Melpomenes kys

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2017
  • Opdateret: 3 aug. 2017
  • Status: Igang
Cery har latid levet i skyggen af sin tvillingebror Collin, der, selvom de minder om hinanden på alle tænkelige måder, altid har været den mest succesfulde af de to. Da de en dag kommer til Halvblodslejren og får at vide, at deres far er gudernes konge, er det dråben for Cery. Han forbander sin far og befinder sig ikke godt i lejren, hvor andre stadig ignorerer ham til fordel for sin bror, så han beslutter sig for at finde en kur mod sin evige ulykke.
Bidrag til Battle of Fandom Percy Jackson fanfiction

2Likes
2Kommentarer
164Visninger
AA

1. Hvilken del af at ligge i koma i en måned, er det, du ikke forstår?

Mørke. Kulde. Læber der trykkes mod hud. Et barn, der græder. Og en hviskende kvindestemme: “du har fået, hvad du fortjener.”

 

“...siger, at han burde være vågnet for længst.” Cery opfattede kun svagt ordene.

“Hvad med at give ham lidt mere af det der gyldne stads?” I modsætning til den anden, var denne stemme velkendt. Cery anstrengte sig, for at sige sin brors navn, men kun en lav kvækken undslap hans læber.

“Ikke tale om. Han har allerede fået rigeligt ambrosius. Kom, lad os gå ned og få noget mad.”

“Coll…” Da Cery endelig fik fremstammet det, var broderen gået.

 

Blide strøg over håret. En nynnende kvinde. Hænder der strammes om halse. Sprukne læber. Smerte.

 

De sad rundt om hans seng og snakkede, men selv kunne han ikke fremstamme et eneste ord.

“Han er mig lidt splejset,” endnu en fremmed stemme; med et hånligt tonefald.

“Han har også lagt i koma i en måned.”

En hånd klemte hans. Han behøvede ikke at åbne de tunge øjenlåg for at se hvem. Alt han behøvede at gøre, var at sige noget. Men endnu engang nægtede læberne at forme de ord, han brændte for at få ud.

Og igen gik de.

 

“Sov lille Cery, sov og bliv stor. Hvis du ikke lystrer, vil jeg myrde din bror.”

 

Cery havde lyst til at skrige, da de endnu engang sad rundt om hans seng og talte; i stedet åbnede han øjnene og sagde, hvad han havde brændt for at sige i en evighed: “Collin.” Stemmen var svag og sprukken, men den tjente sit formål, og broderen var straks over ham.

De fremmede tav, mens Collin krammede Cery og hviskede hans navn så mange gange, at der nok ikke var nogle, der var i tvivl om, hvad han hed.

“Hvor er vi?” spurgte Cery, da broderen endelig slap ham.

“I er i halvblodslejren,” en lyshåret pige på omkring Cerys alder brød ind i samtalen. Hun var en af de smukkeste piger, Cery nogensinde havde set.

“Halvblods?” Cery vristede blikket væk fra den smukke pige og fæstede det igen på sin tvillingebror.

“Halvgud. Vores far er en græsk gud.” Collin smilede stort, hvilket Cery ikke rigtigt forstod.

Han sad stille i lang tid og fordøjede tanken. “Hvem?” Spurgte han så.

“Zeus, gudernes overhoved.” Cery kunne høre på sin bror, at han synes, at det var det fedeste i verden - dog blegnede Collins smil lidt, da han så sin brors reaktion. “Folkens, må jeg lige snakke med min bror alene?”

De fremmede nikkede og gik, og Collin vendte sig igen mod sin bror. “Hør Cery, jeg ved, hvad du tænker, men det er forbudt for guderne - især for Zeus - at blande sig særligt meget i deres børns liv. Det vil jeg gerne have, at du forstår inden du begynder at anklage ham for aldrig at have været der, han er virkelig ked af den måde, vores liv har formet sig på, men han siger, at alt bliver bedre nu vi er her.”

“Har du snakket med ham?” Cery hævede vantro øjenbrynene.

Collin nikkede. “Han kontaktede mig, den aften han vedkendte sig os.”

“Og han tænkte ikke på, at jeg måske gerne ville snakke med ham?”

Collin sukkede, “du har ligget i koma i en måned, Cery. Der er meget, der har ændret sig.”

“Hvor er han? Lad mig snakke med ham.” Cery svingede benene ud over sengekanten og plantede fødderne på gulvet. Collin nåede lige at gribe ham, før han væltede.

“Hvilken del af at ligge i koma i en måned, er det, du ikke forstår? Du skal have genoptrænet dine muskler, så lad os nu gå ned og få noget mad, ikke?”

“Jo jo,” brummede Cery. Alt han kunne tænke på, var Zeus.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...