner med et sæt øjnene igen, da den klikkende lyd af en lighter der tændes lyder lige foran mig. Ilten når det inderste af min krop og flammerne blusser pludseligt op igen, i takt med dem der danser lige foran mig. Han kigger på mig og hæver langsomt brynene. Jeg læner mig langsomt, men selvsikkert frem og lader ham tænde min cigaret. Jeg smiler skævt til ham efter jeg har ladet det første sug få sin virkning. Ingen af os siger noget. Han ryger ikke, men står bare med sine hænder i lommen på den tynde denim-jakke. Han er høj og smuk. Hans lyse hår er lidt for langt på toppen, det falder ned i hans øjne når han læner sig en smule frem. Han ryster hovedet. En løve der stolt lader sin manke flagre om sig. Da vi får øjenkontakt kigger jeg ikke væk med dem samme som jeg plejer.

 

Gulvet på mit værelse er dækket med tøj fra de sidste mange uger. Jeg orker ikke at sortere det. Det eneste plus ved at vaske tøj er den sexede unge fyr der bor i vores kælder. Jeg har kendt ham så længe jeg kan huske, 5 års forskel skræmmer mig ikke længere. Jeg begynder at gennemsøge bunker efter rødt, mens jeg lader mine tanker flyve. Inden jeg forlader værelset med favnen fuld af tøj kaster jeg instinktivt et blik i spejlet og bruger mine frie hånd til at rette på håret. Jeg lader klumpen af rødt glide ned på gulvet da de indre gløder rør på sig. Og da jeg endnu engang lader øjenlågene falde i kan jeg kan se flammen fra lighteren. Jeg lader tøjet ligge og kaster mig på sengen og begraver hovedet i puden.

 

[1] ”Den lille havfrue” – H. C. Andersen, 1837.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...