VI FALDT

Deres venskab var så ødelagt, at det næsten var et kunstværd på udstilling.
Teenagere med smukke hjerter. Et enestående venskab der faldt fra hinanden, imens verden grinte hver eneste gang de begyndte at græde.
Ingen af dem forstod, hvorfor de ikke blev ved med at kæmpe, men det var fordi de aldrig gjorde det til at begynde med.
De kæmpede aldrig mod ødelæggelsen. De VAR ødelæggelsen.
De druknede i det man kalder kærlighed. Det man kalder venskab, og det man kalder forræderi.
De druknede i det man kalder en depression. Det man kalder sorg, og det man kalder ødelæggelse.

Hvis i vil, må i meget gerne smide en kommentar og sige hvad i mener.

1Likes
14Kommentarer
651Visninger
AA

2. JULIE

2

 

Vi havde hinanden, i den vennegruppe vi nu engang var blevet til. Men vi havde venner udover hinanden. Dem vi blev forelsket i. 

Jeg faldt. Ligesom de andre gjorde, og Mark var den jeg faldt for. Uden at de andre vidste det. 

Jeg bebrejdede Mark, fordi han aldrig faldt. Selvom han gjorde. Jeg formoder, at han var den eneste, der var der for mig gennem de år, jeg var vild med ham. Mine tætteste venner var der ikke, for jeg bad dem ikke om det. De kendte ham som min bedste ven, udover dem selv. Hvad de aldrig vidste, var sandheden. Jeg var forelsket i Mark, og en nat var han alt for sød, og vi havde sex bag en uløst dør til en fest, hvor resten af vores venner sad nedeunder. 

Jeg kendte ham. Men jeg fandt først ud af halvvejs gennem tiende klasse, da han ikke længere var en del af mit liv, at han var en af de gode. Han havde aldrig været andet end det. Jeg bebrejde ham for at såre mig, når jeg sårede mig selv, fordi jeg lagde mere i det, end han gjorde.

Det troede jeg i hvert fald.

Mark var en af dem, der havde valgt at være en del af mit liv. Nogen gange fortalte han mig ting, jeg aldrig ville tilgive ham for. Men jeg havde ikke tænkt mig at bebrejde ham for alle de dårlige øjeblikke. For alt i alt, sagde han også ting til mig, jeg ville ønske, jeg havde sat pris på.

Vi var til fest hos ham. Første weekend i sommerferien efter niende. Allerede på det tidspunkt vidste jeg, at efter sommerferien ville det hele være slut, og jeg ville miste kontakten til ham. 

Det var en af den slags fester, jeg ikke havde lyst til at være til. Anna havde det på samme måde, men vi havde tvunget os selv til at tage med, nu når det var Marks fest, selvom vi ikke var meget for så mange fulde mennesker på et sted. Det havde været nemt nok, da vi var yngre, for der handlede det kun om en enkelt øl, eller to. Nu var der både sex og alkohol i ekstreme mængder.   

Anna var strandet i stuen med resten af vores vennegruppe. Dengang vores vennegruppe stadig var hel. Jeg havde siddet der sammen med dem, indtil jeg så Mark kysse med Anne-Sofie. Jeg havde brug for luft, og jeg gik udenfor, og satte mig på kantstenen. 

Jeg ringede til min kusine, og håbede på, at hun ville svare. Dagen inden havde vi haft et voldsomt skænderi, fordi jeg havde kysset med hendes bedste ven sidste gang hun holdte fødselsdagsfest, og hun havde først lige fundet ud af det. Hun tog ikke telefonen, og jeg kastede den over på den anden side af vejen, og råbte, at det her ikke var tidspunktet at ignorere mig på. Da jeg kiggede op, stod Mark foran mig. 

“Er du okay, Julie?” Spurgte han. Han rakte mig sin hånd, jeg tog den, og rejste mig op. 

“Ser det sådan ud?” Spurgte jeg, og børstede sand og småsten af mine bukser. 

“Hør her, Julie. Tingende går ikke altid, som man ønsker det. Jeg har kysset med Anne-Sofie, og det var underligt og forkert, for jeg har kendt hende hele mit liv.” 

“Hvad prøver du at sige, Mark?” Spurgte jeg. 

“Jeg prøver at sige, at du ikke har noget at være ked af, jeg kan ikke lide hende.” 

“Og hvad så? Du har ingen grund til at forklare det. Jeg har ikke ret til at være sur, og det er jeg heller ikke, jeg er bare træt.” Han tog min hånd. 

“Hvorfor sover du ikke her? Du kan lægge dig op og sove nu.” Sagde han. Det var ikke en overraskelse at han spurgte, vi var trods alt bedste venner, og vi havde sovet sammen før. 

“Okay, jeg siger det lige til Anna.” Jeg gik ind i stuen igen. 

Det var meningen, at vi skulle have sovet sammen, men jeg var træt, der var langt hjem, og Anna var fuld. 

Hun nikkede bare, og jeg gik ind i køkkenet for at finde Mark. Han fulgte mig op på hans værelse. Han skubbede en madras ind til sengen. Jeg satte mig på gulvet, og begyndte at lægge det lagen på, som han havde givet mig.  

“Hvad sker der, Julie?” Han satte sig ned ved siden af mig. 

“Ikke noget, jeg er bare træt.” 

“Det tror jeg ikke på.” Jeg havde ikke ord for, hvor ondt det gjorde at se ham kysse med Anne-Sofie, og før jeg vidste af det, havde jeg stillet det spørgsmål, jeg længtes efter at stille ham. 

“Hvorfor kyssede du med hende?” 

“Jeg kan ikke lide hende på den måde. Det skete bare, fest-kys du ved.” Jeg lukkede øjnene i et par sekunder.

“Jeg ved det godt, Mark, og jeg tror heller ikke, at du kan lide hende, jeg tror slet ikke du bliver vild med nogen. Det er som om, at du prøver at løbe fra dine følelser.” 

“Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan.” 

“Jeg ved hvorfor. Det er fordi du venter på den helt rigtige pige. Hende du ser en fremtid med.”

Han kiggede op, som om han havde indset noget. 

“Julie, hvordan kan du blive forelsket så nemt?” Spurgte han.

“Jeg ved det ikke. For at være ærlig tror jeg aldrig, jeg har været sådan rigtigt forelsket i nogen udover…” Jeg stoppede mig selv.

“Udover mig?” Spurgte han. Hvorfor var jeg dum nok til at tro, at han ikke vidste det.

“Ja.” Jeg rejste mig op, og vidste ikke rigtig, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Men Mark lod som intet var sket, at alt var helt normalt. 

“Skal jeg ikke lige finde noget, som du kan sove i?” Spurgte han, og jeg nikkede bare. 

Han kastede en t-shirt og et par shorts. Så gik han ud, så jeg kunne skifte. 

Han ind igen kort efter, og jeg stod kun i undertøj. Han vendte sig om

“Undskyld, Julie.” Jeg skyndte mig at tage tøj på. Havde han regnet med, at jeg allerede var færdig?

“Jeg er færdig nu.” Sagde jeg. Han vendte sig om. Noget i hans blik havde ændret sig.

“Hvad er der?” Spurgte jeg. Han smilte, og begyndte at gå hen mod mig. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere. Han gik tættere og tættere på mig. Jeg endte med at kigge ned på mine fødder, for at undgå øjenkontakten. Han løftede min hage, og kiggede mig i øjnene. Hans øjne var gyldenbrune, og det føltes som om, jeg faldt mere for ham i det øjeblik.

Så kyssede han mig. Han lagde hans hænder på mit læn, og trak mig længere ind til sig. 

Jeg fortryder ikke, at jeg gjorde det med Mark, første gang. Jeg fortryder, at vi gjorde det, imens de andre var lige nedenunder. 

Jeg faldt først i søvn længe efter, at han var gået ned til de andre igen. Jeg vågnede op i hans seng, og han lå, og sov på madrassen. Jeg smuttede hjem, uden han opdagedede det. 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...