VI FALDT

Deres venskab var så ødelagt, at det næsten var et kunstværd på udstilling.
Teenagere med smukke hjerter. Et enestående venskab der faldt fra hinanden, imens verden grinte hver eneste gang de begyndte at græde.
Ingen af dem forstod, hvorfor de ikke blev ved med at kæmpe, men det var fordi de aldrig gjorde det til at begynde med.
De kæmpede aldrig mod ødelæggelsen. De VAR ødelæggelsen.
De druknede i det man kalder kærlighed. Det man kalder venskab, og det man kalder forræderi.
De druknede i det man kalder en depression. Det man kalder sorg, og det man kalder ødelæggelse.

Hvis i vil, må i meget gerne smide en kommentar og sige hvad i mener.

1Likes
14Kommentarer
762Visninger
AA

17. EMILIE

10

  

Et halvt år efter Julies død, var alting stadig uforklarligt. Det var som om verden ikke lavede andet end at være i mod mig. Var det overhovedet rimeligt? Jeg mistede Jacob, så hende, og jeg mistede Adam ligeså stille hver dag, mere end før. Vores venskab var bare forsvundet. 

Jeg gætter på at det var hende. Vi savnede hende, og måske kæmpede vi så meget med at komme igennem det, at vi glemte at kæmpe for hinanden. 

Det var slut. Vi vidste det godt begge to, så hvorfor gav vi ikke op? Det var vel rimelig simpelt. Jeg elskede ham, og uden ham kunne jeg ikke, uden ham kunne det slet ikke fungere. 

Hun betød alt for os, men jeg vidste ikke længere hvem jeg var, jeg havde mistet mig selv. Jeg ved ikke engang, hvem jeg var for hende. Betød det overhovedet noget? Ikke det mindste, men det gik mig på, fordi jeg følte, jeg ikke havde ret til at sørge over hende på sammen måde, og noget fortalte mig, at Adam havde det på samme måde. 

De andre vidste, der var noget galt. De vidste jeg ikke var mig selv, og det var ikke nogen hemmelighed, at de godt vidste, jeg stadig var pisse fucking ked af det hele tiden på grund af Jacob. Men jeg kunne ikke fortælle dem sandheden, om at jeg ikke følte, jeg havde ret til at bryde sammen på mit iskolde gulv midt om natten, ligesom de havde.

Alt med Jacob gjorde det endnu værre, for jeg kunne stadig mærke ham. Jeg kunne stadig mærke hans hænder i mine. Hans duft var overalt på mit værelse og billederne af ham hang stadig på mine vægge, imellem billederne af Julie og alle os andre. Jeg var fucking knust, men de billeder blev hængende indtil det ikke længere var mit værelse. 

Vores kærlighed var fyldt med tryllestøv og regnvejrsdage.

Jeg smagte af ødelæggelse og en snert af krig. Men han elskede mig alligevel. Jeg var ligeglad  med, at universet ikke ville have, vi skulle være sammen. Jeg fucking elskede ham. 

Han er her stadig. 

Han er duften, før det bliver regnvejr. 

Han er regnvejret, jeg stadig længtes efter.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...